Sikke en gyser i går! Er du ved godt mod? Opgivende? Frustreret? Jeg ved personligt ikke hvordan jeg har det. Jeg har stor tiltro til regeringen gør det, der giver bedst mening, men om Nola kommer afsted i næste uge, har jeg ikke gjort op med mig selv endnu. Hun er stadig så lille og har brug for kram, tryghed og at være tæt, og det er ikke sikkert pædagogerne får lov til det lige nu.
Vi tager en dag ad gangen herhjemme. Vi er inde i en rutine og har faktisk muligheden for at fortsætte med at have børnene hjemme på kryds og tværs. Ja, det er hårdt, men jeg er villig til at gå langt, så begge børn trives i den nye hverdag. Det må tiden vise. Først er der en påske, der skal fejres og nydes.
Til gengæld har jeg haft en knude i maven længe over noget helt andet, der slet ikke handler om os herhjemme. Det er derimod min far og familie i Italien. Som nogle af jer måske kan huske, har min far det mest vidunderlige boutique hotel i Rom. Mit andet hjem. Jeg elsker det sted.
Han åbnede tilbage i 1996, og siden da har han åndet og levet for det her skønne sted klods op af Colosseum, hvor hver eneste lille mosaik er nøje udvalgt og lagt. Jeg ved mange af jer allerede har boet der og haft den bedste oplevelse på Hotel Celio, men lige nu er de presset, og det har jeg det rigtigt svært med. Mest af alt fordi jeg ikke kan gøre noget.
Corona har ramt, og de rigtige foranstaltninger er taget, både her og i resten af verden. I Italien har man bare ikke det samme sikkerhedsnet, som vi har Derudover er de langt hårdere ramt, omend Rom trods alt er bedre stillet end Norditalien.
Min familie er, 7-9-13, raske, men jeg ved det her kan ramme min fars hotel hårdt. Hele familien arbejder på hotellet, og de har bygget alt op omkring det her sted.
Kort fortalt: Min farfar drev med sine børn et skønt hotel i Italien i 80’erne. Lige ud til en sø. Jeg har nogle af mine bedste minder fra det hotel og område. Hotellet lukkede i start 90’erne, og derefter åbnede min far sit helt eget hotel i Rom. Få år senere åbnede han endnu et i Venedig med sin bror, og i nogle år havde han også et i Firenze.
De sidste par år har han primært lagt sin energi i hotellet i Rom, der voksede sig større og mere populært. Gennem tiden har der været store skuespillere, amerikanske politikere, der senere blev præsidenter, og andre betydningsfulde mennesker forbi, hvilket altsammen fremgår af receptionen, hvor en guldplade har navnene indgraveret. Ret hyggeligt og historisk.
MEN.. Jeg kan ikke bære, at de skal gå hen og lukke efter mange måneder uden turister. Det gælder hele Italien som land, som er min absolutte favorit destination i hele verden. Alle de perler, steder, restauranter, fortovscaféer, unikke butikker. Italienerne er et fantastisk folkefærd. Så kærlige og karismatiske. Og så bor i de det smukkeste land med så mange fantastiske steder.
På den anden side af alt det her, og når vi igen kan rejse ud og besøge nogle af vores yndlings byer, håber jeg du vil huske min fars hotel. Alle jer, der allerede har overnattet der, har fået en god pris, hvis I har fået kendskab til det gennem min blog.
Det gælder selvfølgelig også på den anden side. I kan følge hotellet på Instagram her. Han ved ikke jeg skriver det indlæg, men jeg vil så gerne give ham og familien et lyspunkt i denne svære tid.
Jeg glæder mig til at komme tilbage til Rom. Èn ting er sikkert. Jeg kommer aldrig til at tage en tur dertil for givet igen. Hvert eneste øjeblik og oplevelse bliver nydt som aldrig før, når vi igen kan besøge dem.
Og så håber jeg selvfølgelig Italien snart får styr på Covid-19 situationen dernede. Det har allerede kostet så mange menneskeliv, men forhåbentligt kommer vi klogere og mere taknemmelige ud på den anden side, når vi igen kan gå frit rundt i verden.
