Tour de Amager – Favorit steder og min Amager guide

Annonce

Amager guide

Det her blogindlæg er muligvis et af dem, jeg har haft det mest sjov med at lave til jer. Også selvom det har taget en hel dag med besøg hos mine favoritsteder, for derefter at koge det ned til den ultimative Tour de Amager. Luksusforetagende! Jeg ELSKER nemlig Amager, og her tænker jeg ikke kun på Islands Brygge.

Læs også:
Vinterbadning i København: Her vinterbader jeg
Doha guide: Min insider rejseguide til vidunderlige Qatar

For mig er det alt fra Amagerbrogade og Ørestad til Amager Strand, Dragør, Kastrup, Tårnby etc. Amager har nemlig så meget at byde på og herude får man virkelig hele pakken til gode priser. Se bare her. Derfor kan jeg heller aldrig se mig selv flytte herfra igen. Andre Amar’ elskere derude?

Min Tour de Amager bærer selvfølgelig præg af de seværdigheder og steder, jeg har besøgt sammen med min familie. I skal derfor være velkommen til at byde ind med jeres gode tips. Jeg har endvidere tilføjet nogle steder, jeg tidligere har besøgt med stor succes, så der er så meget inspiration at hente som muligt.

Vores Tour de Amager og favorit steder

Kl. 09

En perfekt dag på Amager starter for mig med en gåtur med min familie i Amager Fælled. Vi er så heldige at bo 10 meter derfra, og derfor bruger vi også masser af tid i den dejlige “have”.

Det er et af de steder, hvor tiden står stille, og ligegyldigt hvor man befinder sig på Amager, har man kort vej hertil.

Det er også en af de “parker”, hvor det hele får lov til at vokse frit og vildt. Amager Fælled er så stor, at man nemt kan løbe eller cykle mange kilometer uden at skulle se på de samme omgivelser to gange. Ikke at det ville gøre noget, da der er så smukt. Her er små søer, bakker og krogede stier. Det bedste af det hele er nok, at Amager Fælled kombinerer byen med natur på så vidunderlig vis. Det får man ikke på samme måde andre steder i Storkøbenhavn

Andre skønne seværdigheder på Amager, du bare må besøge: Kulturhuset KastrupBIO, en tur op i Bella Sky (kan kombineres med Amagers bedste udsigt og en lækker cocktail), en dagstur til Dragør, Kastrup Fort.

Kl. 10

Efter en gåtur i Amager Fælled cykler vi ned til Wulff & Konstali på Islands Brygge, hvor der indtages grønne juices og Amagers bedste romkugler. Det ene opvejer vel det andet, og en kombination af sund og sød går man aldrig galt i byen med. Wulff & Konstali er en klassiker for os, der bor på Amager. Når vi er i humør til brunch tager vi gerne cyklen ud til Lergravsvej, der huser en af byens bedst brunch.

Andre lækre bagerier og hyggelige kaffebarer, som gør Amager fantastisk: Ingolfs Kaffebar, Bagt på Bryggen, Eriks Bageri, Alimentari, Kaffebaren på Amager.

amager-2Amager guide

Kl. 11

Vi cykler videre ud af Njalsgade forbi KUA og drejer til højre af Amagerfælledvej. Sylvester plejede at gå i vuggestue her, så der er mange minder forbundet med den del af Amager for os. Vi gør kort stop ved Tietgenkollegiet og DR Byen, hvor der ligger en god legeplads lige ved Tom Kristensens Vej, med masser af plads at boltre sig på.

Et plus herude er, at der er så mange grønne områder ligegyldigt hvor du befinder dig. Når man elsker natur, frisk luft og plads så meget som vi gør, er det et kæmpe plus.

Den endelig destination er egentlig det ultimative sted for børn – i hvert fald hvis man spørger Sylvester – nemlig Bondegården ved Peder Lykkes Vej. Hvis jer med børn ikke har været forbi endnu, kan jeg virkelig anbefale en tur hertil. Bondegården er en legeplads med dyr.

Man kan klappe geder, hilse på køer og fodre heste. Der er også både kaniner, små grise og høns, hvilket børn jo elsker. Tilmed er stedet bemandet og der er både toiletter, puslefaciliteter og indendørsstue. Jeg mindes også man kan købe kaffe og varm kakao. Hvis man er heldig rammer man et tidspunkt, hvor der er ponytrækning. Det bedste af det hele? Det er ganske gratis!

Andre dejlige legepladser og grønne områder: Legepladsen ved Snorretoppen på Snorresgade 12 (kan kun bruges efter åbningstiden), gåture omkring DR Byen og Tietgenkollegiet, et besøg på Kalvebod Fælled, Kastrup Søbad, Naturcenter Amager.

Kl. 13

Godt trætte af al den friske luft sætter vi kursen mod Amagerbrogade. For tiden skyder der det ene gode spisested op efter det andet. Vi planlægger at besøge det nyåbnede JAGGER, der eftersigende skulle lave byen bedste burgere. De har åbent hele dagen, så man kommer bare forbi når det passer, og hvis man vil have det med hjem, kan man bestille det til takeaway.

Andre gode spisesteder, takeaway muligheder og restauranter på AmagerPizzeria Piccolo på EnglandsvejFlyvergrillen i KastrupWulff & Konstali på LergravsvejBryggen 21, wabiwabi på Islands Brygge, restaurant og sky bar i toppen af Bella Sky.

Amager guide

Kl. 14.30 

Efter at have nydt en god frokost sammen, tager vi cyklerne ud mod Amager Strand. Vi kommer her mest om sommeren, når vi kan gøre en strandtur ud af det, men man skal ikke undervurdere en gåtur derude.

Nogle få gange har jeg også løbet herude, da man kan løbe langs vandet på de brede stier. Sylvester er lidt træt, så det bliver til en kort tur i dag. Jeg skal dog snart tilbage hertil, og gerne kombineret med en tur forbi Helgoland, hvor der er vinterbadning. Jeg er nemlig slet ikke færdig med at prøve det.

Andre steder man skal besøge på Amager: Køb de fineste planter og blomster hos Amager Planteland i Kastrup, Vinterbadning Helgoland, Fields i Ørestad for den gode biografoplevelse og det nye Food Court.

Kl. 15.45 

Vi havde egentlig overvejet en tur ud til Den Blå Planet i Kastrup, som er et fantastisk sted for både store og små. Men overskuddet var ikke lige til det for Sylvester, så vi tog hjem til Islands Brygge igen.

Jeg nåede dog lige et yogahold hos Pakhus Yoga, der er skønt yogasted for folk med hang til balance, smidighed og styrke. Efterfølgende tog jeg takeaway med hjem fra Chilimili, der altid er leveringsdygtige i sund mad. Ovenpå en lidt tungere frokost, var det lige præcis hvad vi havde brug for.

Jeg håber I kunne bruge vores Amager tips til noget. Om ikke andet for ny inspiration til steder, der skal besøges.

Vi drømmer virkelig om et hus på Amager en dag, hvor vi både får huslivet men stadigvæk er tæt på bylivet. Hvis du ligesom os er forelsket i Amager, og på udkig efter ny bolig, vil jeg anbefale dig at besøge Estate Amager, der har virkelig gode boligmuligheder til fair priser. Men meget mere om det i et senere blogindlæg.

Ha’ en dejlig dag ♥
Tour de Amager guiden er lavet i samarbejde med Estate Amager

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Dejligt indlæg! Bor selv på Amagerbro, så fedt at blive opdateret på hvad der sker “herude”. Skal helt klart blive bedre til at bruge byen mere! 🙂
    Ps: det er den slags indlæg hvor man tænker, gud var det sponsoreret= FEDT!

    1. Dejligt at høre. Amager har så mange skønne ting at byde på 🙂

      Og fedt i forhold til sponsoreret. Jeg tror på, at hvis matchet er godt, er indholdet mindst lige så godt, som hvis det ikke var sponsoreret 🙂

  2. Skønt indlæg! Jeg har selv boet på Amager i to forskellige lejligheder. Det var mine første lejligheder i København, da jeg flyttede hertil fra Aarhus. Jeg havde hørt at man ikke gad at bo på Amager, så jeg tænkte lidt over det, men søgte de fleste bydele i København, da det vigtigste var at finde en lejlighed. Via Facebook blev jeg kontaktet om en lejlighed på Amager. Jeg var ude at se den lige ved Lergravsparken og synes den lå hyggeligt. Alt i alt var jeg utrolig glad for Amager. Vand, natur, by og lækre/ hyggelige spiseoplevelser. Vil så gerne tilbage til Amager og bo på et tidspunkt, og jeg forstår slet ikke holdningen om at det er en “lorte ø”
    Hurra for Amager.

    1. Jeg tror mere det er en gammel indfødt Københavner ting, for når man kommer for Jylland, som os, søger man ofte mod natur, grønne områder og plads. Og det får man på Amager 🙂

      Jeg forstår heller ikke den skepsis, men det tyder på den ikke eksisterer mere. Amager er virkelig populær for tiden og mange flytter hertil. Forstår godt du gerne vil tilbage 🙂