Serier på Netflix (2019): Den store guide til de BEDSTE serier på Netflix

Serier på Netflix og andre gode steder..

Serier på Netflix

Jeg er en serieholic. There I said it! Jeg ELSKER serier og ser mange flere serier end jeg gør film. Det er som at der bare er længere imellem de gode film. Derimod kommer der nærmest en ny god serie hver uge på Netflix og de mange andre streamingtjenester.

Læs også:
Netflix dokumentar guiden: De her dokumentarer SKAL du se
Netlfix serier, jeg skal bingewatche i min ferie

Mine favorit serier på Netflix + andre gode steder, er et miks af nye, gamle, skøre, spændende, dramatiske og ret så uhyggelige serier, som jeg kan se igen og igen.

Serier på Netflix , som du bare SKAL se

Jeg er også sådan én, der gerne skal fanges i første afsnit. Jeg gider simpelthen ikke bruge en hel sæson på at blive fanget (I’m looking at you Mad Men…).

Serier på Netflix

Okay. Lets go.. De bedste serier på Netflix og andre gode streamingtjenester. 

13 REASONS WHY = Historien om Clay Jensen, en ung High School dreng, som en dag modtager en kasse med kassettebånd indspillet af hans ven, Hannah, inden hun begik selvmord. Igennem de 13 afsnit får man forståelse for Hannah og hvad hun faktisk har gennemlevet i sin korte tid på skolen. Det er en intens og tankevækkende serie, der giver indblik i i et liv med mobning, voldtægt og en ung kvindes mistrivsel. DEN SKAL SES!

THE CROWN = EN helt anden boldgade, men jeg er vild med det historiske indblik i The Crown. Her følger man en ung Dronning Elizabeth, der overtager tronen efter sin far, George VI. Det handler om det britiske imperium, magt og en ny æra efter krigen, hvor en ung kvinde skal være dronning af 12 lande, der alle sidenhen er blevet selvstændige.

Det er en af de dyreste producerede serier nogensinde, og jeg håber virkelig på flere sæsoner i fremtiden. Jeg har også tidligere anbefalet den i det her blogindlæg, som nogle af jer måske kan huske, men den er virkelig også god.

Læs også:
Serier på HBO, som du bare må se i 2019
De bedste serier på Viaplay, som du sikkert ikke kendte

THE PEOPLE V. O.J SIMPSON = Vi kender efterhånden alle historien om Nicole Brown og Ron Goldman, der blev fundet døde i Nicoles hjem. Mistanken falder hurtigt på Nicoles mand, O.J Simpson. Det er netop dét som serien tager udgangspunkt i. Selvom vi også kender udfaldet af retssagen, er det spændende at få indblik i de kaotiske omstændigheder og samspillet mellem O.J Simpson og hans advokater. Rollelisten er spækket med stjerneskuespillere, og det er én serie man hurtigt bliver grebet af.

Sæt dig til rette og gør dig klar til de bedste serier på Netflix

ELEMENTARY = Måske én af mine absolutte yndlingsserier. Kemien mellem de to hovedroller er magisk. Det er sådan en serie, hvor du altid lige skal se et afsnit mere. Serien har et moderne take på Sherlock Holmes, hvorfor de to hovedroller også  hedder Sherlock og Watson. Udgangspunktet er dog New York og de mange sager som Sherlock og Watson i samspil skal løse.

Det en krimiserie med en uhyggelig baggrundshistorie. Den er fyldt med seriemorder og psykopater, og jeg æder hvert eneste afsnit råt. P.t. venter jeg på sæson 6. Hvis man endnu ikke har set den, har man altså hele fem sæsoner at gå igang med. Det er tilmed en serie, som er oplagt at se med sin kæreste.

Serier på Netflix

THE LEFTOVERS = Den her serie er forholdsvis ny for mig (og tilgængelig via HBO). Vi har netop færdiggjort sæson 1 og jeg er hooked. Jeg har svært ved at forklare, hvad den præcis handler om, da jeg stadigvæk ikke helt forstår, hvad der sker, men den er fantastisk alligevel! Tre år efter at 2 % af verdensbefolkningen forsvandt, følger man de mennesker, der er tilbage og som alle har det rigtig svært.

Hovedrollen er sheriffen i en lille amerikansk by, som forsøger at holde styr på byen, men har sine egne kampe at kæmpe eftersom hans søn er rejst væk, hans datter er ude på et sidespor og hans kone har meldt sig ind i byens sekt. Der sker en masse uforklarlige ting, og jeg er ikke specielt klog på udfaldet endnu, men jeg glæder mig til at starte på sæson 2, når vi er hjemme fra Aarhus igen.

Serier på Netflix, du skal se i 2019

WHITE COLLAR = En serie, som egentlig sluttede for nogle år tilbage, men som jeg stadigvæk elsker meget højt. En dømt plattenslager får mulighed for at hjælpe FBI og på den måde komme ud af fængsel, hvilket bliver starten på et specielt partnerskab mellem kriminelle Neal Caffrey and FBI agenten Peter Burke.

Den er ualmindelig spændende og har ligesom Elementary en fantastisk baggrundshistorie. Man kan ikke andet end at holde af dem begge to, og i fællesskab får de løst nogle af de meste vanskelige kriminelle sager på verdensplan. Det bedste af det hele? Du har hele fem sæsoner foran dig og du skal IKKE vente på at få din afslutning.

SCREAM = Scream har meget lidt med filmene at gøre, men bygger på historien om den maskerede morder. Her følger man Emma, der er den typiske søde amerikanske teenagepige, som bliver forfulgt af en morder, som ingen ved hvem er.

Serien er opbygget omkring de gode chok, den uhyggelige stemning og de perfekt castede skuespillere. Alt er præcist som det skal være. Det er virkelig god underholdning, når regnen står ned udenfor. Vi så alle sæsoner på få dage, og lige nu venter jeg bare på en ny, så jeg kan finde ud af, hvem der altså slår folk ihjel i den lille by..

Take away i sengen og gode serier på Netflix

BLACK MIRROR = Jeg vil ikke skrive så ufattelig meget om den her serie, da det er én man skal opleve på egen hånd. Udgangspunktet for serien er dog bagsiden af teknologi og sociale medier. Jeg fik decideret kvalme i flere afsnit og serien rammer virkelig et eller andet. Nogle af afsnittene er måske lidt langt ude, men stadigvæk utroligt spændende. Hvert afsnit tager afsæt i en helt ny storyline. Den skal ses i en tid,  hvor teknologi fylder lidt rigeligt.

LIE TO ME = Endnu en serie, der har nogle år på bagen, men som jeg stadigvæk genser engang imellem. Det er en af de serier, hvor man på ingen måder forstår, hvorfor den skulle have så få sæsoner. I Lie To Me følger man Cal Lightman, som er ekspert i at læse folks ansigter og kropssprog.

Han arbejder derfor med at løse sager, og kan ved at snakke med de forskellige mennesker, finde ud af hvornår folk lyver og hvad, der faktisk skete. Som mange andre serier har den en spændende baggrundshistorie. I og med, der kun er lavet 3 sæsoner, kan jeg faktisk ikke huske om man får en rigtig afslutning på det hele? Ligegyldigt hvad er den god og skal ses!

Er du klar til de bedste serier på Netflix?

EASY = En mere letfordøjelig serie, som dog er utrolig underholdende. Man følger en masse forskellige par og enkeltpersoner, som tumler med nogle problemer og dilemmaer. Bl.a. i forhold til kærlighed, hverdagen og sex. Serien har skuespillere som Orlando Bloom og Malin Akerman på listen. Man møder dog generelt rigtig mange forskellige personer, da hvert afsnit tager afsæt i en ny historie.

Andre gode serier på Netflix som du nok kender eller allerede har set: ORANGE IS THE NEW BLACK, MODERN FAMILY, GOSSIP GIRL, ARRESTED DEVELOPMENT, THE BLACKLIST, STRANGER THINGS, SUITS, SONS OF ANARCHY + OUTLANDER.

Hvis I kan lide den her type blogindlæg, så sig endelig til. Jeg vil rigtig gerne også dele mine favorit film + dokumentarer.

Personligt elsker jeg at få anbefalet serier eller film inden jeg selv begynder at lede. Ellers bruger jeg gerne over en time på at finde frem til noget, og så er jeg allerede træt. Det duer jo ikke..

Hvilke serier på Netflix eller andre steder er I glade for lige nu? Nogle anbefalinger?

P.S Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

23 Comments
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments