Maven og mig: Delte mavemuskler, genoptræning og før-billeder

Maven og Mig… Jeg er gået igang med et genoptræningsforløb. Se mere nedenfor..

Maven og mig

I går besøgte jeg altid søde og dygtige Sussi hos Maven og Mig, der er specialister i genoptræning af delte mavemuskler. Det er også det man kender som rectus diastase i fagsprog. Jeg har været igennem hele møllen én gang før (se bare her), og det er stadigvæk én af de bedste ting, jeg nogensinde har gjort for mig selv.

For lige at opridse min historie kort. Jeg blev gravid i 2012. Jeg forsøgte at holde min træning ved lige undervejs, men fra omkring femte måned stoppede jeg fra den ene dag til den anden. De resterende 4 måneder lavede jeg ikke særligt meget. Jeg tænkte hverken over siddestillinger, coretræning, løft eller hvordan jeg gik.

Læs også:
I tvivl om dine mavemuskler efter graviditet? Så læs med her
10 tegn på fødslen er ved at nærme sig

Jeg skænkede faktisk slet ikke min krop ret mange tanker, da jeg havde et speciale der skulle skrives og var generelt lidt uvidende, når det kom til vigtigheden i at styrke sin krop mens man er gravid.

Det resulterede i MANGE lændesmerter, uhensigtsmæssig kropsholdning, inaktivitet og som afslutning en langtrukken fødsel, hvor min krop slet ikke vil samarbejde.

Maven og mig

Jeg siger ikke dét alene er grunden, men fordi jeg dengang hverken dyrkede yoga eller havde fokus på mine delte mavemuskler (som jeg slet ikke kendte til før efter fødslen, hvor min mave ikke vil trække sig ordentligt sammen igen), betalte jeg prisen senere.

Efter fødslen døjede jeg stadigvæk med så mange smerter fra lænd og bækken, at der var dage jeg ikke kunne komme ud af sengen. Jeg brugte MANGE penge på kiropraktor og akupunktur, og var igennem diverse scaninnger. Jeg endte med at få konstateret en mild form for rygsøjlegigt, som jeg skulle tage medicin for. Da vi flyttede til København og altså havde haft Sylvester i over tre år, var jeg så træt af min mave stadigvæk bulede ud. Det kunne nemt ligne jeg var gravid i 4/5 måned, hvis ikke jeg træk den ind. Se før og efter-billederne fra dengang her.

HELDIGVIS startede jeg op hos Sussi hos Maven og Mig i 2016. Alt gik efter planen, og min mave blev så flad som det var muligt. Vi fik lukket de delte mavemuskler og mine lændesmerter forsvandt. Altså de smerter som ellers var gigtsmerter, jeg skulle tage medicin for. Jeg gik dengang med mit mavebælte i nogle måneder og lavede nogle effektive øvelser hver dag.

Efter jeg fik bæltet af og op til jeg blev gravid, har jeg husket de fundamentale ting i hverdagen. Heriblandt at løfte rigtigt, at spænde op i min core i alle bevægelser, at gå rigtigt og de daglige øvelser. Det holdte sig fint helt indtil jeg atter fik to streger på testen og gik i hi i 8 uger. Her fik jeg nemlig slet ikke husket noget som helst af det jeg har lært. Jeg lå mest på sofaen og i sengen + hormonerne gør, at mavemusklerne deler sig helt ufatteligt hurtigt igen.

Maven og mig

Jeg gik på to måneder fra ikke at have delte mavemuskler til at have 5 og 4 cm. imellem dem (man måler de øverste, mellemste og nederste). Det er altså ikke godt. Allerede nu kompenserer mit bækken, min lænd og endda også mine skuldre og nakke.

Jeg er så anspændt, og mine smerter fra sidste graviditet er allerede så småt begyndt. Det har intet med babyen at gøre, da den stadigvæk er så lille. Det er simpelthen hormoner kombineret med inaktivitet og uhensigtsmæssige bevægelser.

Det blev en lang fortælling! Det positive er, at jeg gør noget ved det. Det handler denne her gang ikke om at få en flad mave, da den naturligvis lige så stille vil vokse. Men man kan godt lukke sine delte mavemuskler selvom maven bliver stor. Det vil blot støtte maven mere og minimere de skavanker gravide kan få. Et ekstra plus er, at det vil gøre det “nemmere” under pressefasen, da jeg meget bedre kan bruge mit forhåbentligt stærke core og bækken til at presse, og efterfølgende vil maven trække sig meget hurtigere sammen igen.

Maven og mig

For lige at opridse:

1. Mange gravide får delte mavemuskler under deres graviditet. Det er bare de færreste, der er opmærksomme på det. De fleste opdager det for alvor efter fødslen, når maven hænger – selv efter lang tid. De fleste vil også opleve bækkensmerter, lændesmerter, spændinger, og måske endda få en lang og dårlig pressefase, ligesom jeg gjorde sidst.

2. Man kan begynde at lukke hullet/genoptræne fra uge 12. De første uger er de fleste så trætte og ramt af kvalme, at det er svært at overskue. Jeg startede selv i går, da jeg var 12 uger og 1 dag henne.

3. Man skal gå så meget med mavebæltet (også kendt som splinten), som man orker. Jeg går med den HELE tiden. Men jeg ved også hvor stor en hjælp den er i hverdagen. Den tvinger mig til at hele tiden huske min core og ikke lave dumme bevægelser. Jeg sover også med den på, men det er valgfrit. Søvn vægtes højere end genoptræningen.

4. Det er ikke farligt at have mavebæltet på mens man er gravid. Se det som et støttebind, der hjælper dig med at få en sund core og undgå diverse smerter. Nogle gravide føder også med det på, da det hjælper dem til at samarbejde med deres krop bedre. Man har langt bedre kontakt til sin core og mavemuskler, når det er på. Man har det blot ovenpå en bomuldstop, og man glemmer hurtigt det er der.

5. Genoptræning via Maven og Mig bliver primært brugt af folk, der har gennemgået en graviditet. Altså når skaden er sket. Det var også det jeg gjorde sidst. Men det er langt bedre at komme skavankerne og skaden i forkøbet, hvorfor det er en rigtig god idé at starte mens man er gravid. Man enten melde sig til en personlig time, hvor man bliver sat ind i det hele og bliver fulgt tæt indtil fødslen, ligesom jeg gør. Ellers kan man melde sig til de mange workshops. Jeg ved Maven og Mig nogle gange også holder workshops i Aarhus m.m. Alternativt kan man melde sig til egentræning, hvis ikke man bor i nærheden eller kan deltage i nogle af de mange workshops.

Jeg kommer selvfølgelig til at opdatere jer løbende. De næste fire uger skal jeg lave mine små øvelser hver dag + bære mavebæltet så meget jeg kan. Derefter skal vi se hvor meget mine delte mavemuskler har lukket sig igen. Planen er, at vi får lukket dem helt inden maven for alvor begynder at vokse.

P.S Hvis man er i tvivl om man har delte mavemuskler (rectus diastase) kan man selv tjekke det via denne video hos Maven og Mig, der guider jer igennem det.

Er der nogle af jer, der har oplevet at jeres mavemuskler delte sig? 

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments