The Fat Pike: En fuldstændig fantastisk Restaurant, du skal forbi

The Fat Pike

I lørdags, og faktisk kun tre uger inden termin, hev jeg familien med ned på Islands Brygges helt nye restaurant. Det lyder måske ikke synderligt vildt, men når man bor på Bryggen, hvor der ikke popper nye steder op hver dag, er det altså ret stort. Især fordi den her restaurant er udover det sædvanlige. På den gode måde.


LÆS OGSÅ: I HUMØR TIL GRATIS PLUK-SELV BLOMSTER PÅ SELINEVEJ? SÅ LÆS MED HER


The Fat Pike, som egentlig betyder den fede gedde, er en fiskerestaurant (med enkelte kødretter). Det er fiskeretter, som du deler med hinanden. Altså hvis du har lyst. Man kan også sagtens bestille retter til sig selv, men idéen er, at man bestiller en masse forskelligt, så du får prøvet det store udvalg. Jeg elsker fællesmiddage, hvor man samles over et hav af retter og kan smage sig igennem lidt af hvert.

The Fat Pike

The Fat Pike

Både Rasmus og jeg hoppede på The Fat Seafood menu, så vi kunne komme igennem det hele. Nu er jeg jo rimelig gravid, så der var selvfølgelig nogle ting jeg ikke måtte spise. Heriblandt østers og tuntatar.


LÆS OGSÅ: LA BANCHINA – EN SKJULT PERLE I KØBENHAVN, SOM DU SKAL BESØGE


Især sidstnævnte var svært at acceptere, da jeg elsker tuntatar, men så gik jeg til gengæld all in på rejer, muslinger, fritter krabbe, rødebedesalat og en masse andre  lækre retter. Restauranten tog virkelig hensyn og kom med alternative retter til mig, så jeg ikke skulle gå glip af noget.

The Fat Pike

Sylvester var ellevild, men han elsker også al slags fisk. Især rejerne og tuntatar var et hit hos ham og han spiste seriøst mere end os. Han er virkelig en dreng i voksealderen.


The Fat Pike: Islands Brygge har fået en ny fiskerestaurant og den er helt klart et besøg værd

Da vi ikke kunne drikke vin, blev det til alkoholfri cider til os alle tre, som var mindst lige så godt. Det er som om de fleste steder endelig er begyndt at tage spændende alkoholfrie alternativer til sig uden man skal sippe i en kedelig juice. Nøj, det var godt..

The Fat Pike

Restauranten er ret stor og ligger i et af de gamle pakhuse bag Njalsgade. Faktisk lige siden af mit elskede yogasted. Det rustikke pakhus komplimenterer The Fat Pike så fint med sin simple og nordiske indretning. Her er både plads til familier med børn, dates og venindeaftener. Stedet er lige åbnet, men allerede godt fyldt, så husk at bestille bord.

Priserne er tilmed mere end fair. Vi fik VIRKELIG meget mad i forhold til den menu vi bestilte. Man kan uden problemer bruge mange timer her – hvad end man har planlagt.

The Fat Pike

The Fat Pike

Njalsgade 19D

2300 København S

Åbningstider: 

Lørdag – Mandag – tirsdag:  17.30 – 23.00

Onsdag – fredag: 16.00 – 23.00Happy Hour

Onsdag – fredag: 16.00 – 18.00


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmode om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar