Gør det selv: En hængende garderobe til 200 kr

Det her indlæg adskiller sig lidt fra de andre, men ikke desto mindre er jeg nødt til at dele tippet med jer. Vi har nemlig længe haft det populære HAY Loop Stand Wardrobe stående, men jeg har aldrig kunne li’ det. Det fylder helt vildt, er meget lidt praktisk og så er det egentlig ikke så kønt igen. Ved ikke hvorfor jeg syntes det var så god en ide engang ?

Derfor skulle der ændringer til og det var vigtigt, at det hverken fyldte meget eller var dyrt. Men hvordan skaber man sit eget garderobesystem? Man går da i Silvan. Nemmere bliver det faktisk ikke!

Wardrobe 1

Til garderobestativet skal du erhverve dig:

– 2 Wirelåsepakker (der er 2 i en pakke) til 32 kr. i alt

– Et Nippelrør (1 ½ meter) til 165 kr.

– Stålwire til 26 kr.

– 2 slutmuffer (dem man skruer i enderne, så det bliver pænere) til 58 kr. i alt

– 2 kroge til at hænge wiren i loftet fra (vi havde dem allerede + skruer + rawplugs)

Samlet pris = 300 kr.

Wardrobe 2

Fremgangsmåde:

Du skal over i badeværelsesafdelingen i Silvan. Spørg en medarbejder, det gjorde vi og så hjælper de dig med at finde alle tingene. Når du kommer hjem borer du som det første wiren op i loftet i de to kroge. Brug wirelåsene til at lave en lykke, som hænger på krogene. Det samme gør du i bunden, så der er en lykke rundt om nippelrøret. Skru slutmufferne på nippelrøret og du har dig en ny garderobe, der hverken fylder, er dyr eller upraktisk.

Læs også:
En unik og budgetvenlig DIY garderobeløsning? Få min guide her

Den er derimod enkel, rå og passer fantastisk ind i soveværelser som vores, hvor der er begrænset med plads. Du kan selvfølgelig også vælge mindre rør, hvis du ikke har plads til 1 ½ meter. Jeg mindes de går helt ned til en ½ meter. Inden du køber alle tingene, så tjek lige om dit loft kan bære et hængende stativ. Nu er det jo ikke fordi tøj vejer vildt meget, men det er altid godt at være på den sikre side ?

Spørg endelig, hvis I er i tvivl om noget.

Signature

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

11 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments