I lørdags tog jeg Rasmus under armen, hvorefter vi cyklede ind mod byen. Vi var nemlig inviteret af Rossopomodoro til en italiensk restaurantoplevelse udover det sædvanlige. Man er lidt modig, når man inviterer en italiener på en italiensk restaurant i Danmark.
Jeg har nemlig lidt høje krav og er vant til den ægte vare, hvilket kan være svært at rykke ved. Restauranten herhjemme er dog den ægte vare, forstået på den måde, at den oprindeligt åbnede i Napoli i 1999.
Rossopomodoro ligger i toppen af Illum i den helt nye Illum rooftop. Jeg har tidligere været deroppe til kaffemøder og en enkelt gang spist i en af de andre restauranter, men ellers er det meget nyt for mig. Jeg synes dog det er genialt Illum endelig lancerer et ordentlig madkoncept og så endda på toppen af København. Det har byen manglet.
Vi blev vel mødt af personalet, der førte os til et hyggeligt tomandsbord. Restauranten i sig selv har plads til forholdsvis mange gæster, så det er ikke en intim eller overdrevet romantisk oplevelse man går i møde. Men stedet har en hyggelig og italiensk atmosfære, og det er nu det vigtigste, når der er italiensk på menukortet.
Vi startede ud med en forret til deling. Valget faldt på deres Tavolozza platte fyldt med oste, parmaskinke, oliven og andet godt fra Italien. Vi bestilte også en Aperol Spritz – en lidt kitsch drink der smager virkelig godt. De her piger havde anbefalet deres pizza, så valget faldt selvfølgelig herpå.
Min absolutte favorit pizza er en Pizza capricciosa. Jeg bestiller den altid i Italien omend den er lidt anderledes i Rom end herhjemme. I Rom er der altid æg på, hvilket jeg elsker. Det var der godt nok ikke på denne, men den smagte godt og er en af de bedste italienske pizza, jeg har smagt herhjemme.
Det bliver aldrig ligesom i Rom og det tror jeg heller ikke kan lade sig gøre, da omgivelserne og kulturen også spiller ind. Men det er et rigtig godt bud & vi var positivt overrasket. Vi drak et køligt glas hvidvin til og jeg blev faktisk lidt tipsy. På den gode måde ?
Afsluttende bestilte vi en dessert hver. Jeg endte med en Ricotta e Cioccolato. Jesus det var godt. Jeg overvejede tiramisu, men droppede det hurtigt igen. Igen de der italienske standarder og tiramisu er altså min ultimative yndlingsdessert.
I Rom er det dog mere creme end kage, hvor i Danmark er det ofte en firkantet lidt tør kage. Det duer ikke. Rasmus bestilte den dog og jeg må sige den smagte godt, men det er ikke min foretrukne variant. Altså kageversionen. Jeg bestiller jo en tiramisu for cremens skyld. Til desserten fik jeg en sublim cappuccino.
Vi trillede seriøst derfra og sad der i over 2 timer. Det var vildt rart endelig at være ude som forældre igen uden at tænke på Sylvester hele tiden. Jeg vil dog sige at stedet er utrolig børnevenligt og det er nemt at have børn med, hvilket er skønt, når maden samtidigt er i top. En anden gang vil vi derfor klart kunne have ham med.
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne rose de ansatte. Vi blev spurgt af fire forskellige mennesker om alt var som det skulle være og hvad vi synes om maden, og det var ikke fordi vi var inviteret. Alle gæster blev spurgt og serviceret ned til mindste detalje. Jeg vil anbefale at booke bord, men det virkede også som om mange kom forbi efter en omgang shopping. Priserne er på et mellemniveau og alt i alt meget rimelige for den gode italienske mad. Vi skal helt klart tilbage.
