Byens bedste morgenmad

Un Mercato: Her finder du byens bedste morgenmad..

Un Mercato

InI sidste weekend, og faktisk efter Rasmus havde en nattevagt, var vi nødt til at tage ud for at forkæle os selv. Vi er i underskud af mange ting for tiden – søvn, tid og familiehygge. Det er nemlig ikke meget vi kommer ud i samlet flok længere. Hvis vi er ude, er det enten mig alene eller Rasmus, Nola og jeg mens Sylvester er i skole.

Læs også:
Her får du én af Københavns bedste brunch

Efter det er blevet koldere, og man ikke længere kan sidde udenfor, er det blevet langt mere besværligt at tage en baby med ud at spise. Hun er samtidigt i den alder, hvor hun gerne vil sidde op, men kroppen ikke helt kan holde til det i længere tid. Heldigvis kunne vi tage klapvognen med indenfor hos Un Mercato, som vi endelig havde sat os for at besøge. Det var længe ventet.

Un Mercato

Un Mercato

Un Mercato laver nemlig byens bedste morgenmad, hvis du spørger mig. Det kan fandt vi ud af efter at have tilbragt to timer der en regnfuld lørdag. Du kan bestille deres populære morgenmad mellem kl. 09 og 12, som derfor også kan udgøre dagens brunch, hvis du er mere til det. Jeg tænker personligt det vil være den perfekte tømmermændsmad.

Un Mercato

Både Rasmus og jeg hoppede på deres morgentallerken, som bestod af en omelet, pandekager med bær og mascarpone, gode oste, italiensk skinke, frisk frugt, avocado salat samt mange andre italienske specialiteter.

Un Mercato tilbyder nemlig det klassiske morgenbord med et italiensk twist. Der er ingen tvivl om de rammer mit hjerte, som halv italiener, og fordi kvaliteten bare er i top. Man får utroligt meget for pengene.

Un Mercato

Sylvester hoppede på æg og bacon samt en kold cola, og så var han solgt. Han har virkelig lært at værdsætte  restaurantbesøg. Gad vide hvor han har det fra, haha.. Hvis jeg kunne slippe afsted med det, vil vi spise ud flere gange ugentligt. Det er livskvalitet!

Et besøg hos Un Mercato: Verdensmestre i himmelsk morgenbord

Udover en friskpresset appelsin juice hoppede både Rasmus og jeg på deres cappuccino. Normalt vil jeg ikke nævne en kaffe, men italienere laver altså bare kaffen bedre. Deres cappuccino er himmelsk og helt perfekt. Det samme gør sig gældende, når vi besøger min familie i Rom. Jeg får nemt kørt en 3-4 stykker ned om dagen. De kan altså noget andet med kaffen. Det hjælper selvfølgelig også på det, at kaffe i Italien koster en brøkdel i forhold til Danmark. Jeg kommer aldrig til at forstå hvorfor kaffe skal være SÅ dyrt herhjemme. Er der nogen logisk forklaring?

Un Mercato

Tilbage til morgenmaden. Un Mercato ligger placeret klods op ad Torvehallerne, men i sit eget hus, hvilket betyder at der er masser af plads. Til store selskaber, familiehygge og klapvogne. Bare husk at bestille bord hvad end det er til morgenmad, frokost eller aftensmad. Jeg glæder mig i hvert fald til at prøve deres aftensmad og en god italiensk vin, når jeg igen har luft i kalenderen. Det vil være fantastisk!

Un Mercato    Frederiksborggade 19    1360 København K    Åbningstider:    Kl. 08.30 - 21 (Kl. 20 om søndagen)

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments