8 ting, jeg har gjort i skønhedens navn, som jeg fortryder i dag

Jeg taler efterhånden meget om de skønhedsbehandlinger, tips og tricks jeg elsker. Det er en stor del af min blog – nemlig dét, der virker for mig og som måske kan inspirere nogle af jer derude?

I min søgen efter de bedste behandlere, de bedste produkter og de bedste rutiner, er jeg dog også faldet over flere ting, jeg fortryder den dag i dag. Det er jo ikke alt, der dur til alle, og jeg har haft nogle oplevelser, som jeg hellere vil have været foruden. Og det er altså tilladt at grine undervejs..

LÆS OGSÅ:

SÅDAN FÅR JEG MISUNDELSVÆRDIGE LANGE VIPPER, DER ER FYLDIGE OG NATURLIGE

1. For nogle år tilbage blev jeg bekendt med Cool Sculpting. Eller fedtfrysning, som det også kaldes. Allerede dér burde alarmklokkerne have ringet. Det var tilbage i 2015, og altså inden jeg kendte til metoder som Maven og Mig, der genoptræner maven på naturligvis. Jeg tænkte det lød super smart. Så kunne jeg endelig få den flade mave, jeg længe havde drømt om.. Jeg mødte op på klinikken i Roskilde, som var de første der lavede behandlingen herhjemme. Jeg vidste ærlig talt ikke helt hvad jeg gik ind til, men jeg fik sat sugeren på, der seriøst hev hele min mave ind. Se bare her. Det gjorde SÅ ondt. Efter noget tid begyndte maskinen at blive ret kold og det lammede simpelthen min mave. Jeg skulle sidde med den i en time, men efter 10 minutter begyndte jeg at få kvalme, det sortnede for øjnene og jeg kunne slet ikke være i min krop.

Jeg gennemførte dog timen, som nok var den længste i mit liv. Bagefter skulle behandleren massere den kolde hud på plads, og det var næsten endnu mere smertefuldt. Jeg kan huske jeg var svimmel, skulle kaste op og generelt var helt ved siden af mig selv. Jeg måtte ringe efter min mor, da jeg slet ikke kunne overskue at skulle med toget hjem. De næste tre uger var et sandt smertehelvede, og jeg fandt frem til nogle forums i USA, hvor andre berettede om de samme eftervirkninger. Det er især i maveregionen det sker, hvor man rammer nogle nervebaner. Der gik lang tid før jeg fik følelsen tilbage i maven igen, og jeg lovede mig selv, at jeg ALDRIG nogensinde vil gøre sådan noget igen. Også selvom det gjorde en forskel.

2. Tilbage i 2016, og efter mange års overvejelser, var jeg tæt på at få en brystforstørrende operation. Jeg var egentlig ikke interesseret i større bryster, men derimod et løft. Jeg talte med klinikken, der mente jeg vil få det bedste resultat ved at gøre begge dele. Jeg indbetalte et lille depositum, men nogle måneder inden hoppede jeg fra. Jeg havde simpelthen ikke den rette mavefornemmelse og det var et alt for stort indgreb til mig. Jeg kunne slet ikke overskue konsekvenserne bagefter, hvor man er lænket til sin seng og skal have hjælp til det meste. Dermed ikke sagt, jeg aldrig kunne finde på det – men jeg er stadigvæk rimelig overbevist om, at jeg så kun skulle have et løft og ikke implantater i mig. Jeg kan ikke lide tanken om at få et fremmedlegeme ind i kroppen, der skal bo der i mange år.

3. Hold nu op, jeg har fået mange ansigtsbehandlinger random steder. Da jeg var yngre undersøgte jeg ikke altid de steder jeg bookede tid hos, men mødte blot op. Resultatet var sjældent godt og jeg kom fattigere hjem med en masse produkter, som jeg ikke havde brug for. Det er først efter jeg flyttede til København og dedikerede mig til enkelte behandlingssteder, at jeg forstod hvorfor det var så vigtigt.

4. Og det fører mig til næste punkt. Nemlig køb af hudplejeprodukter, jeg ikke havde sat mig ind i først. Jeg ved efterhånden, hvad der virker og hvad jeg helst ikke skal putte på min hud. Det er så ærgerligt, at smide tusindevis af kroner ud af vinduet, fordi en dame i Magasin siger du skal prøve det. Derfor er jeg i dag også fortaler for man allierer sig med en dygtig behandler, der kan lave en gratis hudanalyse og derudfra komme med tips til hvad huden har brug for. Det skal hverken være produkter fyldt med parfume eller økologiske sager uden virkning. Jeg tror på aktive og professionelt udviklede produkter, der er skræddersyet til huden.

5. Lad os tale om negle. Jeg elsker shellac, men inden jeg begyndte på det prøvede jeg både akrylnegle og gelenegle. Begge dele var et helvede for mig – især når det skulle fjernes igen. Jeg glemmer aldrig, da vi lige flyttede til København, og jeg fik lavet negle i Fisketorvet. Da jeg skulle have det af igen, filede manden mine negle så tynde, at jeg nærmest skulle bruge det næste år på at vokse nogle nye ud. Aldrig igen! Derimod er jeg fortaler for shellac ovenpå sine egne negle og altså uden forlængelse.

6. Eyelash Extentions.. Jeg føler nogle gange, jeg er den eneste i verden, der ikke forstår det. Jeg kan sagtens se det er pænt lige når det lavet, men derefter er det bare et irritationsmoment. Man må ikke tage for lange bade, man må ikke bade i klorvand på ferien, man skal sove på ryggen, man må ikke gnide sig i øjnene og det holder kun 2-3 uger. Derefter er det afsted igen og bruge en masse tid og penge på at få nye på. Og når de så engang kommer af, føler man sig helt nøgen. Jeg vil langt hellere bruge penge på serum til vipperne (se mine resultater her) + få dem farvet engang imellem. Det giver altså mindst lige så gode resultater.

7. Jeg elsker spraytan. Hvis altså det er lavet pænt! Jeg har til gengæld også prøvet at få en dårlig spraytan. Det var min allerførste gang og udenfor Aarhus. Jeg blev selvfølgelig meget orange, som er den værste frygt for os, der er nye i spraytan-universet. Jeg ser også mange spraytansteder rundt i København, som altså er populære og laver mange af dem på daglig basis, men hvor jeg slet ikke forstår resultatet. Man skal helst ikke have orange hænder eller spraytanmærker rundt omkring. I kan se hvordan en spraytan ser ud på mig her og her.

8. For nogle år tilbage skulle jeg have fjernet nogle karsprægninger. Ikke med laser, men en metode, hvor man bruger en brændende nål. Det er altså legit nok, men det duede bare slet ikke til mig. Udover det gjorde vildt ondt hver gang hun ramte en karsprægning, lugtede der også af brændt kød.. Derudover gik jeg rundt med sår i ansigtet i flere uger bagefter og karsprægningerne var stadigvæk synlige. Jeg overvejer stadigvæk at få dem fjernet engang, men så bliver det med laser. Jeg har nemlig ret mange i ansigtet og vil elske at få dem fjernet permanent.

Hvad har I gjort i skønhedens navn, som I fortryder i dag? Kan I fortsætte listen?

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.