Nye boligfund og indretning af et hyggehjørne

Broste Copenhagen sofa

^Kurvene finder I HER og sofaen HER 

Glædelig weekend.. Hvad får I tiden til at gå med? Morgenmad, der bliver kræset om, brunch, familietid, byture? Vores har været meget rolig, hvilket den normalt er, når man har to børn. Sylvester har efterårsferie, men vi har så vidt muligt forsøgt undgå de værste efterårsattraktioner (på nær Tivoli, hvilket var en kæmpe fejl.. der var alt for mange mennesker).

Vores ferie har også drejet sig meget om søvn – hvilket nok kun giver mening, hvis I læser det her blogindlæg. I fredags var vi forbi en kiropraktor, hvilket faktisk har gjort en lille forskel. Om ikke andet var i nat bedre end de andre nætter, og lige nu tager hun en lur på over en halv time. Jeg er vitterligt i chok. Senere skal jeg hente tyngdeposen, som vi endte med at købe, og som jeg glæder mig til at se hvordan fungerer i praksis.

Broste Copenhagen gulvtæppe

Og fordi vi bruger så meget tid herhjemme på drikke kaffe og lave ingenting, har vi også haft overskud til at indrette hjemmet med nogle af de nye boligfund, der er flyttet ind.

Har du mon læst?

40 uger efter: Bogen alle gravide bør læse

En oversigt over årets bedste bøger, finder du lige her

Min guide til de bedste serier på Netflix

Sover din baby også af helveds til? Jeg har nemlig testet en tyngdepose

Jeg elsker deres ting, og har altid gjort det, og hvis man kigger rundt i vores hjem, skinner det nok også ret meget igennem efterhånden. Se indretningen af hele vores stue og køkken HER.

Broste Copenhagen gulvtæppe
Broste Copenhagen sofa

Senest har vi fået et nyt pænt gulvtæppe. Det er lyst, blødt og passer helt perfekt ind i stuen. På mange områder lignede det måske lidt vores gamle tæppe, men det er både betydeligt blødere og i bedre kvalitet.

Vi har haft sofaen i et lille år nu, og jeg elsker alt ved den. Udover den er super god at sidde i, fungerer velour vildt godt med små børn. Man kan seriøst tørre ALT af. Vi snakker mælk, mad, kaffe, fedtede fingre og andet i den duer..

Broste Copenhagen lampe

Og så har jeg overtalt Rasmus til lampen, som måske skiller sig lidt ud fra det vi normalt vil vælge. For ikke at tale om det fine marmorbord den står på, og som jeg med tiden håber kan indeholde de pæne glas og flasker vi har herhjemme. Som et miniature barbord. Men så længe vi har små børn, er det udelukket.

Broste Copenhagen kurve

Stråkurvene, som kommer i sæt af tre stk., indeholder masser af babylegetøj og tæpper. Der kan man være utroligt meget i, hvilket er en nødvendighed, når man har alle babytingene i stuen. Praktisk og pæn opbevaring er vejen frem.

Broste Copenhagen vase

Gulvvasen er også ny, og virkelig smuk. Den er så stor, der sagtens kan plantes et fint banantræ i (nu drømmer jeg bare, men jeg tror nærmere på den kommer til at indeholde blomster og grene). Og ellers er den heldigvis også ganske pæn i sig selv.

På en eller anden måde, og slet ikke planlagt, har vi endelig fået det hjørne i brug, som har stået tomt i flere år. Nu mangler vi bare en daybed, som overnattende gæster kan sove på, men det må kommer senere. Jeg vil vende tilbage til min lækre og nærende indisk dahl, som simrer i gryden.

Nyd jeres søndag!

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag.

Del indlægget
Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments