Kategorier
Hvad skal vi lave i efterårsferien? 10 skønne efterårsplaner
Hvad skal vi lave i efterårsferien?
Nu er jeg desværre ikke indehaver af en dejlig efterårsferie, men det skal ikke ændre på jeg rigtig gerne vil dele ud af de efterårsferieaktiviteter, jeg vil lave, hvis altså jeg havde ferie.
10 skønne efterårsplaner og ting, du kan foretage dig
Jeg skal vidst heller ikke klage. Vi tager på en bryllupsrejse lige om snart, men når man er selvstændig har jeg virkelig erfaret man aldrig har fri, hvilket på sin vis også er helt fair.
Selvom jeg ikke har ferie, har jeg dog tænkt mig at gøre brug af flere af nedenstående efterårstips de næste par uger.
Hvad skal vi lave i efterårsferien?
♦ Lave en masse hjemmelavet suppe, der skulle nydes i det kolde vejr. Det oplagte vil være græskarsuppe, men jeg kan virkelig også anbefale min opskrift på en cremet butternut suppe.
♦ Tage mig tid til de ting, jeg ikke når i hverdagen og starte hver morgen med et hold i mit yogacenter eller yoga derhjemme. Det giver den bedste start på dagen og fornyet energi.
♦Fylde mit hjem med efterårsblomster. Gerne nogle hortensia i fine efterårsfarver eller vilde markblomster i brændte nuancer. Jeg plejer personligt at køre ind til blomsterbutikken ved Magasin i København. De har et stort udvalg til virkelig gode priser.
♦ Besøge Tivoli i anledningen af Halloween. Den klassiske men ikke desto mindre et must. Når først man tager derind, er man garanteret den hyggeligste efterårsstemning. Se bare vores tidligere ture HER i 2014 og HER i 2015.
♦ Holde filmaftener, eller alternativ filmmorgener i tilfælde af man har børn, og kan tillade sig selv at blive indenfor hele dagen. Her vil jeg finde et hav af film og stemme om hvilke man helst vil se. Hav popcorn, dyner, varm kakao og stearinlys klar. Det er for mig noget af det allermest hyggelige man kan foretage sig.
♦ Gå lange ture i det kølige vejr. Selvfølgelig pakket godt ind i flere lag. Undlad at tag din telefon med og forsøg at nyde timerne med dine nærmeste helt uden forstyrrelser.
♦ Bruge det kolde efterårsvejr som anledning til at købe flere striksager. Jeg ELSKER det er sæson for strik og drømmer personligt om den her. Jeg har den allerede i tre farver, og det er virkelig verdens bedste og mest behagelige striktrøje. Bare lige husk at gå en størrelse ned.
♦ Være turist i egen by. Nu har man jo endelig tiden til at tage op i toppen af Christiansborg eller at besøge Aros i Aarhus. Måske skal du forbi dit lokale museum eller ud at køre margueritruten? Mulighederne er uendelige og der noget helt vildt specielt ved at genopdage sit land på nye måder.
♦Købe græskar, udhule dem og dyste om hvem der kan lave de mest uhyggelige. Bagefter skal de selvfølgelig udenfor med stearinlys i, så efterårsstemningen er helt i top.
♦ Bruge den ekstra ferietid på at gennemgå hjemmet. Her vil jeg pakke alle resterende sommerting ned, rydde op i de bunker, der har ventet i flere måneder og gøre hjemmet til en rolig oase uden “larm”. Personligt elsker jeg at bruge tid på hjemlige projekter og efterårsferien er oplagt hertil. Læs eventuelt et af bloggens mest læste blogindlæg nogensinde, der handler om oprydning af garderoben.