Malmø Guide

Malmø Guide.. Den ultimative guide til Malmø finder du her..

Malmø guide

Netop hjemvendt fra Malmø, Københavns smukkeste baghave, og med helt friske erindringer, bestemte jeg mig for allerede at dele en Malmø guide med jer nu. Jeg er nemlig helt høj på de i alt 24 timer vi havde i den skønne by og det gik over alle forventinger.

Malmø guide og de aller bedste tips til den svenske by

Jeg har tidligere besøgt byen et par gange tilbage i 2008-2009, men det har altid været med henblik på at shoppe i nogle timer, hvorefter vi er kørt hurtig hjem igen. Derfor fik jeg dengang aldrig en ide om, hvad byen faktisk har at byde på. Det håber jeg min Malmø guide kan lave om på.

Malmø guide

Transport:

Vi tog Øresundstoget fra Københavns Lufthavn og det tog seriøst 30 min derover og 20 min hjem med lyntoget. Så kan det altid ikke gøres meget hurtigere. Jeg elsker man godt og vel efter en halv times togtur opnår en feriefornemmelse. Det er tilmed både nemt og budgetvenligt. Man kan også tage bilen, hvilket er utroligt nemt. Til gengæld er det også dyre.

Centralstationen, som også betegnes som Malmø C, ligger virkelig centralt. Du er derfor sikker på alt er i gåafstand og har slet ikke behov for hverken at anvende busser eller andet undervejs. Også selvom du tager over og hjem samme dag. Jeg vil dog anbefale jer, at overnatte 1-2 nætter, for virkelig at få Malmø under huden. Byen har ualmindeligt meget at byde på, hvilket jeg vil komme nærmere på nedenfor.

Malmø Guide

Ankomst og planlagte aktiviteter:

Vi ankom lørdag kl. 14 og slentrede derefter gennem byen, hvorefter vi ankom til vores hotel. Vi havde booket 1 overnatning og havde derfor 24 timer i den svenske by. Vi havde som sådan ikke nogen forventinger, da det er lang tid siden vi var der sidst og denne gang havde vi også Sylvester med, hvilket satte nogle begrænsninger i forhold til shopping og aktiviter om aftenen.

Vi havde på forhånd booket bord på Gamla Brotagan kl. 18.30, da det blev anbefalet fra flere sider. Derudover havde vi intet planlagt udover togturen hjem søndag kl. 15.15. Jeg elsker når miniferier er spontane, da det efter min overbevisning, er den måde man virkelig får lært byen at kende. Vi havde dog en liste med gode spisesteder og børnevenlige parker, som vi også besøgte undervejs.

Malmø guide

Spisesteder, kaffebarer og unikke perler – Min Malmø Guide:

Jeg havde ingen ide om hvordan Malmø vil være på madfronten, men det var virkelig godt! De havde især fokus på det plantebaserede køkken, hvilket vi var glade for. Nu er vi ikke veganere men elsker det grønne køkken og derfor fandt vi også flere perler undervejs.

Endvidere flyder Malmø over med kaffesteder. Både den store kæde, Espresso House, men også de mere unikke og gemte som Lilla Kafferosteriet og Solde Kaffebar. Fælles for dem alle er, at kaffen er ualmindelig god og så er det faktisk rimelig priser. Generelt er Malmø en del billigere end København og man sparer generelt 30 – 40 % i forhold til, hvis man skulle have tilsvarende herhjemme. Det i sig selv er nok til at besøge den skønne by.

Malmø guide

Vi startede ud med at spise sen frokost på den veganske perle, Satori Café. Det er indrettet enormt hyggeligt, stort, børnevenligt og så er maden sund, velsmagende og lækker.

Læs også:
Doha guide: Min insider rejseguide til vidunderlige Qatar

Vi skulle senere spise en tidlig aftensmad, så vi holdte os til en nuddelsalat, hummussandwich og vegansk chokolademuffin med dertilhørende pære- & ingefær saft. Jeg vil ønske vi også havde nået at smage deres kaffe, da de var lavet på havremælk og det elsker jeg altså meget højt.

Malmø guide

Malmø guide

Malmø guideAftensmaden blev indtaget på den anbefalede restaurant, Gamla Brogatan, og den lever om nogen op til sit ry. Vi taler fuldstændig overdrevet michelin-værdig mad men til en brøkdel af prisen, hvis det skulle indtages i København. Jeg ved ikke om vi har oplært ham godt, men Sylvester gik helt amok i maden og spiste mere af vores retter end vi selv gjorde.

Vi var ellers lidt nervøse for at tage en 3årig med på en forholdsvis fin restaurant, men det gik simpelthen så fint. Tjenerne var søde & hjælpsomme og vi gik derfra med en virkelig dejlig oplevelse. Hvis I kommer forbi på de kanter, om det er med veninderne, kæresten eller familien, må I gøre jer den tjeneste at kigge forbi. Bare husk at booke bord inden.

Malmø Guide

På sidstedagen indtog vi frokost på Surf Schack, som min kollega havde anbefalet os. Vi hoppede begge på veggieburgeren med sorte bønner & tofu, og jeg lyver ikke når jeg siger, at det er den bedste veggieburger vi har fået i vores liv. Billederne taler for sig selv og vi kom af med 240 Svenske kroner i alt for 2 voksne og 1 barn. Det kan næsten ikke gøres billigere. Anbefaling herfra.

Overnatning:

Vi boede på Scandic Malmö City centralt placeret lige ved vandet og Stora Nygatan. Værelserne var virkelig store med tekøkken, spisebord og badeværelse. Nu var vi der kun i 24 timer og derfor fik vi ikke så meget ud af de ekstra faciliteter, som jeg forestiller mig, hvis man er en større familie eller overnætter flere dage. Derudover havde vi en lidt træls oplevelse, da vi skulle tjekke ind, idet vores værelse ikke var klar.

Vi var jo ankommet efter hvornår man kunne tjekke ind og fordi de var forsinket “spildte” vi 45 minutter på at vente. De tilbød godt nok kaffe og undskyldte, men lidt ærgerligt, når man havde planlagt ud fra det. Vi ankom endda først kl. 14.45 og værelset var klar kl. 15.40, dvs. næsten 2 timer senere end det oplyste. Hotellet er et fint basic hotel i Malmø men jeg kunne forestille mig at der er andre skjulte perler derude, der også er værd at undersøge.

Malmø guide

Malmø Guide

Shopping og små hyggelige butikker:

Malmø kan altså noget på shoppingfronten. Udover de gode priser, så huser Malmø også en masse originale konceptforretninger, hvor de mixer caféer med nordic interiør, kvindemode, herremode, børnemode og en masse andet godt.

Jeg var helt vildt med AB Småland, som nok er den hyggeligste & største butik jeg længe har besøgt. Alt er nøje udvalgt og her kommer man ikke hjem med noget “mainstream”. Derudover gik jeg lidt amok i Lagerhaus, der er en svensk interiørbutik. De har ALT hvad hjertet begærer og så elsker jeg de ting de sælger.

Bedst af alt er det virkeligt billigt, og den dag de åbner i København står jeg forrest. Jeg fik købt nærmest alt pynten til brylluppet (se hvad henne på min Instagram), og jeg glæder mig sådan til at se hvordan det kommer til at spille.

Vi fik ikke besøgt så mange butikker på de i alt 24 timer, da Sylvester ikke ynder at shoppe sit liv væk, men når vi kommer tilbage, for det skal vi, så vil jeg gerne forbi Designtorget, der lå på samme gade (Södra Förstadsgatan) som AB Småland. Sidst men ikke mindst gik vi forbi Åhléns, der ligger midt på Strøget (Södergatan). Den huser alt fra indretning til skønhed, børnetøj, designermærker, mode og alt muligt andet. Et svensk svar på et stormagasin men alligevel anderledes.

Malmø guide

Malmø guide

Malmø Guide

Malmø guide

Grønne områder og parker – Malmø Guide:

Jeg er SÅ glad for vi tog os tid til at udforske byens grønne områder. Ikke mindst for Sylvesters skyld. Malmø bugner nemlig af grønne parker og deslige. Det er slet ikke til at sammenligne med København, da alt bare er grønnere, smukkere og der dufter af blomster.

Vi blev fuldstændig blæst bagover af deres eventyragtige grønne perler, som byder på kæmpe træer, vand, sejlture, legepladser og blomster i massevis. Vi besøgte lidt forskelligt og dem man virkelig bare må besøge er Kungsparken, Gamla Kyrkogården, Parkbroen og ikke mindst Folkets Park. Alle emmer de af magi og hver især har de noget at byde på for alle aldre.

Malmø guide, som guider dig igennem de hyggelige gader

Vi kom igennem et hav af oplevelser – alt fra et møde med livets træ på kirkegården, der ligner noget taget ud af Ringenes Herre, til et soppebasin & sjove forlystelser i Folkets Park samt ikke mindst den fantastiske udsigt fra Parkbroen. Min anbefaling er, at dowmloade YELP og så plotte alle de steder ind I synes er interessante.

På den vis får man overblik over hele byen med små bogmærker og man kan nemt navigere rundt imellem det man finder interesseret. Et ekstra plus er, at App’en kan bruges uden at være på WIFI.

Malmø guide

Prisniveau – Malmø Guide

Vi har ikke haft råd til de helt store rejser de seneste par år, og derfor har vi gjort det til vores mission at få så meget ud af vores omgivelser. Det kan være små getaways med familien, spaophold, naturferier og deslige.

Malmø rammer spot on fordi det er tæt på og ikke mindst utroligt budgetvenligt. Alt fra hoteller, transport, mad og shopping er betydeligt billigere end man er vant til. Man får feriefølelsen uden at skulle afsætte massevis af tid eller penge til det. Vi skal helt klart tilbage snart igen, da jeg slet ikke fik nok af den skånske hovedsted.

På gensyn Malmø og resten af Sverige, som jeg allerede glæder mig til at udforske igen! Jeg håber I kunne bruge min Malmø guide. Husk også at se alle mine andre rejseguides til hele verden her

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

12 kommentarer

    1. Dejlige tips 🙂

      Vi gik faktisk forbi Granit, men vi nåede aldrig ind. Så ærgerligt. Må blive næste gang 🙂

  1. Wow, sikke dog en god og brugbar guide til Malmø du har lavet, Danica. Og endda nærmest efter I lige er landet i kbh igen – du må have haft travlt i går aftes med at skrive 😉
    Men guiden kommer SÅ belejligt, da jeg netop står og skal til Malmø i næste uge med min mor. Jeg har været derovre et par gange, men som du også selv skriver, så har det kun været for en enkelt dag, hvor det meste af tiden gik med shopping. Denne gang er det 2 dage, så ligesom jer, vil der blive rig mulighed for rigtig at komme rundt i alle Malmøs kanter og hjørner.
    Vi skal helt klart besøge Satori Café – så fedt du nævner den, da jeg har kigget på nettet efter vegetariske/veganske spisesteder i Malmø, men vidste ikke helt hvilken en jeg skulle skrive på min “to-do” liste.
    Ud over at besøge parker, hyggelige caféer, gode madsteder og finde lækkert (og billigt) tøj/interiør, så har jeg læst at der ude i området ved Turning Torso, skulle ligge et kæmpe helse supermarked, som sælger alt udi helseprodukter, men bare langt billigere end herhjemme. Dét glæder jeg mig virkelig til 🙂

    1. Mange tak Christina. Jeg er glad for du kan bruge det 🙂 Jeg kan bedst lide at få det skrevet lige efter turen, da jeg ellers glemmer halvdelen.

      Hvor dejligt du skal afsted. Glæd jer! Udover Satori Café skulle Kafé Agnez, der også er vegansk, være god. Det ligger på Agnesgatan 11.

      Jeg vil virkelig gerne have haft kendskab til supermarkedet lidt tidligere. Lyder virkelig som noget for os. Det må blive næste gang 🙂

  2. Ahh hvor fedt, så vil vi helt bestemt også besøge Kafé Agnez. Tak for tippet 🙂
    Når/hvis I skal afsted igen, så hedder det Green Madmarknad og ligger i området ved Turning Torso (måske det kræver en bil, da jeg ikke ved om der kører busser derud). Det er et øko feinschmecker supermarked, og derfor også i den dyre ende. Men næsten ved siden af ligger ICA Maxi, hvor de sælger helt almindelige dagligvarer, men også helseprodukter. Her er der virkelig penge at spare på nødder, nøddesmør, gluten- og laktosefri produkter, øko chokolade, vegetar/veganske produkter osv. 🙂

  3. Jeg brugte flere af dine anbefalinger, og var helt vild med både AB småland og Designtorget. Lagarhaus var også fint, men jeg synes udvalget af eco-friendly stuff var lidt dårligt – og indretningen lidt billig.
    Og havde helt glemt hvor dejlig Granit også kan være 🙂
    Det blev en rigtig interiør tur for mit vedkommende, men ville egentlig bare sige tak for anbefalinger.

  4. Hvad gav i for at tage toget til Malmø? Koster det ekstra når man ”krydser” den svenske grænse?

    1. Nu er det ved at være nogle måneder siden, men jeg mindes det var omkring ca. 100 kr. per person hver vej. Det er slet ikke så dyrt 🙂