Comwell Aarhus: Staycation i eget land

Comwell Århus

Comwell Århus

I dag vil jeg gerne opfordre jer til at kigge herhjemme i dejlige Danmark, når den næste ferie skal planlægges.

Vi har virkelig erfaret, hvor ferieagtigt det kan være at besøge sit hjemland og at man faktisk ikke behøver rejse langt væk for at koble af.

Comwell Århus
Comwell Århus

Læs også:

Min Aarhus guide: 17 skønne ting du skal lave i smilets by

Så sent som i sidste uge satte vi kurs mod vidunderlige Aarhus, hvor vi begge to oprindeligt er fra. Hvor Aarhus tidligere blot var endnu en dansk by på kortet, er vi begyndt at se vores små miniture som en vaskeægte staycation.

Comwell Århus og ferie i egen by

At vi endnu engang indlogerede os på Aarhus bedste hotel, Comwell Århus, er en anden sag og hjalp gevaldigt på feriefølelsen.

Comwell Århus
Comwell Århus

Vi ankom søndag aften. Lige tids nok til verdens bedste burgere fra roomservice hos Comwell Århus, mens Portugal og Frankrig kæmpede om finalepladsen i TV’et. Vi spiser ikke kød til dagligt, men lige præcis Comwells signatur burger, er jeg villig til at ofre meget for.

Efterfølgende lagde vi os til at sove i den store seng, hvor vi begge sov fuldstændig igennem til næste morgen kl. 08.

Læs også:

Guides til alle vores spaophold i Skandinavien

Sylvester var hos sin farmor, hvilket betyder vi havde muligheden for at sove tungt og godt. Mandag morgen havde vi således overskud til en partræning i ét af hotellets to lækre fitnessrum. Der er nu ikke noget bedre end at starte sin dag med bevægelse, udstræk og yoga efterfulgt af den overdådige morgenbuffet.

Jeg forstår godt, når folk vælger hotel ud fra hotellers morgenmadsbuffet. Altså vi kan hurtigt blive enige om at det er altafgørende for en god start på dagen, og heldigvis betød det i vores tilfælde på hjemmelavet nutella, friskpresset juice, god kaffe, scrambled eggs, müslistation, frugt, hjemmebagt brød samt friske kanelsnegle. Jeg bliver helt sulten bare ved tanken.

Comwell Århus
Comwell Århus
Comwell Århus

Efter et bad begav vi os ud på en tur i egen by. Aarhus har den fantastiske egenskab, at alt ligger i gåafstand og er på den led langt mere overskuelig. Lidt ligesom Malmø. Vi havde planlagt en frokost på den økologiske og veganervenlige Cafe Fika, som altid er på min liste over steder jeg skal spise, når vi besøger Smilets By.

Derefter købte vi billetter til en eftermiddagsforestilling i biografen. Bare fordi vi kunne. Aftenen sluttede af med én af de vildeste gastronomiske oplevelser i mit liv. Vi havde fornøjelsen af en overdådig restaurantoplevelse på Restaurant V, der er placeret nederst i Comwell Århus, som jeg nok skal lave et særskilt blogindlæg om.

Vi var der i næsten 4 timer og var helt høje på mad, vin, gin og indtryk. Heldigvis skulle vi kun 7 etager op med elevatoren, før vi kunne ramme vores seng. Restauranten er nemlig placeret på Comwell hotellet og er en skjult perle i Aarhus, hvis du spørger os.

Comwell Århus
Comwell Århus

Tirsdagen stod endnu engang på træning i selskab med min bedre halvdel efterfulgt af endnu en dag med god morgenmad. Vi formår altid at sidde og snakke langt over en time, når vi spiser hotel morgenmad.

Måske er det fordi vi ikke har tiden til lange morgenmadsseancer i hverdagen og ofte også spiser hver for sig grundet arbejdstider. Vi formåede i hvertfald at komme helt ned i gear og tale ting igennem, som der ofte ikke er tid til.

Bagefter besøgte vi La Cabra nede i Volden efterfulgt af lidt shopping (okay meget…) i Magasin samt en frokost på Juliette i Jægergårdsgade. Sen eftermiddag havde jeg en kaffeaftale med en veninde, som endte ud med en mini polterabend for mig.

Vi havde to skønne dage fyldt med en masse forskellige oplevelser, god mad, kærestetid, dybe samtaler, veninder & venner samt afslapning på byens bedste hotel. Jeg glæder mig allerede til vi tjekker ind igen og forhåbentligt går der ikke alt for længe.

Comwell Århus
Comwell Århus

Vil du have tid til at nyde sommeren sammen med en du holder af?

Pssst… Comwell Århus har ofte virkelig gode tilbud på overnatninger inklusiv morgenmad. Lige nu kører de en sommerkampagne, hvor man kan overnatte 2 mennesker inklusiv morgenmad for en rigtig god pris. 

I kan tjekke priser og læse mere lige HER. Vi har allerede skrevet et gavekort til hotellet på ønskelisten til brylluppet, så vi kan gennemleve langt flere staycations i det danske land.

Ha’ en dejlig sommerlig tirsdag!

PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?

Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

6 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments