6 gode podcast, der giver energi, motivation og glæde

Gode podcast

Jeg er glad for tiden! Altså det er jeg jo som regel, men lige for tiden er jeg i ekstra godt humør. Skinner det mon igennem skærmen? Nola nærmer sig et år, tingene kører lige nu og jeg har endelig genfundet tiden til mit arbejde. Jeg får tilmed hørt og set en masse. Både interessante dokumentarer (bl.a. de her) og gode podcast. Derfor tænkte jeg, at jeg vil dele lidt ud af dem, jeg lytter til lige nu.

Læs også:
Uhyggelige podcasts, som du skal lytte til på en kold, mørk og blæsende aften

Nogle gange handler det om at få et andet perspektiv på det, der måske fylder. Jeg kan sagtens have en virkelig dårlig dag, hvor alt går galt, men som regel (selvfølgelig ikke altid) handler det om min indstilling. Jeg øver mig, og de her motiverende og ikke mindst velproducerede og gode podcast, kan nogle gange lige give det sidste skub.

Gode podcast

Hermed 6 gode podcast, der giver mig energi, motivation og glæde

The Health Code = Sara og Kurt, der vist nok også har en populær australsk YouTube kanal, står bag The Health Code. Udgangspunktet var egentlig træning, velvære og mad, men de kommer også ærligt omkring andre emner. Alt fra daglige ritualer, der kan gøre en forskel og hvordan man når sine mål til om meditation gør en forskel. Ligeledes har de nogle enormt spændende gæster med i studiet. Det er et rart og glædeligt afbræk fra hverdagen.

The Tony Robins Podcast = Manden, der har vist os, at ALT er muligt, hvis bare man vil det nok. Han er gået fra at være pedel til at være mentor for millioner af folk verden over. Han hjælper folk med at finde ind til kernen og tro på sig selv. Jeg er vild med det. Han har så vindende en personlighed og ikke mindst klare budskaber. Når man har lyttet til bare et afsnit, føler man den vildeste indre power. Se endelig også hans dokumentar på Netflix. Det er meget amerikansk, men det er kun et plus for mig, da der her ikke eksisterer nogen jantelov eller tendens til at tale tingene ned.

Gode podcast

Daily Boost = Små, motiverende og ugentlige reminders. Det jeg rigtig godt kan lide ved det her podcast er, at det er så kort. Ofte behøver man ikke 60 minutters forklaring. Det er kort, skarpt og meget motiverende. Alt fra kommunikation og drømme til succes og at genfinde glæden ved det man har.

Motiverende, opløftende, inspirerende og positivt

Getting Things Done = Perfekt match. Jeg er nemlig vildt dårlig til at få ting fra hånden. Især når jeg har for meget jeg skal nå. Hvor starter man lige uden det bliver for overvældende. Hvad er det bedste trick? Hvilke app’s er gode at bruge? I sidste ende vil vi alle gerne være effektive, så vi har mere tid til alt det sjove, ikke? Tingene behøver ikke være kompliceret. Gør det simpelt og nyd hver dag.

Læs også:
De her geniale dokumentarer på Netflix SKAL du bare se
I tvivl om hvor du skal på ferie? Tjek min guide til magiske Doha

Inspire Nation = Hvis man godt kan lide at arbejde med law of attraction, er det her et podcast for dig. Udgangspunktet er, at alle kan leve deres bedste liv. Et liv i harmoni uden drama og ting, der altid går skævt. Det handler i høj grad om mindset, at man er åben og villig til at skabe noget godt for dig selv. Hvis man blot sidder derhjemme hver søndag aften og tænker; “Jeg hader mandag. Det bliver aldrig en god dag”, så bliver det aldrig en god dag.

Det samme gør sig gældende med job, forhold og de vaner man har. “Jeg er bare sådan en kluntet type, der altid taber ting“. Nej, det behøver du ikke være. Du har bare accepteret det er sådan du er og så ændrer det sig ikke. Generelt set prøver jeg at smide mine forestillinger om mig selv væk. Jeg kan ikke blive ved med at konstatere jeg er tryghedssøgende eller lettere introvert. Det bliver en hvilepude for mig, og nogle gange skabes der gode ting ved at prøve noget nyt. Kort fortalt.

Gode podcast

De giver anledning til at fokusere mere på det essentielle og ikke bekymre sig

Soultalk = Det eneste danske podcast på listen, men det flyder heller ikke ligefrem over med den slags herhjemme. Her bliver man inspireret til et liv med mere ro, selvværd, balance og nærvær. Selvom det måske udadtil virker som noget man bare gør, er det ikke altid så lige til. Jeg vil gerne mindes om det åbenlyse og blive bedre til at prioritere, og det hjælper det mig med. Jeg lytter ikke til alle afsnittene, men kun dem der ud fra titlen virker interessante.

Nu er jeg forholdvis ny i den her form for podcastverden, så hvis du nu har hørt nogle gode podcast, der inspirerer eller som faktisk har givet dig noget brugbart med på vejen, må du endelig dele det nedenfor.

Hvis du er til andre gode podcast, eller mere er til true crime, uhygge eller humor, har jeg også lavet en komplet liste over de bedste podcast i 2019. Kommentarfeltet bugner af gode anbefalinger. Pssst.. Husk også at tjek mit podcast ud lige her.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Hvor er der bare mange spændende, skal klart tjekke nogle stykker ud. Hænger lidt fast i at høre fries.. (det bliver jeg aldrig træt af), sitter, Svend Brinkmann, forskellige radio 24/7 kanaler og Det ekstraordinære. Alle gode, men det er altid fedt at have en del at vælge imellem, især hvis man går en tur med barnevognen alene (som så forekommer efterhånden sjældent fordi job).

    1. Jeg synes også der er noget opløftende ved den type podcast 🌸

      Jeg havde da helt glemt Svend Brunkmann. Jeg har endnu til gode at lytte til det, men jeg synes han er fantastisk, så det vil helt sikkert falde i god jord. Og hvor er det ærgerligt at alt fra radio 24/7 bliver lukket ned. Der er så mange gode.