Eucalyptus grene: Til alle os, der IKKE har grønne fingre

Eucalyptus grene: Til alle os, der IKKE har grønne fingre 1

Jeg er ret dårlig til det med blomster og planter. Altså jeg synes det er pænt, og jeg ved også nogenlunde, hvad jeg skal gøre, men jeg får det bare sjældent gjort til tiden. Og folk med bare lidt kendskab til planter ved, at hvis man blot forsømmer dem nogle enkelte gange, er det som at starte forfra igen..

Derfor har jeg i mange år tyet til nemmere, men stadigvæk pæne løsninger. Jeg gider ikke kaster flere hundrede kroner efter blomster hver uge. Alt mellem 30 kr og 50 kr. kan jeg derimod overskue.

Af samme grund besøger jeg altid blomsterbutikken siden af Magasin i København, når jeg er inde i byen. Det giver mig seriøst livskvalitet at kigge på alle de pæne blomster, grene og grønt, og ofte koster det jo ingenting. Prøv bare at se HER, hvor fint der er.

Eucalyptus grene: Til alle os, der IKKE har grønne fingre 2

Eucalyptus grene: Den grønne løsning, der holder for evigt

På det seneste er jeg især gået efter eucalyptus grene, da de koster 30 kr. for et kæmpe bundt og altså kan holde sig i hundrede år. Jeg vander dem ikke, men sætter dem bare i en vase, og når de begynder at visne, kan man ikke engang rigtig se det. De er nærmest pænere, når de er tørre. Smart for travle mænd og kvinder, der ikke altid lige får givet deres blomster og planter den kærlighed de fortjener.

Læs også:

Jeg har fået en tandblegning igen. Se resultatet HER

Dermed ikke sagt jeg ikke gerne vil blive bedre til at have grønt herhjemme, men jeg er også realistisk. Vi får det simpelthen ikke gjort, og det gør ondt hver gang jeg skal kyle endnu en grøn plante ud.

Eucalyptus grene: Til alle os, der IKKE har grønne fingre 3
Eucalyptus grene: Til alle os, der IKKE har grønne fingre 4

Har I grønne fingre? Kan I læse jeres planter? Jeg har bl.a. siden sommeren forsøgt at regne min stueplante ud. Hvorfor får den brune pletter? Står den rigtigt? Kan den overleve? Det er jo en videnskab nogle gange. Jeg har endda en god plantebog, jeg fik i fødselsdagsgave, ligesom jeg altid forhører mig hos Isblomsten på Islands Brygge, der kan deres plantekram.

Med tiden er det bare gået op for mig, at planter er ligesom mennesker. Der er ikke altid en endegyldig løsning på planteproblemerne. Nogle gange er de glade og i fuldt flor, og andre gange lettere deprimeret og hængende med hovedet. Præcis ligesom os andre.

Kan I ha’ en dejlig lørdag? Med eucalyptus grene eller ej.. Jeg vil smutte i et langt bad, smøre mig ind i mine favorit olier og ellers bare nyde den sidste fridag med hele familien inden Rasmus igen i morgen skal arbejde


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

3 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments