Postkort og ferietanker fra Prag

Postkort og ferietanker fra Prag 1

Ferien er ved at være ovre, men I skal da ikke snydes for et postkort fra Prag. Dagene er forsvundet mellem hænderne på mig, og jeg har virkelig forsøgt at koble af. Sammen med min familie og ikke mindst over for mig selv.

Det er så nemt at forsvinde væk i kameraer, telefoner, billeder og opdateringer, så jeg har forsøgt at holde det på et absolut minimum. Deraf også den lave aktivitet herinde.

Postkort og ferietanker fra Prag 2
Postkort og ferietanker fra Prag 3

En storbyferie er fantastisk, men også hårdt. Man går gerne minumum 8 kilometer hver dag (med en 4-årig) og temperaturen er høj, så når man endelig er tilbage på hotelværelset, er det eneste man orker et bad, en lur eller at læse lidt i et blad.

Postkort og ferietanker fra Prag 4
Postkort og ferietanker fra Prag 5

Prag ER skøn! Det kan ikke siges nok. Jeg har nok forbundet det lidt for meget med folkeskoleture (jeg havde aldrig været der i den forbindelse dog), men det har intet på sig.

Det er en historisk by med fantastisk arkitektur, landskab og stemning. Ikke mindst er det billigt at leve der. Man spiser utrolig godt for lave priser, så hvis man er på udkig efter en luksusferie til få penge, skal man helt klar overveje Prag.

Postkort og ferietanker fra Prag 6

Vi ankom mandag aften og havde således fire hele dage i byen. Det var lige præcis nok, og jeg tror ikke vi kunne have brugt en dag til uden det var begyndt at blive lidt trivielt.

Vi nåede alt det vigtige (Petrin, slottet, Karlsbroen, rivercruise, den jødiske kirgegård + en masse andet). Vigtigst af alt, så tullede vi bare rundt i vores eget tempo. Det var som sagt lidt for varmt, så det var essentielt at tage det stille og roligt.

Postkort og ferietanker fra Prag 7

Vi er hjemme senere i dag, og selvom det er lidt vemodigt at vores udlandsrejse allerede er ovre, kan vi heldigvis trøste os ved, at vi stadigvæk har 15 dages ferie i København. Vi overvejede faktisk en rejse til Mallorca, men finanserne er ikke til det, og jeg glæder mig ærlig talt til bare at holde ferie hjemme i Danmark. Det kan også et eller andet, synes I ikke?

Nyder I jeres sommer? Er I på ferie i udlandet eller hvad får I tiden til at gå med?


P.S Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments