Kategorier
En pæn (og praktisk) DIY seng. Yes, det findes!
Sikke søde og rare I var herovre i går. I havde nemlig et hav af spørgsmål til vores nye DIY seng, som jeg har vist lidt frem via små videoer de seneste par dage. Vi har nemlig længe gerne vil have en ny seng, men ikke fundet én vi syntes var pæn.
En DIY seng, der både er praktisk, billig og pæn
Men en dag, og efter ét års overvejelser, så vi IKEA’s Malm seng i nyt lys. For det første var den endelig begyndt at blive produceret i 180 cm i bredden, og for det andet kunne man jo bare lade vær med at sætte det store sengegærde på. DIY seng for the win!
Så det gjorde vi! Vi købte den endda online og betalte 800 kr. i levering, men det var nærmest ligegyldigt, da IKEA’s løsning var så økonomisk forsvarlig. Jeg mindes vi kom af med ca. 3.500 kr. ink. levering, to skuffer og en rigtig god kvalitetsbund.
LÆS OGSÅ: IKEA HACKS – VI HAR HACKET IVAR SKABET OG TILPASSET DET BØRNEVÆRELSET
Blot et tip, hvis du ligesom os var på udkig. Jeg elsker sengen er så simpel, men alligevel så fremtrædende. Det bedste af det hele er nok, at der er opbevaringsskuffer nede under sengen. Vi valgte to skuffer, men hvis sengen står lidt ude, vil man også kunne tilføje to skuffer til den anden siden. De købes separat og man kan altid tilføje flere på et senere tidspunkt.
^^Sengetæppet er fra Broste Copenhagen (gave), spejlet er fra Ilva og plakaten er fra I Love My Type
Fordi vi pludselig havde den ekstra opbevaringsplads, kunne vi skaffe os af med vores kommode, så vores soveværelse nu udelukkende består af en seng. Jeg har altid drømt om et mere roligt soveværelse med dæmpede farver og få ting, og nu lykkes det endelig. Det er altså de små ting, der gør forskellen, haha ?
I kan nok godt mærke, vi er gået i indretningsmode. Først Sylvester, der fik den fineste nye seng og nu os med en fin DIY seng. Dertil kommer det, at vi snart skal male lejligheden og så drømmer vi også om nogle andre småting.
Ha’ en dejlig dag! Jeg skal ind på kontoret efterfulgt af et møde med den virksomhed, jeg skal begynde at arbejde freelance for. Wish me luck!
P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.