Jeg er tilbage og stilheden herinde har været rar. I hvertfald for mig. Nogle gange har jeg bare brug for at trække stikket. Jeg behøver ikke at gøre jer opmærksomme på det inden eller imens. Eller for den sags skyld undskylde efterfølgende. Det er jo min blog og deraf bestemmer jeg selv, hvorvidt jeg vil blogge hver dag eller kun i perioder. Hvis jeg render rundt med evig dårlig samvittighed, som jeg tror mange gør, så bliver der måske produceret pligt-indlæg, og det gider hverken I eller jeg selv bruge tid på. Så hurra for sporadisk blogging og jeg håber I også har været ude at nyde det gode vejr i stedet for at være ved computeren? Rom var nemlig badet i solskin fra vi ankom til vi tog hjem igen.
Jeg bliver aldrig den største eller bedste blog, og det har jeg det mere end fint med. Så er der intet unødvendigt pres eller forventninger. Her er bare rart, småt og hyggeligt, og det vigtigste er, at hvert blogindlæg er skrevet af lyst og fordi jeg ikke kan lade vær. Det går meget godt indtil videre ?
Jeg planlægger en mini Rom-guide snart, men indtil da, får I bare lidt glimt fra en fantastisk pigetur til verdens smukkeste by <3 Kan I fornemme den italienske stemning?
^^Min fantastiske lillebror <3
