Kategorier
From Rome with love
En massiv billedstorm på en onsdag. Men jeg er så glad for de billeder vi har fået taget, og de minder vi har sammen, at det var meget svært at begrænse de øjeblikke, jeg synes passede ind i dette indlæg. Så jeg håber ikke det bliver for meget.
Jeg savner allerede sensommeren i Rom. September/oktober er det perfekte tidspunkt at besøge hovedstaden. Er man der i mere end et par dage, vil jeg også anbefale en dag på den lækre luksusstrand i Fregene. Ja, Rom har en helt særlig plads i mit hjerte og jeg bliver aldrig træt af stedet.
En eftermiddagsstroll med mine to yndlings mænd. Der er så mange steder i Rom, hvor man bare kan slentre rundt fri for larm og turister. Man behøver ikke et kort. Bare gå en spontan tur, og jeg kan love du ender et godt sted. Det er det fantastiske ved Rom.
Min fars hotel. Det kan virkelig anbefales og er meget lækkert. Det ligger klods op af Colosseum og er i min favorit del af byen.
Her er ikke så mange turister og de bedste spisesteder er, efter min mening, her. I kan læse mere om hotellet lige her. Skal I forbi Venedig eller Firenze, er der også hoteller der.
Sylvester elsker at gynge. Jo vildere des bedre. Han var så nem at have med. Så længe han oplever noget og får opmærksomhed, er han jordens gladeste dreng.
Min lillebror, min far og os. Vi er meget glade på billedet, eller jeg er, for vi er i et lækkert outlet lige uden for Rom. Men mere om det i et andet indlæg ?
Jeg blev så rørt over at se min familie sammen med Sylvester. Det var første gang de mødte ham, da de jo bor i Italien. Sådan har det altid været, men hold op jeg vil ønske jeg havde hele min familie tættere på nogle gange…
Ugens bedste madoplevelse ved stranden. Savner det allerede, især nu hvor jeg er på en kostplan!
Lille mand i himlen. Sand er et hit!
Family above all <3 Min far er omkring de 60, men synes han holder sig okay godt!