LONDON GUIDE: Den ultimative guide til fantastiske London

Så er vores London guide langt om længe klar. Jeg har arbejdet på den over flere omgange, da jeg har så meget jeg gerne vil have med. Vigtigst for mig var det, at den skal være nem at gå til.


Den ultimative London guide finder du her

Og så er vores guide særdeles velegnet til jer med små børn, førstegangsbesøgende eller dem som ikke vil springe budgettet, men den her London guide kan altså med fordel bruges af alle, der gerne vil til London. Måske et nytårsforsæt, der skal indfries i år?

London guide

Vores rejse:

Vi var afsted fra fredag formiddag til tirsdag formiddag, og havde således 3 hele dage derovre + det løse. Det var en perfekt ferielængde og nemt at få ind i et ellers tæt pakket skema. Flyveturen er så kort, at man nemt kan rejse om morgenen og stadigvæk få meget ud af dagen.

London med børn

Vi havde fire overnatninger på Hampton by Hilton i Croydon. Turen havde vi købt igennem Travelbird, som jeg personligt synes har de bedste priser på ferier med fly sammenlignet med tilsvarende dealsites. Vi gav 4.800 kr. for 4 overnatninger inklusiv morgenmad, flyrejsen og 2 gange bagage af 15 kg. Det anser jeg som billigt sammenlignet med de London priser man normalt ser.

Tilbloggen

English version; I finally finished my London guide. Perfect for first-time travellers or people with children. However, everyone can use it. I present must-see places, good restaurants to visit, which city areas you should walk around in as well as practical tips when visiting London. Use the translation button in the top right corner to translate my guide in to your preferred language. Enjoy!


LÆS OGSÅ: GUIDES TIL MANGE ANDRE STORBYER I EUROPA


Det skal du se af seværdigheder:

Er du i London for første gang, så kan du ikke komme udenom om nogle seværdigheder. Man behøver ikke bruge lang tid på det, men lidt skal man da se. Også selvom du rejser med mindre børn.

London med børn

London med børn

London Eye er nok et af de mest populære grundet det smukke udsyn og det imponerende overdimensionerede pariserhjul. Du bliver placeret inde i en lukket og sikker boks, så selvom du har højdeskræk kan du sagtens besøge London Eye. Selve turen hele vejen rundt tager 29 minuter. Vi var heldige at have vejret med os, så udsynet var fantastisk. Husk kamera, så du får dokumenteret udsigten.

Køen til London Eye synes dog ualmindelig lang. Vi valgte derfor at købe fast-track tickets, så vi kom ind i en kø, der kun tog 5 minutter mod de andre der kan stå og vente i flere timer. Ja, det er dyrere.

Vi gav 700 kr. for 2 mennesker med fast-track, men fordi vi havde Sylvester med var vi nødt til at tage den hurtigeste kø. Jeg mindes prisen normalt er omkring 300 kr. per mand. Dyrt men også det værd. Absolut must-see ved første London besøg.

London med børn

London med børn

Tower of London er en mere kulturel ting og noget man kan besøge, hvis man godt kan lide at få indblik i Londons historie igennem de sidste 1.000 år. Når du besøger Tower of London træder du direkte i et vaskeægte eventyr og Londons mest kendte borg. Man kan nemt bruge flere timer her, da der er så meget at se.

Det er imponerende og man får indblik i nogle af de mere kendte fortællinger om Englands daværende konger & dronninger. Bl.a. mordet på Henry VI, Anne Boleyns henrettelse og endda den originale økse der afhuggede utallige hoveder.

London med børn

Borgen har i perioder fungeret som fængel og torturkammer, og det ser man altså på tæt hold. Derudover kan man se de overdådige kronjuveler, som overgår dem vi har herhjemme på Rosenborg. Vi var der i ca. et par timer, men jeg kunne personligt godt have brugt længere tid. Jeg elsker sådan attraktioner og føler jeg forstår det historiske aspekt meget bedre.

Tower of London er placeret klods op af Tower Bridge og man kan nemt komme dertil med metro og bus. Ligesom London Eye er det dyrt at besøge. Det kostede omkring 250 kr. per mand. Heldigvis er børn under en vis alder gratis ved de fleste attraktioner.

London med børn

Når man alligevel besøger Tower of London, så gør dig den tjeneste at besøge Tower Bridge. Tower Bridge er en imponerende bro, der fører dig over Themsen og som stilmæssigt minder om Tower of London. Man føler derfor man går mange år tilbage i tiden.

Hyde Park går egentlig ikke under betegnelsen sigthseeing, men jeg synes alligevel det skal med. Vi brugte flere timer her, da parken i anledning af jul havde stillet det store “Winther Wonderland” op. Derudover gik vi lange ture. Man kan følge i Princess Dianas fodspor, ligesom man her finder en kæmpe legeplads dedikeret Princess Dianas minde. Den finder I i hjørnet lige ved Kensington Gardens.

Om sommeren forestiller jeg mig man kan bruge en hel dag med sejlture på søen, hvorefter man nyder picnic på et tæppe. Jeg var især vild med området omkring Kensington Gardens, som vi besøgte efter en eftermiddag i Notting Hill og Portobello Road.

Af andre seværdigheder kan nævnes Buckingham Palace og Westminster Abbey, men vi nåede kun ovenstående.

Her skal du spise:

Vi gik primært efter spisesteder, hvor børn var velkomne uden at gå på kompromis med maden. Morgenmaden fik vi på hotellet mens både frokost og aftensmad blev indtaget på byens mange spisesteder.

London med børn

London med børn

London med børn

London med børn

Gourmet Burger Kitchen. Oh my god det var en god frokost. Én af de bedste burger i mit liv suppleret med hjemmelavede fritter og milkshakes. Det er utrolig børnevenligt og prisoverkommeligt modsat mange andre London steder. Det ligger flere steder i London, men jeg har hørt den på Portobello Road er bedst, hvorfor vi valgte den.

London med børn

Det her var en af de mest specielle restaurantoplevelser jeg har haft. Stedet hedder Belgo Central og kan være svært at finde udefra. For forældrenes vedkommende er det et sandt ølparadis og maden er også skøn.

Man bliver transporteret ned under Covent Garden i elevatorer, hvor man træder ud i store ølhaller og underjordiske huler. Det er kæmpe stort! Det er tilmed utrolig familievenligt. Ølkortet er uendeligt og jeg endte med en Mongoza Banana, der er en blanding af mango, banan og øl. Overraskende godt kombineret med mine Moules Frites!

London guide

Bella Italia. Ikke den største gastronomiske oplevelse, men maden var fin som frokost og så er det børnevenligt. Vi valgte stedet i Covent Garden efter at være gået forgæves hos et populært burgersted kaldet Shake Shack.

Pret A Manger. Det ligger alle steder i London, men alligvel blev vi så glade for det. Vi stoppede ofte forbi og snackede mandelshakes, nødder, sunde dadelbarer, wraps og kaffe. Det mangler virkelig herhjemme og jeg vil vove at påstå det var her vi var mest, når der skulle fyldes op af snacks til turen.

Andre spisesteder vi ikke nåede, men som skulle være virkelig gode; Pizza East, Caravan og Pho.

Disse bydele er mustsees (også i forhold til shopping):

Soho & Covent Garden. Her brugte vi mange timer på bare at vandre rundt, nyde de smukke bygninger, spise god mad, shoppe og drikke kaffe.

London guide

London guide

London guide

London guide

Oxford Street, Bond Street og Regent Street. Jeg ved mange siger man skal undgå de store shoppinggader, men jeg mener det er en del af oplevelsen. Vi kunne godt komme rundt i juletid med en klapvogn og jeg vil mene det er must-sees i netop juletiden, da London pynter op på den mest fantastiske måde jeg nogensinde har oplevet.

London guide

Notting Hill & Portobello Road. Tag metroen ud til Notting Hill og nyd de farverige huse, der findes i massevis. Tag efterfølgende ned forbi Portobello Road, der bliver til et hyggeligt marked om søndagen. Der findes et hav af gode spisesteder netop her. Butikkerne er også et kig værd.

En god tur kan være ud af Knightsbridge, hvor Harrod’s bl.a. ligger. Fortsæt ud af Fullham Road og tag turen tilbage af Kingsroad. Her er der masser af gode cafeer og luksusmarkeder med mad.

Shoreditch High Street & Brick Lane. Vi nåede desværre ikke forbi men næste gang vil jeg mægtig gerne. Oplagt at kombinere med Columbia Road Flower Market (kun om søndagen).

Sådan kommer du nemmest rundt/London guide:

Vi kørte meget i metro, naturligvis, og derudover anvendte vi tog på daglig basis, da vi boede i Croydon som ligger lidt længere ude. Ja, det var lidt irriterende at skulle med to transportmidler hver dag, men vi sparede en del penge på den måde og turen blev derfor langt mere budgetvenlig, hvilket kan være en god måde at klemme en London tur ind på. Vi købte dagskort til både tog og metro, hvilket kostede 13 pund per person per dag.

London guide

Her skal du bo:

Det er ikke fordi vi elskede at bo i Croydon. Byen var lidt kedelig men til gengæld fik vi et stort og lækker hotelværelse med en god morgenmad. London er jo ikke ligefrem kendt for deres store hotelværelser og høje standard til en god pris. Desværre. En anden gang gad jeg godt bo omkring Kensington Gardens eller Knigthsbridge, men det vil også kræve et helt andet budget.

Så mange lommepenge skal du have med:

Jeg tror det kom lidt bag på os, hvor dyrt London er blevet der. Jeg var der også i 2009, men der var kursen en helt anden. Det er lige så dyrt som København, så vi brugte flere penge end planlagt og shopping gjorde vi os ikke rigtig i. Selvom det endda var Black Friday mens vi var derovre. Jeg vil sige omkring 7.000 kr. til en ferie af vores længde for en familie på 3 år, hvis du skal leve godt. Det inkluderer også alt!

Det skal du huske at pakke: 

I London regner det rigtig meget, så en paraply, regnfrakke og gode vandtætte sko er en god ide. Derudover en cross-body til de billetter du konstant skal bruge til metro og tog. Til børnefamilier vil jeg anbefale klapvogn, da man går utrolig meget. Også selvom dine børn måske ikke bruger klapvogn derhjemme. Desværre har de færreste metrostationer installeret elevator endnu, så man kommer til at bære den meget.

Jeg håber I kunne bruge vores London guide? 

Tilbloggen

Remember to stay updated at Instagram // Facebook // Bloglovin?Ohh! and I?m also a happy snapchatter now (danica_chloe)

Skriv en kommentar

 

3 kommentarer

  1. Ville til en hver tid bytte london eye ud med london dungen eller en musikal. Syntes det er vildt opreklameret og bestemt ikke første prioritet. Acceptere at der er stor prisforskel på et godt eller et tåeligt hotel. Ville altid vælge et simpelt hotel og tættere på centrum. Skal jo kun sove der.