Skønhedstips og ritualer i februar

favoritter-2

Som altid kigger jeg tilbage på den foregående måned, i forhold til de skønhedstips og ritualer, der har gjort indtryk på mig. Nogle af dem er nye bekendtskaber og andre sværger jeg trofast til.

Effektive skønhedstips og spændende ritualer

Jeg håber I får noget ud af den her type indlæg? Jeg laver dem dels for at give overblik over hvad, der faktisk duer for mig, men også fordi jeg får et hav af spørgsmål til hud, hår, make-up og andet skønhedsrelateret.

Jeg er personligt en beautyjunkie. Selvom jeg ikke bruger alverdens produkter, har jeg nogle favoritter, som jeg mener man ikke kan leve uden.

favoritter-3

Februar bød på en ny fantastisk olie, der får mig ned i gear, verdens bedste læbepomade, et nærende kosttilskud, en naturlig parfume og meget andet lækkert.

Læs også:
Derfor skal du bruge hybenkerneolie som ansigtsolie i din ansigtsrutine

PurePharma Ultra Pure Fish Oil = Nok et af de tilskud, jeg har taget længst. Jeg stiftede oprindeligt bekendtskab med PurePharma tilbage i 2013, og har sidenhen været glad for alle deres vitaminer og mineraler. Det er naturligvis lidt dyrt, så jeg holder mig til det mest basale – heriblandt deres Ultra Pure Fish Oil. Hver gang den er tom, og jeg strækker det lidt for længe, kan jeg se og mærke det på min hud. Det er et af de reneste tilskud, der findes og jeg har endnu til gode at finde noget, der virker lige så godt. Til gengæld kan jeg se, at jeg fra nu af skal købe det online frem for i min lokale helsekost. Det er meget billigere.

Clarisonic Smart Profile rensebørste = I har måske set mig vise den her sag frem i min hudvideo, og hvis ikke, får den altså lige et shoutout mere. Nu har jeg nemlig brugt den i over et år, og jeg ELSKER den. Den sørger for min hud bliver renset i bund og der intet snavs er tilbage. Det kan jeg ikke opnå med normal afrensning. Den eksfolierer, fjerner døde hudceller og holder min tendens til små knopper nede.

Kiehl’s Pure Vitality Skin Renewing Cream = En ny favorit og muligvis den bedste ansigstcreme, jeg har prøvet til dags dato. Den dufter vidunderligt og indeholder udelukkende naturlige ingredienser, som bl.a. Manuka honning og rød ginseng. Den holder huden gennemfugtet hele dagen uden at fedte. Det er sådan en creme man skal prøve, for at forstå hvor god den er, så bed jeres lokale Kiehl’s stand om en gratis prøve næste gang I kommer forbi.

favoritter-1

Øjenbrynspensler = Et simpelt skønhedstip, men ikke desto mindre uundværligt for mig. Jeg bruger den mange gange i løbet af en dag. Alt fra at børste brynene igennem om morgenen til at holde dem på plads i løbet af dagen. De kan som regel fåes i Matas eller større supermarkeder.

SARDkopenhagen Solid Fragrance = Jeg er sart med parfumer og har været det lige siden, jeg var gravid. I dag bruger jeg derfor primært naturlige duftkilder, som den her sag fra SARDkopenhagen. Den er lavet af bivoks og arganolie, hvor man gnider lidt af den faste balm på håndled og hals. Den er 100 % naturlig samt fri for syntetiske og allergifremkaldende ingredienser.

Origins High-Potency Night-A-Mins = En af de bedste olier, jeg har prøvet. Olien påføres om aftenen efter afrensning, og man kan mærke effekten med det samme. Det er en hudfornyende olie, der natten igennem fungerer som en “sovende peeling”, og som efterlader huden blød, glat og strålende. Som I måske kan se sparer jeg på den, og skifter derfor løbende mellem den her og Kiehl’s natolie.

favoritter-4

CND SolarOil Nail Care = Hvis vi skal være helt ærlige, er jeg slet ikke god nok til at pleje min negle med olier. Men jeg kan bare mærke en stor forskel, når jeg husker at bruge min olie fra CND. Jeg har jo shellac på mine negle, og så er det bare ekstra vigtigt at huske plejen. Jeg har været igennem mange olier efterhånden, men den her er og bliver den bedste.

Decléor Aromessence Neroli = Jeg har først fornyligt lært Decléor at kende. Altså jeg har ofte kigget langt efter det hos kosmetologer og spasteder, men det er først nu, jeg forstår hypen. Kender I mærket? Den her sag fungerer egentlig som en lækker og luksuriøs olieserum, men jeg tager ofte nogle dråber i håndfladen, hvorefter jeg tager 5 dybe indåndinger. Det kan redde selv den mest stressende dag. Det er så vigtigt at trække vejret dybt, og de rette olier kan gøre alverden til forskel. Generelt interesser jeg mig meget for olier samt de virkninger det kan have på sind og vores generelle velbefindende.

SARDkopenhagen Soft Lip Balm = Den her sag er næsten lige blevet lanceret, men jeg kan allerede konstatere, at det er den bedste læbepomade, jeg nogensinde har prøvet. Udover at være 100 % naturlig, er holdbarheden meget høj. Man får virkelig noget for pengene. Derudover holder den mine læber bløde og velplejede i mange timer. Den er lavet på bl.a. kokos og mandelolie, og dufter dejlig mildt. Fordi den er så naturlig, kan den bruges af alle. Selv Sylvester er begyndt at spørge efter den, når vi skal ud i det kolde vejr. Den kan fåes på de fleste apoteker, i Matas og Magasin.

Hvilke skønhedstips og produkter er I glade for lige nu?
Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

4 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments