Nu er jeg efterhånden kommet ovenpå igen. Ikke tømmermændsmæssigt. Så meget drak jeg heller ikke. Det er mere i forhold til all de indtryk samt de famøse Roskilde-blues, som mange oplever efterfølgende.
Kort fortalt. Jeg er blevet fan af Roskilde Festival. Giga stor fan! I hvert fald på den måde, jeg oplevede det, hvor vi havde to dage dernede og sov hjemme i vores egne varme senge.
Måske samler jeg mig mod til at sove i telt en dag, men i så fald bliver det i en luksusversion i forhold til det jeg så med mine egne øjne. Det andet er jeg for gammel til.
Jeg var inviteret derhen sammen med Camilla og Dorte for at dække madscenen og ikke mindst de mange bæredygtige tiltag Roskilde Festival har søsat (derfor er indlægget markeret som annonce).
Jeg er meget beæret over de har vurderet jeg i fællesskab med de andre dygtige damer kunne løfte den opgave. Det var en af de oplevelser og opgaver, der var ekstra sjov og spændende i blogsøjemed. Vi betalte selv for alle ting på festivalen, men billetten fik vi akkrediteret. Blot så det er på det rene.
Vi ankom torsdag morgen, hvor vi startede med årets food walk rundt på pladsen. Herigennem fik vi besøgt en håndfuld spændende madboder med alt fra muslinger, fiskedeller, veganske og vegetariske retter samt nye tiltag med mad fra bunden, som vi selv fik lov at kreere.
Vi fik også en god snak med Tuborg, der i år lancerede den nye økologiske Tuborg Orange. Det var lige en øl for mig med sin lyse smag. Udover de har gjort den nye øl økologisk, så er det også slut med engangsglas.
Tuborg har endelig lanceret genanvendelige kopper, som man returnerer bagefter (og panten kan man få sat ind på sit armbånd, som man kan betale med til næste køb).
Roskilde Festival har endvidere markeret alle boder med et smart klimaaftryk, så man kan se hvor grøn og bæredygtig den mad man indtager er. Og så er de skarpe på madspild.
Når festivalen er ovre kommer der en håndfuld NGO’er forbi og overtager alt den mad, der kan genbruges og fordeler til landets centre. Maden går til udsatte mennesker, Mændenes Hjem, kvindecentre, asylcentre etc. Genialt!
Generelt set blev vi klogere på fremtidens måltider, men også hvordan man kan gøre en festival mere klimavenlig og samtidigt servere velsmagende mad og drikke. Udover hele madscenen har Roskilde Festival også lanceret Green Design Market, som er et sted fyldt med bæredygtige shops og talks.
Vi fandt Sustain Daily derude, som er blevet en vigtig spiller i den bæredygtige snak. Det gør mig glad, at virksomheder som dem vinder mere og mere frem. Og ikke mindst hvor mange folk, der handler i de grønne shops og bliver mere oplyste i forhold til de ting, der fylder. Et kæmpe skridt fremad.
Dog ærgrer det mig, at der stadigvæk er så mange mennesker, der smutter fra telt og affald, når festivalen er ovre. Det er helt klart blevet bedre gennem årene, af hvad jeg kan forstå, men det er stadigvæk ikke godt nok, når så mange mennesker siger “skidt pyt” og efterlader flere tons affald. Not cool!
Jeg synes ellers Roskilde havde lanceret flere gode oplysningskampagner, hvor fokus var på at rydde op efter sig selv, men når musikken spiller glemmer flere åbenbart det aftryk de selv sætter ved at efterlade deres ting. Not cool!
Og så lærte jeg selvfølgelig selv en hel del, som jeg kan tage med videre. Jeg vil ikke betegne mig selv som grøn eller bæredygtig.
Efterhånden forpligter det på en uopnåelig måde, hvor jeg ikke kan gøre det godt nok. Jeg tænker dog en del over de valg, jeg tager i hverdagen, og det har jeg det godt med.
Der blev dog også både tid til musik og fest. Vi brugte generelt set meget lidt tid i mediebyen, men derimod mere ude på pladsen, hvor festen virkelig var på sit højeste. På ovenstående billede venter vi på MØ sammen med damerne bag Love Copenhagen.
Højdepunktet var netop MØ koncerten i silende regn, maden fra Hooked, 3 timers beer pong i frivillige byen, de utallige shots fra danske Råstof, den nye is fra Hansen Is (Kongo), de mange gode snakke med Camilla og Dorte og ikke mindst dét at møde en masse nye søde mennesker. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg igen satser på at tage afsted.
Og med det sagt. En masse små glimt fra de 48 timer på Roskilde. Alt for lidt til at opleve det hele, men alligevel nok til at få festivalen ind under huden. Mere af det i fremtiden, tak.
