Se min kjole..

GANNI Monette Georgette

.. som egentlig er et todelt sæt fra GANNI. Jeg er normalt ikke frontrunner, når det kommer til nye ting, men lige præcis det her sæt forelskede jeg mig SÅ meget i, at jeg købte det samme dag det blev udgivet.

Det er allerede et nyt yndlingssæt, som jeg kommer til at bruge meget det næste stykke tid. Er jeg den eneste, der elsker sæt?

GANNI Monette Georgette

Billederne er alle taget i går, da Rasmus kom hjem. Måske kan man ikke se det, men han laver altid sjov, når han tager de billeder, og jeg griner som regel overdrevet meget (med mindre jeg retter ham og han bliver fornærmet..). Men i går var én af de sjove fotosessions.

Det er lidt vanskeligt med billeder til tider, da man ikke lige kan gå udenfor en dør, når man har et barn herhjemme, men heldigvis er vores nye mørkegrønne væg meget fotovenlig.

GANNI Monette Georgette

Skoene er mine nye hvide SUPERGA sneakers, som jeg allerede nu har gjort mindre hvide. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at holde dem rene. Var det ikke noget med, at man kunne købe et sneakers-rensesæt engang, som kunne kurere alle beskidte sko?

GANNI Monette Georgette

Rigtig god onsdag herfra! Jeg har (desværre) en lidt lang to-do liste, men jeg tager det i små bidder. I går gik der totalt koks i min kalender, hvilket endte med jeg skulle tage mig en ufrivillig pause på 45 minutter.

Det endte heldigvis med at blive ret så afslappende med frisk juice og svampet brownie. En lille reminder om, at vi ikke altid har kontrol med de ting, der sker i vores liv, og at vi lige så godt kan omfavne dem, når det ender med små afbræk på lange arbejdsdage.

Husk at kig herind igen i aften, når jeg har dagens STATUS indlæg klar til ❤️
Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

9 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments