Kategorier
Mandagstip: Cam Cam Lagersalg
^ Se lige en mikro Nola.. Det ligner jo nærmest ikke den samme baby..
Godmorgen. Jeg nyder lige en stille stund, mens Nola sover første lur ude foran vinduet. Jeg har højst sandsynligt kun 30 minutter at gøre godt med, hvorfor det bliver en hurtig hilsen.
Cam Cam lagersalg København.. Skal I afsted?
Dagens første tip går nemlig til Cam Cam Lagersalg København, som altså finder sted fra i morgen af. Måske ved du det allerede, men hvis ikke, og du lige står og mangler noget til dine børn eller som gave til andres, så læs med her.
Jeg ELSKER lagersalg. Da vi flyttede til København i 2014 fulgte jeg troligt med på listen og tog til alle dem, jeg kunne overskue. Det betød jeg fik en masse gode sager fra By Malene Birger, VER de TERRE for ikke at tale om Muuto lagersalget, som desværre ikke findes længere.
Her købte vi nærmest alle møbler til vores dengang nye lejlighed. MEN så skete der det, at jeg faldt af på den. Jeg tjekkede ikke længere op på hvornår de gode mærker holdte lagersalg, og således er jeg sikkert gået glip af store besparelser gennem årene.
Læs også:
En opdateret baby liste over ALT det vi anskaffede os
Hvad vi ikke kunne undvære til Nola, da hun først var her
Derfor vil jeg gerne begynde at dele de lagersalg rundt omkring, som jeg synes lyder interessante. Cam Cam er altså ét af dem, og hvis jeg skulle afsted, hvilket jeg stærkt overvejer, og manglede en masse, vil jeg gå efter følgende. Pusletaske, fint tilbehør til børneværelset, puslepude, sengetøj, de fine luftballons lamper, babynest og eventuelt deres møbler, hvis altså de er med til lagersalget. De laver nemlig de flotteste pusleborde og skabe.
Der er altså tale om et Cam Cam lagersalg København og ikke andre steder. Umiddelbart tror jeg også de kommer til andre byer løbende, og i så fald skal I bare holde øje via deres Facebook side.
Skal I afsted? Er der andre lagersalg I kan anbefale?
Cam Cam lagersalg København Onsdag, 7. november 2018 kl. 09:00 - 18:00 Nørrebrohallen (multisalen) Nørrebrogade 208 2200 København N Der vil være besparelser fra 50 - 80% Barnevogne er velkomne. Dog skal man forvente kø, så kom i god tid.
PSST… Jeg er meget aktiv på andre sociale kanaler, hvis du er til små glimt fra familielivet på Islands Brygge med min mand og to børn?
Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små personlige hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. Husk endelig også lytte til mit podcast GÅSEHUD, hvor jeg deler uhyggelige historier om det overnaturlige