Kategorier
Skønhedstip: Jaderulle, rosakvarts og Gua Sha sten
Hvad bedre end at starte weekenden med en omgang selvforkælelse? Nærmere bestemt ved brug af de velkendte ansigtsruller, som jaderulle (find den her til en god pris), rosakvarts (den her er SÅ god) og Gua Sha sten (find den her til kun 249 kr.). Alle sammen baseret på krystaller og meget populære lige nu. Med god grund.
Læs også:
Virker den populære MK Olie mon? Læs min anmeldelse her
HER får du opskriften på de nemmeste og lækreste veganske træstammer
Jeg fik min første jaderulle (det navn vil altid være lidt skørt..) i 2017, men det tog mig næsten et år før jeg lærte at forstå hvad den kunne. Derefter kom rosakvartsrullen og for en måneds tid siden så en Gua Sha sten til samlingen (som jeg viste frem i det her indlæg – inden Nola smed den på gulvet og den gik i stykker, ahem..).
Men hvad er det en jaderulle kan? Hvorfor ser man så mange rosakvartsruller rundt omkring? Og hvad er det dér Gua Sha, som alle taler om?
Kort fortalt..
Jaderulle (find den på tilbud her) = Min første krystal, og et godt sted at starte for nybegyndere. Jade har en beroligende effekt på nervesystemet. Jeg bruger den som regel efter en lang dag, hvor jeg har brug for afslapning. Den bruges efter serum og ansigtsolie (genial sammen med den her sag), så produkterne bedre trænger ind.
En jaderulle stimulerer mikrocirkulationen og muskulaturen i ansigtet, hvorfor man hurtigt vil opdage en forbedring. Man får mere glød og ansigtet synes mere fast, hvis man kan sige det? Generelt set vil jeg mene botox, restylane og hvad man ellers bruger til at fylde ansigtet ud og opstramme, er spild af penge, når man lærer at bruge sine ansigtsruller rigtigt.
Rosakvartsrulle (find den på tilbud her) = Min anden ansigtsrulle – nemlig rosakvartsrullen, som hurtigt blev min favorit. Rosakvarts har en beroligende effekt. Helt specifikt er stenen kendt for sin kærlige energi, hvis man tror på den del. Jeg bruger mest rullerne i forhold til de fysiske fordele, men i den grad også som et rart velværeritual, der får mig til at slappe af. Jeg kan godt lide tanken om krystaller kan noget forskelligt på et højere plan, men jeg ved slet ikke nok om det til at udtale mig.
Læs også:
Derfor skal du bruge hybenkerneolie som ansigtsolie i din ansigtsrutine
Jeg bruger rosakvartsrullen til at massere mit ansigt med den kølende effekt den har. Den opstrammer og løsner op i de mange ansigtsspændinger. Mit ansigt synes slankere og mere fast, da rullen dræner væskeophobninger, og dem har man mange af med manglende søvn, skulle jeg hilse og sige. Den har også en positiv effekt på fine linjer, træt hud, collagenproduktionen (som man gerne vil øge) og irriteret hud.
Gua Sha sten (find den her til kun 249 kr.) = Gua Sha stenen stiftede jeg første gang bekendtskab med hos Lisa, der driver den klinik, jeg får ansigtsbehandlinger hos. Hun brugte den til at lave en blid ansigtsmassage på mig, og sikke et resultat. Jeg følte nærmest jeg gik derfra med en sundere og yngre hud.
Siden har jeg købt min egen, som desværre er gået i stykker, hvorfor jeg skal have købt en ny. Jeg bruger den i ansigtet hver aften efter jeg har påført olie. Det er klart det redskab, der kan gå mest i dybden af ovenstående. Den kan ramme spændinger og punkter, som intet andet, og derfor er den også god ved hals, bryst, nakke og skuldre. Jeg bruger den også efter badet på mine ben og baller. Det oplagte vil være at have en til hver af delene, så man ikke bruger det samme produkt.
Giver energi og er effektiv mod appelsinhud
Ved hyppigt brug på netop ben og baller, hvor man stryger op i en 5-10 minutters tid hver dag, kan man seriøst slippe af med genstridig cellulite, buler og slap hud. Jeg har været igang i en måned, og det er ret vildt hvad man kan opnå af resultater, hvis blot man husker det. Det er langt mere effektivt end eksempelvis en tørbørste og sugekopper, der kan noget helt andet.
Ekstra tip: Vidste du, at en god blodcirkulation ikke kun er effektiv mod appelsinhud? Det er nemlig også med til at minimere risikoen for åreknuder. Hvis man har åreknuder, som mange mennesker desværre døjer med, kan det behandles hos Dansk Venecenter, der er nordens ledende specialister på området.
Hvordan skal jaderulle, rosakvartsrulle og Gua Sha stenen bruges?
Jeg bruger dem dagligt. Enten Gua Sha stenen på kroppen efter badet eller ansigtsrullerne om aftenen efter jeg har påført min ansigtsolie. Det er blevet et ritual jeg ser frem til, og gerne prioriterer mens jeg ser serier eller slapper af i sofaen.
Det er dog vigtigt, at man ved hvad man laver. Dvs. man ikke må trykke for hårdt eller få ondt. På ben og baller kan du godt trykke hårdere, men i ansigtet med jaderulle og rosakvartsrulle skal du være mere forsigtig.
HUSK altid at starte nedefra og bevæg dig op. Man skal altid stryge opad. Både på kroppen og ansigtet. Vi vil gerne løfte ansigtet, og derfor giver det god mening. Måske jeg skulle forsøge at lave en video på et tidspunkt, hvor jeg viser det frem? Og ellers findes der et hav af guides derude + jeg tidligere har vist min morgenrutine frem i videoform lige her.
Hvilke forbedringer har jeg oplevet?
Siden jeg for alvor huskede det hver dag, har jeg oplevet en mere fast hud med glød. Førhen gjorde jeg absolut ingenting udover at påføre produkterne. Jeg arbejdede slet ikke med dem, og min hud kunne godt have tendens til at hænge lidt og være væskefyldt. Jeg synes også de fine linjer jeg havde er blevet mindre, hvilket god mening. Jeg har “trænet” mit ansigt og afspændt det, og det har resulteret i en mere fast og stærk hud.
På kroppen er appelsinhuden blevet mindre. Det her ritual er stadigvæk så nyt for mig, så jeg fortsætter, hvilket jeg også havde tænkt mig at gøre selvom der ikke var noget. Man får gang i blodcirkulationen, energi og kommer i godt humør. Det føles bare helt enormt rart, og det er altså halvdelen af det. Selvkærlighed, prioritering af sig selv og tiden til at fordybe sig i noget rart.
Opbevaring og vedligeholdelse
Når man har at gøre med de her smukke natursten skal man selvfølgelig også huske at passe godt på dem. Skyld dem i varmt vand – eventuelt med en blid sæbe, og tør dem af. Jeg opbevarer dem ikke i noget, da jeg har dem i brug hver dag og derfor gerne vil have dem liggende fremme.
Gua Sha stenen kan du sagtens have liggende i din bruser, hvis du foretrækker at lave bindevævsmassagen mens du er i bad. Den kan godt tåle vand. Bare husk at tør den af efterfølgende. Jaderulle og rosakvartsrullen ligger blot på hylden sammen med mine yndlingsprodukter.
Skønne planer, webshop og workshops med ligesindede
Jeg har en plan om at dykke mere ned i ruller og sten samt en masse andet skønhedslir det kommende år. Både i forhold til at teame op med Lisa, der unægtelig ved nærmest ALT om plejende ritualer. Det kan være sammensatte og personlige plejekasser med mine yndlingsprodukter, lærende workshops, hvor vi gennemgår ansigtet, rutiner og hvad man kan skabe af magi derhjemme og eventuelt en indbygget webshop her på bloggen. Mulighederne er mange!
Bruger I jaderulle, rosakvartsrulle eller Gua Sha sten i jeres rutine? Er det nyt for jer eller? Hvad har I ellers af rare og plejende ritualer i jeres dagligdag?
Har I mon læst om min tandblegning og hvorfor jeg elsker det? Eller hvad med mine fem geniale skønhedsfavoritter på badeværelseshylden lige nu?