Kategorier
DIY Skrivebord til kun 300 kr (få guiden HER)

Jeg ved ikke hvorfor det her DIY Skrivebord indlæg ikke er udgivet før, nu hvor vi har nydt godt af vores skrivebordsløsning siden juli måned. Nu er jeg derfor klar med verdens nemmeste guide til et DIY Skrivebord , der på ingen måder springer budgettet.
Lige da vi var flyttet ind i vores lejlighed på Islands Brygge, var alle pengene brugt op, men vi havde endnu ikke fundet en skrivebordsløsning. Vi kiggede både ILVA og Bolia igennem, men det kunne nemt blive mange tusinde kr. og opbevaringen var minimal.
En nem, billig og fin DIY skrivebord guide
Det var nemlig vigtigt, at det både var praktisk samtidigt med det ikke fyldte for meget. Vi havde tilmed et skævt hjørne, vi ikke vidste hvad vi skulle gøre ved, og derfor gik jagten ind på et smart DIY skrivebord.

Det hele stammer fra IKEA og serien hedder “Algot”. Vi fandt det i deres bryggersafdeling, og det hele er i hvidt stål, hvilket betyder det både ser cool ud, på den der industrielle boligmåde, ligesom at det er ridsefrit. Win!
Du skal bruge følgende til dit DIY Skrivebord:
.. 2 Algot skinner i længde 196 cm
.. 3 Algot hylder i længde 80 cm
.. 1 bred Algot hylde (til selve bordet) i længde 80 cm.
.. 6 små hyldeknægte, til at hægte hylderne på
.. 2 store hyldeknægte
= I alt ca. 300 kr.

Jeg sidder faktisk og skriver netop dette indlæg ved mit DIY Skrivebord, og jeg elsker simpelthen at kunne kigge ud af vinduet, mens de daglige blogindlæg forfattes. Og der er ingen der siger, det skal bruges som skrivebord.
LÆS OGSÅ:
IKEA HACKS – VI HAR HACKET IVAR SKABET OG TILPASSET DET BØRNEVÆRELSET
Det kan også anvendes som sminkebord, til børneværelset eller som opbevaring til eksempelvis fine stilleben eller pæne flasker.

Jeg håber I kunne bruge min DIY Skrivebord guide, og tag mig endelig på Instagram, såfremt I kaster jer ud i den nemme guide. Jeg elsker at følge jeres projekter, hvad end det er.
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige








Ej men det er JO så fint. Bliver helt ked af, at der desværre ikke rigtig bliver plads til et kontor i det boligprojekt min kæreste og jeg har gang i 🙂
Ej, hvor ærgerligt. Men så har I sikkert plads til så meget andet 🙂
Det gode ved den her løsning er, at man nærmest ikke skal bruge noget plads og så er det billigt 🙂
Jeg må bare sige, at det er simpelthen et skidegodt tip! Det ser så fint og simpelt ud (: En løsning, jeg bestemt vil skrive mig bag øret.
Hvor er jeg glad for du kunne bruge det 🙂 Tak.
Hvor er den fine stol fra?
Den er fra Hay (About a Chair) 🙂
Fed løsning, det var lige den vi kan bruge i vores nye lejlighed. Tak. Hvor er stolen fra?
Dejligt du kunne bruge guiden 🙂
Stolen er fra Hay og hedder “About a chair”.
Hej
SUPER fedt og enkelt!
Vi overvejer denne løsning i stedet for den dyre “String” løsning ind til børnenes værelser, men er det holdbart?
Altså er det for billigt til et børneværelse? Det skal gerne kunne holde til nogle tæsk, og det må helst ikke stå at “vippe”.
Hvad mener du?
Det er helt klart holdbart. Nu bruger vi det ikke på børneværelset, men det sidder godt fast og virker robust. Jeg har aldrig tænkt det var for billigt. Det ser slet ikke billigt ud og det vipper ikke 🙂
Hej
De 6 små hyldeknægte, til at hægte hylderne på, hvilken str. er de?
og de 2 store hyldeknægte, hvilken str. skal man bruges? 🙂 🙂
Jeg er rimelig sikker på der kun findes 2 slags hyldeknægte og du skal have 6 af de små og 2 af de store 🙂 Jeg ved ikke hvor mange cm. de måler, men der er kun de to som jeg husker.
Hej hvor er stolen fra
Den er fra HAY. Den hedder About a Chair 🙂
Virkelig en god ide! Lige sådan en løsning vi har været ude efter – Så TAK for det ☺️ Og rigtig lækker blog i øvrigt, har læst med hos dig de sidste par måneder og det er bestemt blevet en af mine favoritter 😀
Hvor er den fine tapeholder fra? ☺️
Tusind tak for din søde kommentar og hvor er jeg glad for du kan bruge min guide 🙂
Den er fra HAY og kostede vidst kun 129 kr. Så rigtig god pris og super fin 🙂
Hørt! Denne løsning skal vi også til at lave herhjemme – og jeg glæder mig! 🙂 vil blot fortælle, at med to hylder og skrivebordsplade koster den 500kr nu 🙂
Hejsa ☺ vi har lige lavet det herhjemme i sidste uge og vi kom af med 425kr – og det var med 3 hylder udover skrivebordpladen 🙂 så det varierer nok efter hvilke hylder man tager og størrelserne på dem 🙂 vi ville gerne have haft ren metalhyder.. men de “små” hylder kunne ikke længere købes i metal, så der måtte vi nøjes med alm. Hylder ☺
Hvor pudsigt Jannie. Jeg har lige kigget i IKEA Århus i dag, og der stod de fremme som værende til salg, så det kan være det varierer fra landsdel til landsdel? 🙂
Øv! Så skulle vi da være kørt til Århus istedet for Odense ☺ der var der kun den store størrelse vi kunne købe i metal. Kunne heller ikke finde dem på hjemmesiden :/
Øv, I ikke kunne få metalhylderne, men det andet lyder også fint 🙂 Dejligt I kunne bruge tippet.
Så er det steget på de snart 3 år, men stadigvæk en god pris synes jeg 🙂 Jeg er glad for du kunne blive inspireret.
Super duper ide… Vil kigge i ikea om det stadig findes… Det bliver nok den i Gentofte… Måske er det nu for længe siden 🤓
Jeg kan slet ikke finde mærket på Ikea hjemmeside, er de undgået eller skidt navn?
Det er mange år siden, så de kunne sagtens være udgået siden dengang 😊