Hvordan mon det går med Nolas indkøring i vuggestue? Eller opstart om man vil. Nu har vi været igang siden sidste mandag, og her snart 14 dage inde vil jeg gerne dele mine erfaringer og tips. Måske andre, der står over for indkøring i vuggestue, dagpleje eller børnehave kan få gavn af det?
Læs også:
Overvejer du en tur til vidunderlige Antwerpen? Så får du min Antwerpen guide lige HER
Blogindlægget er faktisk jeres fortjeneste, da flere af jer har bedt mig om at dele ud af vores erfaringer med indkøring i vuggestue. Jeg fornemmer, at der lige nu hersker en generel tvivl blandt forældre. Er det mon forsvarligt at sende sit barn afsted, når man lige har set en dokumentar på TV2, der viser hvordan det også kan stå til? Og hvad med den dårlige samvittighed, der pludselig nager?
Indkøring i vuggestue: Sådan er det gået og mine råd til andre
Som jeg skrev på min Instagram findes der mange solstrålehistorier. Lige nu drukner de bare nemt i den mediebevågenhed, der er. Især med fokus på der, hvor institutionerne fejler. Det er ikke fordi det fokus er forkert, og jeg er enig i, at vi skal have bedre nomeringer, men det er synd, hvis man skærer alle over en kam. Der er nemlig RIGTIG mange gode, trygge og rare institutioner med kompetente og enormt søde pædagoger, der vil gøre ALT for barnet har det godt.
Man kan selvfølgelig ikke vide på forhånd, hvordan stedet fungerer i praksis, men der er nogle pejlemærker, som vi personligt gik efter, da vi valgte Nolas vuggestue. Bl.a. hvor mange uddannede pædagoger, der er tilknyttet stuerne, hvor længe medarbejderne har været ansat (heriblandt også lederen), stemningen, når man er på besøg, de andre børns trivsel og ikke mindst mavefornemmelsen, som aldrig melder fejl.
I en tid, hvor fokus primært er på alle de negative sider, vil jeg gerne dele de gode historier
Nola har haft en meget langsom indkøring. Vi meldte ud fra start, at vi havde muligheden for at ligge så meget tid det krævede. Både fordi jeg er selvstændig og Rasmus har skiftende arbejdstider. Vi skulle ikke nå noget, og med en sommerferie lige om hjørnet, gav det alligevel ikke mening at skynde os. Det var vuggestuen glade for, og derfor har vi taget det meget stille og roligt.
Den første uge var vi der sammen med hende (minus helligdagene, hvor vi var hjemme og som gav en endnu mere rolig opstart). I denne her uge har hun været alene i en lille time, mens vi sad i et rum ved siden af. I går sov hun lur dernede for første gang, hvor de ringede ved opvågning, og i dag gør vi det samme. Jeg afleverede hende kl. 08.30 og cyklede hjem, hvor jeg nu sidder med telefonen limet til mig.
Læs også:
Nola har fået en vuggestueplads (det havde vi ikke regnet med)
For selvom alt går godt og hun stornyder det, så er jeg alligevel nervøs. Hvad nu hvis hun pludselig bliver ked af det, ikke kan sove eller slår sig? Det er ganske normalt, og alle de ting vil hun nok opleve en dag, men så er det godt hun allerede er tryg ved pædagogerne. Lille store pige med mod på alt. Og ellers er vi kun fem minutter væk. Så det er status. Hun er endnu ikke kørt helt ind. Måske engang i næste uge? Vi har i hvert fald ikke travlt.
I selve indkøringsprocessen har jeg talt meget med de søde pædagoger og selv gjort mig nogle erfaringer, så dem får I her. Måske I kan bruge det og måske I allerede har været igennem møllen flere gange selv? I så fald må I meget gerne dele jeres erfaringer til alle de mødre og fædre, der står overfor det. Det kan godt virke skræmmende i disse tider, og så er det rart at kunne trække på andres råd og tips skulle det blive nødvendigt.
Mine råd til indkøring i vuggestue og institutionslivet generelt
1. Tag det roligt. Jeg ved det kan være svært, når man måske har et arbejde, der forventer man er klar kort tid efter. Jeg vil bare anbefale, at man så starter det tidligere. Hellere rigtig god tid til indkøring end et pres over kun at have en enkelt uge eller to. Desværre kan der være lange ventelister rundt omkring, men så tænker jeg man enten må bruge noget ferie, tage en snak med arbejdet eller fordele det mellem mor og far. Vi har opdelt indkøringen herhjemme, så nogle dage er det mig og andre dage Rasmus. Det fungerer super fint.
2. Videregiv al den information, du har det godt med. Både hvordan jeres morgen har været, hvornår hun eller han plejer at spise, sove, ritualer og rutiner. Jo mere des bedre. Også selvom du måske kan synes det er voldsomt at skulle fortælle så meget, er det en kæmpe hjælp for pædagogerne. Og så giver det os forældre ro i maven. På vores KBH Barn App kan vi skrive en masse information ind om Nola. Hvad kan hun godt lide at lave, hvordan er hendes dage normalt og andet man vil synes kunne være relevant.
3. Generelt set kan jeg anbefale den App. Vi kan se hvornår de putter hende, og så skriver de ind, når hun vågner igen. Og vi taler på minuttet. Det giver mig en tryghed. Vi kan også se hvad de skal spise, hvordan dagen er forløbet for hele stuen og billeder.
4. Sørg for der er en fast pædagog, der tager imod dit barn hver dag. Vi afleverer til den samme hver dag, og selvom de andre også er søde og dygtige, er det rart, at man ved der er en, der har fuld fokus på Nola. Hvis vores primære pædagog en dag først møder klokken 10 tilpasser vi det til os, så Nola får en god start dernede. Hun skal nok blive fortrolig med alle tre pædagoger, men lige i starten giver det mig ro i maven.
5. Når du er ovre de første dage, hvor du har været der sammen med dit barn, så begynd at vinke tydeligt farvel. Du må ikke rende frem og tilbage, da det kan virke utrygt for barnet. Jo mere usikker du er, jo mere usikker bliver barnet. Sig farvel med glæde i stemmen og smil.
6. Hvis man har et barn, der måske græder, når du skal gå, kan det være en god idé at lave et lille fotoalbum med billeder af familien han eller hun kan kigge i sammen med pædagogen. Jeg tror dog på, at det er muligt at skabe en god dag i institutionen uden gråd, hvis blot man tager sig god nok tid til indkøringen. Selvfølgelig vil der være dage, hvor man måske ikke har haft den bedste morgen, men så bliv lidt længere tid i vuggestuen og sørg for barnet får en tryg og glad start på dagen.
7. Giv barnet kortere dage. I vores samfund, hvor langt de fleste arbejder fuldtid, er det ikke altid nemt at give barnet korte dage. Allier dig med et familiemedlem, veninde eller hyr en barnepige, der enten kan holde barnet hjemme eller hente tidligt. Det gør alverden til forskel for overskud, hvis der er plads til små pauser og kortere dage. Jeg er så glad for jeg er selvstændig i den her tid. For selvom jeg skal arbejde, og har brug for tid til at udføre mine arbejdsopgaver, skal jeg kun stå til ansvar for mig selv.
Og med Rasmus’ arbejde vil hun aldrig skulle være afsted mere end 5-6 timer ligesom at vi kan give hende ugentlige fridage. Det er en gave for os, at vi kan indrette vores hverdag sådan, og så længe det er muligt vil jeg holde ved den løsning. Jeg har tidligere haft et fuldtidsjob, da Sylvester i sin tid startede i vuggestue, og det fungerede slet ikke, hvorfor jeg sagde op og fandt et deltidsjob, der gav lidt mere frihed.
8. Børn er heldigvis rigtig gode til at tilpasse sig, og hvis de trives er du ikke i tvivl. Omvendt er du heller ikke i tvivl, hvis det modsatte gør sig gældende. Dit barn skal selvfølgelig være glad og tryg, og du skal gå fra institutionen med en god mavefornemmelse.
9. Husk navn i ALT! Jeg taler af erfaring, haha. Alt forsvinder på et tidspunkt. Jeg har allerede klistret Nolas navn i alt hvad hun har med. Bare for en sikkerheds skyld og så vi ikke skal lede hver dag.
10. Det er en god idé at fylde hylderne med masser af skiftetøj, regntøj, gummistøvler, hjemmefutter, solhat, termotøj og eventuel en solcreme (selvom de fleste institutioner har solcreme til børne – bare husk at smør på hjemmefra).
Vi har primært haft gode oplevelser med rolige morgener og overskud
Alt i alt har vi haft rigtig mange gode oplevelser i de institutioner vi har haft vores børn i (minus en enkelt på Amager, der var helt håbløs). Både vuggestuer, børnehaver og nu også skolen. Der er masser af solstrålehistorier, og der er masser af gode steder med overskud og glade medarbejdere. Til trods for de er presset. De fortællinger håber jeg vi kan sprede lidt. Vi bor trods alt i et dejligt land med gode muligheder, og selvom tingene måske ikke er som de var engang, er vi stadigvæk priviligerede.
Omvendt forstår jeg også udemærket dem, der hjemmepasser i et, to eller flere år. Hvad end der fungerer og man har lyst til. Det må den enkelte familie gøre op med derhjemme. Gudskelov for det frie valg og de mange muligheder vi har herhjemme. Om det er hjemmepasning, forlænget barsel, fuldtidsjob, karriere, studielivet eller egen forretning.
