Min drømmelampe fra Made By Hand

Made By Hand Knit-Wit
Lampen er en gave fra Made By Hand

Det er sjældent, jeg forelsker mig hovedkuls i boligsager. Faktisk er jeg meget ubeslutsom på det punkt og bliver ofte i tvivl. Den ene dag drømmer jeg om et pastelfarvet univers herhjemme, for dagen efter at vil have det simpelt. Jeg prøver at holde fast i sidstnævnte, da det for mig er mest holdbart. Derfor undlader jeg som regel at lave noget om, da jeg gerne skal være helt sikker før jeg kaster mig ud i nye projekter.

Noget jeg til gengæld har drømt om i over et år, er den ualmindelige fine Made By Hand Knit-Wit loftslampe i lyserød. Jeg spottede den første gang på en restaurant og derefter i et showroom for til sidst endelig at finde frem til designeren på Instagram. Kender I det? Man ser noget flere gange, og jo mere man forelsker sig i designet, jo mere støder man på det rundt omkring.

Made By Hand Knit-Wit

Vi har som bekendt byttet værelse med Sylvester og er igang med en lille makeover af vores nye soveværelse. Det hjemmebygede skab er på plads, og nu også min drømmelampe, som er flyttet ind. Er den ikke fin?

Altså vi har ikke fået den op at hænge endnu, men det kommer. Små skridt. Om ikke andet har jeg prøvet at illustrere for Rasmus, hvor jeg synes den skal hænge, men nu tænker jeg måske den vil gøre sig endnu bedre i midten af rummet (og lige over den seng, vi ikke ejer endnu)?

Made By Hand Knit-Wit

Det som gør lampen ganske særlig, er den avanceret 3D strikketeknik, der gør at det strikkede materiale skaber en varm og behagelig stemning i rummet. Det er den første garnlampe af sin art, og den er både bæredygtigt produceret og et kvalitetsfund man kan have hængende i mange år. Jeg drømmer også lidt om gulvlampen nu. Det er muligvis en af de fineste, jeg har set. Især i den solgule farve. Århh, altså.

Flere af jer skrev på Instagram og spurgte om man skal gå efter den store pendel på 60 cm i diameter eller den mindre på 45 cm. Det kan være svært at vurdere, hvor meget den fylder. Vi gik efter 45 cm, og den er rigeligt stor til vores lille soveværelse. Hvis man har et hus eller herskabslejlighed med højt til loftet, kan rummet sagtens bære den store af slagsen. De laver dem også i aflange former, og der vil den her gøre sig godt i et hjørne et sted.

Made By Hand Knit-Wit

Nola sover udenfor, men begynder så småt at bevæge sig. Endnu en dag med det midlertidig barselsliv. I dag er der allerede gået 5 uger siden Rasmus startede på skolebænken. En uge mere, og så er alt tilbage til det plejer, og jeg kan trække vejret lidt igen.

Det har været svært for mig at mestre min virksomhed oveni en hverdag med baby hjemme, så derfor har jeg også primært prioriteret hende og ladet det andet vente. I har sikkert ikke engang bemærket det (eller det håber jeg), men snart bliver det hele mere struktureret, og jeg glæder mig!

Ha’ en dejlig fredag allesammen

Fik du nogensinde set dengang, vi gav vores terrasse en makeover af de store? Fra skrot til slot, kan man nærmest sige.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

2 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments