Den ultimative guide til 1. januar og tømmermænd

Godmorgen. Hvordan har hovedet det? Var det årets fest for jer? Her har det været stille og roligt. Jeg er naturligvis uden tømmermænd, hvilket kommer jer og bloggen til gode. Det betyder nemlig, at jeg har overskud til at samle de bedste tips og tricks til en god og rar 1. januar.

Først og fremmest! Vi skal have styr på den hovedpine og træthed. Mit første tip er, at sove så længe som muligt. Også selvom det er fristende at stå op kl. 08, fordi kroppen er helt forvirret. Sov, sov, sov. Du får det så meget bedre. Når du engang står op, så start dagen med at tage to Panodil eller hvad du nu har liggende. Skyl det ned med et iskoldt glas vand fyldt med friskpresset citron. Det hjælper altså på de grumme tømmermænd og frisker op.

Nu kommer det svære. Du er NØDT til allerede nu at tvinge dig selv i bad. Det behøver ikke være den store tur, men gårsdagens fest og farver skal skylles væk, så du får det bedre. Måske du endda har glemt at tage makeuppen af? Det dur jo ikke. Skyl, vask og scrub dig ind i det nye år. Afslut med den kolde bruser. Det behøver ikke være mere end 5-10 sekunder, og selvom det er koldt, vil du elske dig selv for det bagefter.

Sikke en god start, synes du ikke? Du er hydreret (men husk vandet resten af dagen), du er ren, du har sovet så meget som muligt (lure er dog tilladt hele dagen) og du er klar til dagens første måltid. Hvis du nu har planlagt forud, har du allerede købt ind til dine livretter.

Jeg skal personligt starte dagen med en god morgenmad ligegyldigt hvad klokken er. Måske du er sammen med andre og kan nyde en god brunch? Det kan også være du allerede nu skal bestille take-away? I den anledning vil jeg anbefale dig min guide til det allerbedste take-away i København. Hvis du bor i en anden by, er jeg sikker på du allerede ved hvorfra du skal købe. Ellers finder du også et hav af lækre opskrifter HER.

Man behøver jo ikke udrette det store den 1. januar. Tværtimod. Nogle kan lide at gå en tur, men det er ikke for alle og jeg mindes mange 1. januardage, hvor jeg ikke kom ud af en dør. Kun når jeg skulle hente min bestilte take-away.

Alt er tilladt, og derfor kan vi lige så godt gøre det så hyggeligt som muligt. TV’et bugner af gode film, men hvis du ligesom mig ikke har kanaler, med derimod en masse abonnementer til streamingtjenester, kan jeg anbefale følgende serie- og filmguides:

Den ultimative guide til de bedste serier på Netflix

Den ultimative guide til de bedste serier på Viaplay

Den ultimative guide til de bedste serier på HBO

10 fantastiske film, du bare må se

8 film til en dag i sengen

Nu er du all set! Nyd dagen, det lave tempo og den lækre dagen derpå mad. Et sidste tip må være at gøre klar til den 2. januar inden du smutter i seng igen. Måske skal du allerede starte på arbejde eller studiet igen? Eller måske vil du bare gerne have en god rutine? Ligegyldigt hvad, er det rart at få ryddet op og gjort alt det klar du skal bruge, så du får den allerbedste start på det nye år.

Godt nytår og tak fordi I læser med 💥


PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Hvis man havde tømmermænd var det her jo det mest hyggelige indlæg fyldt med god egenomsorg. Jeg er heldigvis uden tømmermænd i år da jeg sidder med eksamen op og begge ører. Men det er nu faktisk også lidt hyggeligt at sidde herinde i regnvejr med bøger, en kop kaffe og de chokoladeknapper jeg har været i Aldi og hente 😉
    Godt nytår til dig!

    1. Ja, ikke? 👀

      Jeg er heldigvis også forskånet, men det er jo ikke alle der er det og så kommer man altså langt med lidt selvpleje.

      Det lyder også som om du havde en skøn første dag i det nye år. Held og lykke med eksamen ❤️