Kategorier
Skønhedsfavoritter og ritualer i september
Better late than never.. Jeg vil oprindeligt have udgivet det her indlæg i mandags, men der havde jeg virkelig en typisk mandag (læs hvorfor her), der resulterede i manglende motivation. Men nu er jeg klar, og I kan godt glæde jer!
LÆS OGSÅ:
HER FÅR DU DEN BEDSTE SHELLAC I KØBENHAVN
ALLE MINE TIDLIGERE SKØNHEDSTIPS OG RITUALER
September har nemlig været fyldt med rare sager, der styrker min krop indefra, et vidunderprodukt, der har reddet mine negle efter halvandet år med shellac samt en ny favorit læbepomade. Derudover er flere andre sager rykket ind. Jeg forsøger at holde det til et absolut minimum på hylden, da jeg nemt bliver forvirret, hvis der er for mange valg. Derfor vil nogle af mærkerne også gå igen fra måned til måned. Man har vel sine favoritter..
Vitaminer og fiskeolie fra NJORD = Det var faktisk en bekendt, der introducerede mig til NJORD, der er et nyt dansk brand indenfor kosttilskud. Nu hvor jeg er gravid, er det især vigtigt jeg får de rette vitaminer og mineraler. Heriblandt folinsyre, jern, kalk + min elskede fiskeolie. Min pakke er personlig og altså specielt lavet til mig som gravid, så jeg er sikret de rette mængder af det hele. Her tager jeg 1 multivitamin, 1 jernpille og 2 fiskeoliekapsler hver dag.
Kvaliteten er god og det fungerer som en abonnementsløsning, så man aldrig mangler sine tilskud. Det jeg dog bemærkede allerførst var, at de ikke opbevarer det i plastikbøtter. Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har købt vitaminer for derefter at få det i en unødvendig plasticbøtte. Hos NJORD får man nogle krukker med, som man kan opbevare sine tilskud i fremover. Derudover bliver de leveret i nogle genanvendelige papkuverter. Det er i hvert fald rart at se et dansk brand, der tænker miljø og bæredygtighed ind i alle processer.
Aurelia Repair & Brighten Handcream = Det her beautybrand har jeg efterhånden omtalt ad flere omgange, og det er virkelig blevet mit foretrukne af slagsen under graviditeten. Det er de reneste produkter, jeg nogensinde har brugt, som samtidigt er så effektive. Senest er jeg blevet glad for deres håndcreme. Mine hænder er nemlig tørre, hvilket er en garanti hvert år, når vi skifter fra sommer til efterår.
Den her sag gør jobbet og mere til. Den reducerer nemlig tegn på pigmentering, mens den samtidigt hydrerer og nærer huden og gør hænderne lysere og blødere. Derudover styrker den også negle samt neglebånd. Det er bare vigtigt, at man husker at bruge den to gange dagligt for at opnå de bedste resultater. Cremen kan købes online hos Matas eller i din lokale Matas forretning. De er nemlig ENDELIG begyndt at føre hele Aurelia serien.
Tromborg Lip Balm = Jeg manglede en ny læbepomade, da vi skulle på ferie til Mallorca og købte krukken fra Tromborg i lufthavnen. Den er måske lidt dyr, men den er altså også fantastisk! Mine læber har aldrig været blødere, og den holder i minimum 4-6 måneder vil jeg tro.
Green People Gentle Cleanse & Make-up Remover (reklamelink) = En ny favorit, når det kommer til at vaske ansigt. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at min hud har det svært mens jeg er gravid. Jeg skal derfor være MEGET påpasselig med hvad jeg bruger af produkter. Gerne så milde og rene som muligt, så min hud ikke pludselig får en reaktion.
Den her vask er virkelig nænsom og giver den blødeste hud. Jeg bruger gerne et minut på at smøre det på. Jeg læste i sin tid, at det var et koreansk skønhedstrick at prioritere sin rens i minimum et minut hver morgen og aften. Prisen er tilmed virkelig god!
CND RidgeFx Nail (reklamelink) = Jeg skal desværre undvære min shellac i 9 måneder, og da jeg fik det af var mine negle altså lidt tørre og slidte. Jeg er derfor begyndt at bruge CND’S Ridgefix, der forstærker og reparerer overfladen. Det virker SÅ godt! Neglene bliver meget sundere og pænere at se på. Det gode er, at man kan påføre det under sin neglelak, så neglene ikke tager skade imens. Det er virkelig et vidunderprodukt.