Bare tak 💜

Danica Chloe

^^Lørdagen bruges bedst sådan her..

Shit, I er rare. Det var ikke nemt at åbne op på den måde (læs indlægget her). Ikke fordi jeg ikke havde lyst, men fordi det gør mig sårbar og endda mere end nogensinde.

Men i dag skinner solen, jeg har fri med mine to mænd, har drukket to kopper kaffe, spist en kanelsnegl og gået lange ture uden nogen form for teknologi. Alt er sådan set ren lykke. Jeg har først åbnet computeren her nu, hvor jeg brugte den første halve time på at lave alt andet end jeg skulle. Det er nu ganske sundt, tror jeg, bare at gøre mere af det man har lyst til.

Uden jer vil det her ikke være det værd og uden jer vil bloggen bare føles som endnu et arbejde. Når jeg udgiver indlæg, som det i går, og I deler jeres erfaringer, minder det mig om, hvorfor en blog er det hele værd.

Så tak 💜 Og nyd jeres lørdag lige præcis som I har lyst til!


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

Københavns bedste cheesecake

Cheesecake København

Et helt indlæg dedikeret til cheesecake i København, tænker du måske? JA! Jeg ELSKER cheesecake, hvilket sjovt nok først er kommet til mig inden for de seneste par år. Måske er det fordi jeg først lige skulle smage mig igennem Københavns udvalg, før jeg forstod the fuzz?


Byen bedste cheesecake i København. På forhånd undskyld for tippet..


Da vi optog de nyeste afsnit af vores podcast, fik vi begge lyst til kage. Heldigvis ligger kontoret tæt på Bertels Salon, som efter min mening huser nogle af byens bedste cheesecakes i København.

Cheesecake København Cheesecake København

Jeg er helt pjattet med deres oreocheesecake. Og ja, den er alt for meget, men det gør ingenting, for man stopper bare, hvis man får nok. Derudover købte vi en passionsfrugtvariant, som også var super god, men jeg er altså mest til den knasende oreoudgave, hvis jeg skulle vælge mellem de to. Der var dog nærmest 20 forskellige cheesecakes at vælge imellem, så jeg er sikker på der er noget for enhver smag.

Cheesecake København

Hvis jeg skulle giftes igen, vil jeg faktisk overveje at skifte bryllupskagen (I kan se vores ellers fantastiske bryllupskage her) ud med et bord kun med cheesecakes. Kan man det? Jeg vil i hvert fald elske at blive inviteret til et bryllup, hvor cheesecake fyldte så meget.

Cheesecake København

Ekstra tip = Slice Of San Francisco, som er et hyggeligt spisested på Rådhusstræde, skulle eftersigende også lave en af byens bedste cheesecake. Jeg har kun smagt en lille smagsprøve, og hun laver kun én variant, men det var også nok! Den skal jeg prøve næste gang 🍰

Blot et lille cheesecake tip til alle kageelskerne derude. Ha’ en dejlig lørdag 🌈


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Jeg er altså ikke perfekt!

img_0182

Forleden dag delte jeg det her blogindlæg, hvor jeg stillede jer et par spørgsmål, som flere af jer var så søde at tage jer tid til at reflektere over. Som altid, når man spørger, får man også sandheden, og én af mine søde læsere var for nylig returneret til bloggen, efter at have taget en pause. Grunden hertil var, at hun syntes bloggen, og mit liv, havde tendens til at virke perfekt, og det gav hende ikke noget brugbart i hendes hverdag.

Det skal lige siges, at det her ikke er et modsvar på kommentaren, da hendes følelse er 100 % berettiget. Derimod var det en mavepuster til mig, da jeg aldrig i min vildeste fantasi havde troet, at jeg kunne have den effekt på andre mennesker. Det fik mig til at tænke, og det ved vi alle, at jeg gør rigtig meget, hvilket der også kom indestående blogindlæg ud af. Bare fordi jeg selv mener, at jeg er realistisk, jordnær og viser flere sider af mit liv, kan jeg godt følge læserens synspunkt. Her er jo meget pænt med opstillede billeder, æstetisk Instagramprofil og hyggelige små (og nogle gange overfladiske) indblik i mit liv. Hvis man ikke kender mig, som mange af jer jo ikke gør, eller har læst med i flere år, ved man ikke nødvendigvis hvad jeg står for eller hvad formålet med bloggen er.

Kommentaren fungerede derfor som en øjenåbner, da man nemt kan føle man er på en bestemt måde, men hvor man faktisk slet ikke fremstår sådan udadtil. Det er ikke fordi min blogstil kommer til at ændre sig, overhovedet ikke, jeg elsker den som den er, men jeg synes faktisk I fortjener en omgang sandheder, som definerer mig. For jeg er bare et menneske, og jeg kan love jer for jeg ikke har et perfekt liv. Sandheden er, at det har ingen mennesker. Heller ikke hende modelpigen, der rejser hele tiden – selvom det fremstår sådan. Og det er jo kunsten med medier i al almindelighed. I får kun et lille glimt af de mennesker I følger. I ved så bare ikke, at de første 50 billeder, hvor man ligner en kegle, bliver sorteret fra, før man har det lækre smilende billede, hvor alt spiller.

Hvis man kigger på min Instagram, kan jeg måske godt forstå man tror det hele bare er pæne møbler, fine outfits, glæde hele dagen, lyserøde drømme, opstillede stilleben og hyggelige planer. Man skal dog huske på, at Instagram er et billedmedie. Folk, der følger mig, følger primært med fordi de følger bloggen eller pga. det æstetiske univers. Jeg elsker at tage billeder, vælge det rigtige ud, redigere, finde på en god tekst og se hvordan I tager imod det. Det synes jeg helt oprigtigt er sjovt, og det er en stor del af min hverdag, da jeg booker flere konsulentjobs alene på baggrund af min fotostil. Billederne på bloggen er også æstetiske, med et personligt touch, og forsøger at fange stemningen i det skrevne ord. Det er en kunst for mig, at fange et blogindlægs udtryk via billeder.

Totalt sidespor, men at fotografere og fange livets rare og pæne øjeblikke, er en stor passion for mig. Det giver mig øget livskvalitet og minder mig om, jeg skal finde frem til det fantastiske i de små ting. Dermed ikke sagt, jeg ikke kan have en dårlig dag. Dem har jeg også mange af. Men I ser jo ikke ALT, hvad der foregår, hvilket bringer mig til dagens emne. Nemlig helt (uperfekte) sandheder om mig. Det er ikke redigeret eller fundet på. Det er sandt og menneskeligt. Let’s go..

1. Min far er italiener og bor, sjovt nok, i Italien. Det har han altid gjort. Jeg ser ham ca. 1 gang om året. Fordi jeg ikke ser ham mere end jeg gør, er jeg meget følsom omkring det emne. Jeg har en fantastisk stedfar, som har været der hele mit liv, og som jeg også anser som min far. Men jeg ærgrer mig ofte over, at jeg ikke har et tættere forhold til min biologiske far. Jeg tror helt klart det har været afgørende i forhold til, at jeg altid søger anerkendelse eller bekræftelse i om det jeg gør nu er godt nok. Daddy issues…

2. Jeg har en fantastisk 4 årig søn, som jeg elsker SÅ ualmindeligt højt. Han gør mig til en bedre person, hver eneste dag, og jeg kunne ikke forestille mig et liv uden ham. Alligevel vil vi ikke have flere børn, og det er udelukkende af egoistiske årsager. Både i forhold til økonomi, ønsket om mere tid til mig selv, selvrealisering, rejser og fritid. Min mand har det lige sådan, så vi nyder vores dejlige søn, men i den grad også alle de muligheder vi har som par. Livet er nemmere, når man kun har ét barn. Det er i hvert fald min opfattelse uden selvfølgelig at vide det, da jeg ikke ved hvad en 2’er vil ændre.

3. Jeg elsker mit eget selskab og trives bedst i rolige omgivelser. Derfor er det til tider også hårdt arbejdsmæssigt, da jeg arbejder i en branche, hvor der er MANGE møder, snak, sociale aktiviteter, forhandling og anden menneskelig kontakt. Rart i små mængder, men så er jeg også meget træt.

4. Jeg er meget magelig og kan faktisk sjældent overskue de helt store aktiviteter – sådan generelt. Sagt på en pæn måde, er jeg en livsnyder, der tager sig god tid til alt. Jeg tvinger mig selv til mange ting, men hvis jeg kunne og vi havde økonomien til det, vil jeg ikke have noget problem med at gå hjemme i en rum tid og bare være housewife.

5. Jeg føler mig ofte anderledes sammenlignet med andre. Jeg får tit en ud-af-kroppen oplevelse, hvor jeg observerer det hele oppefra. Her er en af mine første tanker altid “Jeg passer ikke helt ind her”.

6. Jeg har få tætte folk i mit liv, som jeg stoler på og vil gøre ALT for. Jeg er ikke god til overfladiske nye bekendtskaber, og holder igen indtil jeg føler mig sikker på, jeg kan åbne op. Generelt kan det være rigtig svært at nå indtil mig og min sande personlighed. Mine parader er oppe, og jeg er ikke glad for at vise følelser foran andre.

7. Jeg går meget op i om ting er fair eller unfair. Det er rent ud sagt pisseirriterende, for tingene er sjældent retfærdige. Det resulterer ofte i at jeg bruger unødvendig energi på noget, som jeg alligevel ikke kan ændre på. Måske jeg til tider er lidt for god til at sige fra.

8. Tro det eller ej, men jeg kan have tendens til at se flere negative ting end positive. I hverdagen, parforholdet, arbejdsmæssigt. Det er en dum vane, som jeg hader, men jeg forsøger hele tiden at tro på det bedste og være lidt naiv – indtil det modsatte er bevist.

9. Jeg kommer fra, en til tider, dysfunktionel familie, hvor der er mange personlige ting, der fylder utrolig meget og påvirker os alle. Det er aldrig noget, jeg vil åbne op for herinde, men I skal vide at alle familier har deres kampe. Nogle mere end andre.

10. Jeg er bange for rigtig mange ting. En køretur, hvor jeg forudser biluheld, at flyve, hvor jeg tror jeg skal dø, at Sylvester pludselig stopper med at trække vejret (jeg kigger stadigvæk til ham hver nat), at miste folk jeg holder af, sygdomme, ulykker etc. Jeg bekymrer mig ofte så meget, at jeg glemmer at leve livet her i dag.

Sikke en omgang. Der er selvfølgelig mange andre ting, der definerer mig som person, men de her var dem jeg tænkte på først. Det er ikke fordi det indlæg skal vise hvor “uperfekt” jeg nu er. At være uperfekt er lige så meget et statement, som at være perfekt. Jeg er bare mig. Med bagage og livserfaringer, der gør mig til den person jeg er i dag. Ligesom alle jer derude har jeres bagage.

Jeg har heller aldrig mødt en perfekt person i mit liv. Perfekt er en illusion fra film, blade og sociale medier. Jeg har til gengæld mødt mange seje mennesker, der hviler i sig selv og bare er dem, de nu engang er. Det er inspirerende! Jeg håber derfor I ved, når I læser et blogindlæg, et magasin eller scroller rundt på Instagram, at det hele som ofte er redigeret og opstillet. Ikke for at “snyde” nogen, men fordi vi mennesker ofte gerne vil putte glimmer på vores liv og dele de rare øjeblikke fra hverdagen.

En blog vil aldrig vise livet 100 % som det er. Det tror jeg simpelthen ikke på findes. Der vil altid være ting, der ikke berøres eller som “skjules” for andre, da vi jo er sårbare individer, der beskytter vores nærmeste og os selv. Præcis på samme måde som din kollega eller veninde holder noget igen, fordi hun ikke deler ALT med alle. Jeg vil rigtig gerne være mere mig herinde end det er tilfældet nu. På trods af pæne billeder i små firkanter, for jeg er faktisk utrolig tilfreds med hvem jeg er og hvor jeg er kommet til. Jeg er lige præcis sådan som jeg skal være ♥

Vil I dele nogle sandheder om jer selv? 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

En dag i mine sko

ECCO COOL 2.0

annonce

I virkede glade for den her form for indlæg sidst, jeg lavede det, så jeg tænker vi tager endnu en runde. Personligt elsker jeg selv den type indlæg, og så ikke mindst fordi jeg har indgået et cool samarbejde med ECCO og deres nye COOL 2.0 sneakersmodel, som jeg havde på hele dagen i lørdags. Jeg har dem faktisk også mens jeg skriver det her blogindlæg, men jeg er altså også en komfort pige hele vejen igennem.

Andre derude, der vægter komfort over alt andet? Når man tilmed både får et stilfuldt design og sunde fødder i ét, er det værd at tage med. Se bare her.

ECCO COOL 2.0 ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 11 

Vi skal ind til Østerbro for at se den nye Skønheden og Udyret, som forresten kan anbefales. Vi går ned til metroen på Islands Brygge, i silende regn, og ankommer ca. 20 minutter efter på Østerbro. Vi bruger dog lidt tid på at finde Park Bio, som ingen af os har været i før. Vi finder dog biografen i sidste øjeblik, som viser sig at være verdens mest skjulte men også hyggeligste af slagsen, og får tanket op på popcorn, saft og snacks, inden vi smider os i de røde sæder.

Lørdag kl. 14 

Filmen er færdig og udenfor rammer det fineste solskinsvejr os. Danmark i en nøddeskal. Vi begiver os mod Frederiksberg, hvor Sylvester skal på overnatning. Vi får både gået og kørt med utrolig meget offentlig transport, men det er ingen sag, når vejret er med os og fødderne er glade.

Lørdag kl. 15

Vi drikker kaffe hos min gudmor, spiser lørdagskage, mens Sylvester tager en kort lur i sofaen. Det er ikke sådan at være på farten hele dagen. Heldigvis står resten af dagen i afslapningens tegn for ham, hvorefter Rasmus og jeg vender retur til Islands Brygge.

ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 16

Vi går tur nede ved det gamle Bryggen, får drukket kaffe i hinandens selskab og når også lidt afslapning i sofaen herhjemme inden aftenens store middag venter.

Lørdag kl. 18

Vi cykler ned til metroen, som i dagens anledning er forsinket. Op igen og ud på cyklerne, hvor vi vælger at cykle hele vejen i det fine vejr.

Lørdag kl. 18.30

Vi ankommer til Illum Rooftop, hvor middagen skal indtages på MAIO Restaurant. Vi spiser os igennem 3 retter, drikker kølig hvidvin og nyder hinandens selskab. Det er ikke så tit man får lov at dykke ned i de dybe samtaler, når man har en 4-årig, der snakker konstant.

ECCO COOL 2.0

Lørdag kl. 21 

Vi begiver os ud i det nu mørke København og slentrer rundt i de tommer gader. Vi bliver dog hurtigt enige om at sofaen kalder, og vælger at cykle hjem i det kolde aftenvejr.

Kl. 21.30

Endelig hjemme og klar til at slappe af med en god film. Jeg tager mine sko af for første gang siden i morges. Jeg har på ingen måder skænket mine fødder en tanke i løbet af dagen, og det er på trods af vi har bevæget os en del.

Som vores dag nok vidner om var vi udsat for både regn, blæst, sol, lange gåture, cykelture, hurtig gang og slentren, hvilket de fleste af mine dage faktisk bærer præg af. Faktisk lidt af det hele og mere til. Den nye Ecco model, COOL 2.0, klarede dagen til UG, da de både er vind- og vandtætte. Det bedste af det hele er nok, at de er så lette, at man ikke mærker man har dem på. Som om man går på skyer. Tilmed har de indbygget kølesystem (hullerne langs bunden), der gør at luften hele tiden cirkuleres rundt. Dvs. ingen sure tæer eller følelsen af indelukkethed. Arhh…

Jeg kan ærlig talt ikke få armene ned, når der laves komfortable sko, der tilmed er pæne. Det skal nemlig ikke være nogen hemmelighed, at jeg bliver mere magelig des ældre, jeg bliver. Det skyldes nok også lidt for mange år i dårlige sko, som mine fødder har taget skade af. Jeg forstår virkelig nu, hvorfor det er så vigtigt at værne om sine fødder. Det er trods alt dem, der bærer os gennem livet.

Modellen kommer i tre forskellige farver, hvor jeg endte med at vælge de hvide. Når man som mig har tendens til at gå i mørkt tøj, kan et par hvide stilrene sneakers altså pifte det hele lidt op. Jeg tænker endda, at de kun bliver mere anvendelige, jo tættere vi kommer på sommeren.

Andre, der tænker i komfort derude eller har vanskelige fødder, der kræver ekstra hensyn? 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.



Chiagrød på få minutter – Sund og nem opskrift

Chiagrød

Som flere af jer måske så på Instagram i går, havde jeg gang i det store fotojob hjemme i vores lejlighed. Jeg var nemlig booket til at style nogle udvalgte vitaminprodukter i forskellige scenarier. Jeg brugte selvfølgelig lang tid på at overveje, hvornår og hvordan, jeg selv indtager min vitaminer, og hvad stemning jeg gerne vil udtrykke.

Det er en del af mit konsulentjob, at kommunikere stemning via billeder, og selvom det for nogen måske lyder “nemt”, kan jeg allerede nu fastslå, at jeg er meget udfordret. Jeg synes det er sjovt, men hold nu op man skal være kreativ og “forstå” det givne produkt.


Opskrift på chiagrød – nem, sund, laktosefri og smagfuld


Derfor satte jeg mig for at lave et overdådigt, men nemt, morgenbord. Én af de ting, der kom med på bordet, var mit take på en chiagrød.

Jeg havde nemlig været til et event for nogle uger tilbage, hvor de havde lavet en chiagrød på te (yes, det er GENIALT). Det var jeg meget inspireret af, og jeg har derfor forsøgt at genskabe deres version ud fra de ting, jeg nu engang havde i skabet.

Chiagrød

Jeg kan allerede konstatere, at jeg kommer til at leve af chiagrød til morgenmad fra nu af. Faktisk fik jeg det allerede igen i morges, men det er bare så nemt at lave og giver en god start på dagen.

Hvis man ynder at leve plantebaseret, eller bare gerne vil have en sund start på dagen, er den her opskrift altså en rigtig god kandidat.


Opskrift på sund, nem og lækker chiagrød


Opskriftstype: Morgenmad, dessert eller snack

Forberedelsestid: 5 minutter

Køleskabstid: Skal sættes i køleskabet natten over

Antal: Morgenmad til 1 person

Chiagrød

Ingredienser:

Chiagrød

Sådan gør du:

  1. Bland chiafrø, rismælk og teen, der har trukket lidt inden, i en skål.
  2. Sæt det i køleskabet natten over.
  3. Tag grøden ud om morgenen og rør godt rundt.
  4. Hvis den er for tyk, kan du hælde ekstra plantemælk i.
  5. Top med bær, hakkede mandler og frisk mynte.

P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Det er ikke ALT, jeg deler herinde

blomster

Først og fremmest tak! Det er rart at se så mange af jer lytter til Coffee og Kale og trofast følger med. For hver uge kommer der flere og flere lyttere til, og efter vi har lavet længere episoder, virker det også til det fungerer bedre.

I denne uge har vi taget endnu et interessant emne op, synes vi selv. Nemlig det med at man kan have tendens til at filtrere i det indhold man udgiver. Der er nemlig ting, som vi IKKE skriver om på vores respektive blogs. Dels fordi man ikke magter en diskussion og dels fordi man ikke har lyst til at dele ALT. På det område er jeg faktisk lidt konfliktsky. Jeg har ikke lyst til at blive uvenner med nogen. Mest af alt har jeg bare  lyst til at inspirere andre og skabe et frirum.

Vi kommer hver især med eksempler fra episoder, vi har overværet, eller selv været ude for. Vi får også reflekteret lidt over, hvorfor vi handler som vi gør. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv til tider er (lidt for) bevidst om det signal, jeg sender. Det kan være meget fint, men det kan i den grad også være hæmmende. Man kan argumentere for, at jeg selv har sat mig selv i den situation, og så er det jo også bare sådan det er.

Men giv endelig ugens episode et lyt, enten ovenfor eller på iTunes, og kommenter endelig også nedenfor med jeres syn på emnet.

I kan også lytte til tidligere episoder her. Hvis I kan lide vores podcast, så husk endelig også at anmelde det i Itunes. I må endelig også gerne komme med idéer til, hvad vi skal snakke om fremadrettet. Vi skal nemlig snart optage igen.

Ha’ en dejlig dag ♥ Jeg skal tage en masse billeder for en kunde, så jeg må hellere komme igang med dagens to-do-liste. 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

Lad os lige tage en snak.. bare fordi..

img_9717

Hej derude! Jeg håber I nyder jeres eftermiddag? Min dag har været forholdsvis rolig. Godt nok med en laaang to-do-liste, som jeg heldigvis fik i bund – endda herhjemme på mit hyggelige kontor, som hele tiden bliver bedre og bedre. NU mangler jeg bare den rette kontorstol, så jeg ikke får så ondt i ryg, skuldre og nakke.

Det er ikke fordi jeg har den store agenda i forhold til det her blogindlæg, men jeg værdsætter virkelig at høre fra jer. Og jeg tænkte derfor, at jeg lige vil høre, hvordan I synes det går? Både herinde, men også generelt på tværs af bloggere og influencers. Er der noget I gerne ser mere af? Hvad fungerer og hvad fungerer slet ikke?

Jeg driver bloggen for egen skyld, ingen tvivl, men jeg er og har altid været meget åben overfor jeres forslag, tanker og feedback. Jeg mener oprigtigt det gør mig bedre, og hvis I går med nogle tanker, idéer eller andet, som jeg ikke kender til, så hit me.

Jeg kan komme med et eksempel. Min makeup-rutine havde nok aldrig ramt bloggen, hvis ikke der var flere, der havde efterspurgt det. Ikke fordi jeg ikke havde lyst, men fordi jeg ikke altid får tænkt i alle baner og aspekter af mit liv. Jeg var nok heller ikke begyndt at dele mine favorit steder i København, hvis ikke jeg vidste der var et behov. Ja, jeg blogger selvfølgelig kun om emner, jeg har lyst til, men hvis det, jeg deler, ikke giver værdi for jer, så motiverer det mig altså ikke i længden.

Måske I vil høre mine tanker om hvordan jeg synes det står til? 🙂 Jeg er glad for bloggen, den hyppige opdatering, som jeg nyder, og de mange forskellige emner. Alt fra skønhed, velvære, opskrifter og garderobeopdateringer til rejser, familieliv, boligindretning og de mere personlige emner. Jeg er meget impulsiv på det punkt og kan ikke finde ud af at planlægge indlæg. Hvad nu, hvis jeg føler noget andet i morgen? Derfor forsøger jeg altid at skrive og udgive indlæggene i øjeblikket. Andre gange bliver de skrevet om aftenen og sat til udgivelse morgenen efter. Det er ikke den mest gennemtænkte arbejdsrutine, men det fungerer og det er meget mig.

Jeg er tilmed blevet mere afklaret med, at jeg ikke er den største blogger derude. Tal og statistikker stresser mig slet ikke så meget længere. Faktisk har jeg erfaret, at kunderne ofte bare gerne vil samarbejde med dem, der leverer et kvalitativt stykke arbejde, har engagerede læsere og besidder en rød tråd i de samarbejder, de involverer sig i. Det er ikke altid sådan det fungerer, men jeg er begyndt at lande samarbejder på baggrund af tidligere ting, jeg har lavet. Jeg har også landet samarbejder på baggrund af den person jeg er og jeg har landet samarbejder, fordi jeg, selvom jeg ikke er den største blogger, har en høj grad af engagement herinde. Det er rart, at nå dertil, hvor det hele ikke bare handler om at tiltrække nye læsere og forbedre sine tal.

Vi, altså jer og mig, har sammen opbygget et stærkt fællesskab, hvilket for alvor gik op for mig til yogaeventet sidste søndag. Det er uundværligt for mig, og fordi vi har det sammen, behøver jeg ikke ty til mindre sjove tiltag, som ikke er mig. Såsom clickbait, mange blogindlæg dagligt eller drænende diskussioner. Ting, der vil give en god trafik, men som vil skade min blog på længere sigt eller tappe mig for energi. Jeg kan derimod fokusere på jer, der allerede læser med, indhold og kvalitet, og resten plejer at komme af sig selv.

Så alt i alt – så går det godt og jeg er glad. Jeg er glad for bloggen, jeg er glad for jeg har nogle udfordrende konsulentjobs, jeg er glad for de samarbejder, jeg involverer mig i, og jeg er glad for jeg tog chancen.

Jeg ved at mange kan blive nervøse, når folk proklamerer de skal leve helt eller delvist af deres blog. Nu ser jeg det kun fra mit perspektiv, så jeg ved selvfølgelig ikke hvordan I tænker, men jeg synes generelt danske bloggere er blevet bedre til den kommercielle del.

De sponsorerede indlæg er mere gennemtænkte og relevante, bloggerne kan tillade sig at stille flere krav, så de ikke går på kompromis med troværdigheden og man får lov at involvere sig i projekter, der er større og længerevarende. Det giver mening. For mig har tingene faktisk ikke ændret sig i forhold til dengang, jeg havde et arbejde ved siden af. Jeg laver præcis den samme mængde samarbejder som før. Forskellen er blot, at jeg tænker mere kreativt, siger fra, når det er nødvendigt og har mere tid til at udarbejde noget relevant indhold.

Lad mig endelig høre, hvad I tænker. Både generelt om blogmediet, men også om I føler tingene ændrer sig, når bloggere begynder at leve helt eller delvist af deres blog. 


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Kahyt og Kaffe. Øhøj! Her skal du forbi

Kahyt og Kaffe

Apropos kærestetid og tomandssnak, var vi for en måneds tid tilbage faktisk ude at spise frokost på et skib, som jeg helt har glemt at dele med jer. Det har ellers været på min to-do liste ret så længe, men den kan have tendens til at blive væk. Nu har jeg det altså klar til jer. Nemlig vores besøg på Kahyt og Kaffe, som jeg tilfældigvis opdagede på en cykeltur langs havnen.


Vores frokostbesøg om bord på Kahyt og Kaffe


Kahyt og Kaffe ligger, som navnet nok antyder, på det mest charmerende skib ved Havneholmen, lige bag Fisketorvet. Det er således en flydende kaffebar, men de har også andre skønne ting på menukortet. Heriblandt kage, dagens frokost og småretter til børn.

Vi bestilte en dagens kaffe og vegetarletter, som sjovt nok er en vegetarudgave af de traditionelle tarteletter. Maden smager virkelig godt, men på en måde, som om man er hjemme hos nogen og spise. Måske bunder det også i, at stemningen om bord er så rar. Man føler sig på en eller anden måde hjemme i de små kahytter, for de nemlig er små. Vi fik dog en hel kahyt for os selv, hvor vi via det fine koøje kunne kigge ind i en anden kahyt. Om sommeren er der selvfølgelig mere plads, hvor man også kan sidde udenfor.

Prisleje

Prislejet hos Kahyt og Kaffe er fair taget i betragtning af kvaliteten. Vegetarletterne stod til omkring 50 kr. og kaffen til 25 kr. Det er lidt nogle andre priser end resten af København, hvilket er værd at tage med.

Menu og udvalg

Det er ikke fordi menuen bugner, men der er det nødvendige og lidt ekstra. Jeg synes det er ganske hyggeligt, at man ikke ved, hvad dagens ret byder på. Maden bestilles i den lille kabys, når man kommer om bord. Derefter finder man en plads, og det hele bliver serveret med det største smil.

Åbningstider

Onsdag fra 14.00-18.00.
Torsdag til og med søndag fra 11.00-19.00.

Hvor

Kahyt og Kaffe

Skibbroen 2

2450 København SV


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Et liv uden anoreksi og bulimi

anoreksi og bulimi

For noget tid tilbage spurgte jeg jer derude om vi skulle genoptage min læserføljeton, hvor I deler jeres historier herinde. Oprindeligt var de navngivet “Et skår i glansbilledet“. Jeg har sidenhen fået nogle stærke historier tilsendt, som jeg vil dele med jer løbende. 

Brænder du inde med en livsoplevelse eller andet, du tror er sundt at få ned på skrift, så send det til mig på dc@danicachloe.dk. Der er ikke noget rigtig eller forkert her, men bare ønsket om at bearbejde ting og dele oplevelser, som andre også kan drage nytte af. Man er selvfølgelig velkommen til at være anonym. 

Dagens historie er faktisk en opfølgning på denne læserberetning fra 2014. Jeg vil derfor anbefale jer at læse den fortælling før I læser nedenstående ♥


I hørte min historie om, hvordan jeg blev spundet ind i spiseforstyrrelsens mørke verden tilbage i 2014. Jeg var nede i et meget stort hul, som jeg på ingen måde kunne finde min vej opad.

Min anoreksi blev til bulimi, og jeg led af voldsomme overspisninger med efterfølende kompenserende adfærd. Kort efter min historie, krøb jeg til korset, kiggede indad og tænkte at jeg måtte tage kampen op, og startede derfor hos en psykolog i København. I starten synes jeg ikke kemien var der, og i virkeligheden synes jeg måske hun var lidt irriterende, men hun havde ret i de ting hun sagde, og hun plantede bitte små spirer til hvor jeg er i dag. Gennem de efterfølgende måneder blev jeg ret glad for hende, og følte at hun forstod mig og måske endda kunne hjælpe mig.

Sideløbende startede jeg nyt arbejde som socialrådgiver, hvor jeg kom ind i det fedeste ungeteam. Nøøj, nogle skønne kolleger jeg havde. Det var jo en hel fornøjelse at skulle på arbejde. Lige før jul 2014, sad jeg en dag i frokoststuen og talte med nogle kolleger fra et andet team. De talte om nogle mislykkede dates. Jeg grinte med og fortalte om nogle af mine oplevelser. Hende der sad til højre for mig, havde været min nisse gennem december, så derfor vidste jeg hvem hun var. Hun virkede så rar. Hun brød ind i samtalen og fortalte, at hun havde en sød fætter, som kunne trænge til en date. Det med de der dates var jeg jo vant til, og jeg blev lidt nysgerrig. Jeg fik lov at se et billede af ham og tænkte: ”Hmm, han ser da meget sød ud, måske jeg skal slå til”. Den rare pige skrev til sin fætter og fortalte om mig. Han havde kigget på min facebook og havde skrevet ”wow”. Jeg blev smigret og glad. Ligesom mange gange før, så var jeg med mit håbløse romantikergen allerede ude i tanker om, hvorvidt han kunne være noget for mig, før jeg overhovedet havde mødt ham.

Et par dage efter tog jeg med toget til Aarhus, hvor jeg skulle fejre jul med familien. I forlængelse af dette, skulle jeg igennem en operation for potentiel knogleskørhed, som jeg havde fået serveret med beskeden om, at det højest sandsynligt var forårsaget af min spiseforstyrrelse. Jeg var derfor i Aarhus i tre uger. Gennem julen var spiseforstyrrelsen særligt slem. Mad, mad og mere mad. Selv juleaften kunne jeg ikke vige mine tanker bort fra skrækscenarier om hvordan jeg ville komme til at se ud, hvis ikke jeg fik maden op igen. Der gik jeg ud på toilettet og kastede den fede julemad op igen. Jeg var lettet, men følte mig skamfuld og blottet.

Min operation forløb som den skulle. Gennem ugerne i Aarhus havde jeg skrevet lidt med ham ”fætteren”. Vi kan kalde ham ”D”. Han virkede sød, men hvordan kan man overhovedet vide det ud fra sms beskeder. I virkeligheden ved man jo ikke hvad der gemmer sig bag tasterne. Alligevel blev jeg betaget af ham, og det at han holdt fast gennem tre uger uden overhovedet at have mødt mig.

På vej tilbage til København d. 25. Januar 2015, blev jeg lidt modig og insisterede på at mødes med D snarest når jeg kom tilbage til København. Han indvilligede og inviterede mig hjem til ham den efterfølgende tirsdag til håndbold. Herrerne skulle spille slutrunde, så det passede mig helt fint. I dagene op til, var jeg spændt og tankerne kørte rundt i hovedet på mig.

På en kommunal arbejdsplads som min daværende, hvor der var kage, slik eller andet de fleste af ugens syv dage, er det et rent slaraffenland for en bulimiker. På det her tidspunkt kastede jeg både op derhjemme og på arbejdspladsen. Jeg prøvede at overtale mig selv til, at lade kagen være eller kun spise meget lidt af det, men hver gang fejlede jeg. Midt i helvede skulle jeg så mentalt gøre mig klar til at være fuld af overskud, nu hvor der skulle dates. Det var jo ikke en hvilken som helst date. Det var hende den rare piges fætter.

Jeg husker at jeg brugte uendelig meget tid på at finde det rette outfit, som de fleste vel gør når de er nervøs og spændt forud for en date. På det tidspunkt var jeg stadig ikke så bekendt med det meste af København. Jeg tog turen til Nørrebro og stod af ved runddelen, som jeg lod mig vide at det hed.

Jeg nåede at tænke mange tanker på vej op ad trapperne. Ham der åbnede så rigtig sød og rar ud. Han have lavet hjemmebagte boller. Lige der var jeg pænt imponeret. Vi sad i sofaen og snakkede hele aften. Det flød bare derud af. Da jeg skulle hjem prøvede han ikke en gang at kysse mig. Hvilken gentleman, eller var det bare fordi han ikke havde lyst? Daten var gået over alle forventninger.

I den efterfølgende tid så vi meget til hinanden, og skiftes til at komme på besøg hos hinanden. Samtalerne flød som Niagara vandfaldet. Vi lærte hinanden at kende bedre og bedre. Jeg var forelsket og samtidig var jeg skrækslagen for, at han pludselig ville synes det var kedeligt, og derfor ville droppe mig. Jeg ventede faktisk bare på det. I det første halve år brugte jeg utrolig meget energi på dette, og jeg var sikker på, at han ikke ville holde interessen. Den dag kom ikke. Det var enormt hårdt at skulle være fuld af overskud sammen med ham og samtidig kæmpede jeg stadig en kamp med min spiseforstyrrelse. Men han gav mig så meget energi og en enorm lyst til at kæmpe hårdere. Det hele var en stor rutchebanetur.

En dag fortalte jeg ham om hvad jeg kæmpede med, og han lyttede, forstod og støttede mig. De sidste to år har jeg lært at holde af mig selv igen, og jeg spiser stort set normalt. Det har ikke været nemt, og til tider har jeg haft lyst til at give op, men D viste mig vejen frem. Han skal ikke have hele fortjenesten, men jeg er sikker på, at den lykke jeg fandt i ham, gjorde mig stærkere, og gav mig appetit på livet igen.

I dag bor vi sammen, taler om børn og hus. Vi har rejst, vi har oplevet og vi sætter pris på de små oplevelser i hverdagen. Jeg føler at jeg har fået mit liv igen, med lidt ekstra til. Jeg gik fra at veje 39 kg. til i dag at veje 49 kg. Det er stadig et lavt tal, men min højde taget i betragtning, så er det tilfredsstillende. Jeg tænker ofte tilbage, og føler at det var et andet liv. Jeg glæder mig hver dag over, at kunne spise et stykke kage eller en pastaret med god samvittighed. Jeg tror dog stadig aldrig helt at jeg glemmer alle de mærkedage, og tankerne vil stadig poppe op ind i mellem, men de bliver nemmere og nemmere at skubbe ud af hovedet igen, og jeg lever ikke længere efter dem.

D er i januar lige blevet ramt at leukæmi. Det var den mest forfærdelige besked, jeg nogensinde havde fået, og min verden forsvandt. Han er heldigvis efter nu to måneder, allerede i bedring og der er gode udsigter. Lige der fandt jeg for alvor ud af hvad kærlighed betyder. D er min ledestjerne og min verden. Husk at sætte pris på livet, også de små ting. Husk at det nogle gange kan betale sig at sige pyt i stedet for at hidse sig op. Mest af alt, så husk så ofte som muligt på, at du kun har et liv. Pas på dig selv og gør det til det bedste liv for dig, og lev det! Jeg er hver dag taknemmelig for ikke længere at leve i skyggen af spiseforstyrrelsen.

Tak fordi du ville lytte til min historie.


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

   

Søndagsbekendelser

today

Endnu en weekend er forbipasseret, og jeg gør status over den seneste uge. Tiden flyver virkelig afsted, og hvor meget end det betyder, at man har det godt, kan det også være ganske rart, når tingene går  langsomt. Jeg forsøger i hvert fald at nyde de små ting i hverdagen, så det hele ikke bare går op i weekender, store begivenheder og fremtidsdrømme.

I fredags havde jeg som sagt en off dag efter en lidt for presset uge. Jeg startede den derfor med, efter at have klappet computeren i, en omgang yoga. Selvom jeg ikke havde lyst, vidste jeg, at det vil ændre mit humør, hvis jeg tog afsted. Ganske rigtig gik jeg derfra mere glad og minus hovedpine, som ellers havde rumsteret hele dagen. Hjemme ventede min familie med aftensmad, fredagshygge og X-Factor. Jeg elsker, hvordan noget så simpelt kan samle familien. Ikke mindst elsker jeg Sylvesters entusiasme. Han er en hårdere dommere end Blachman, men har til gengæld et weak spot for Morten, som er den eneste han giver thumbs up. Sødt!

Lørdagen sov vi alle længe, hvorefter vi gjorde os klar til en tur i biografen på Østerbro. Vi havde nemlig billetter til Skønheden og Udyret, som børnetøjsmærket, Wheat, havde været så rare at invitere til. Efter filmen tog vi til Frederiksberg, hvor Sylvester skulle overnatte hos min gudmor. Han elsker det, og vi elsker at få mulighed for at snakke på tomandshånd.

Det blev derfor til en lækker middag på Illums Rooftop terrasse hos Italienske restaurant MAIO. Det var godt nok italiensk mad, men med et moderne twist, og det smagte fantastiske. Alt fra den smørbagte torsk til caprese salaten, deres Aperol Spritz og sværdfiskene, der smagte som en drøm. Toppen var nok den lækre brownie, der lignede noget fra børnefilmen Trolls. Høje på kærlighed og mad, cyklede vi hjem til Bryggen igen.

today-1

Søndag morgen havde jeg ellers planlagt at tage til yoga, men det blev i stedet til en mulighed for at sove længe. Vi vågnede først halv ti, hvor jeg fik morgenmad på sengen (se det henne på min Instagram), mens vi så serier i sengen. Man værdsætter den form for øjeblikke utrolig meget, nu hvor det sker så sjældent. Resten af søndagen har stået på oprydning, rengøring, indkøb, afhentning af Sylvester og venindebesøg med kaffe, kage og hygge.

Jeg er mere end klar til en ny uge nu, og glæder mig til at få en masse arbejde fra hånden.

Nu til ugens søndagsbekendelser..

1. Vi var som sagt inde og se Skønheden og Udyret i går formiddags. Hvor jeg troede det mere var en film for Sylvester, endte det med jeg tudede flere gange. Den var bare SÅ god, og der var så mange barndomsminder knyttet til historien.

2. Jeg siger det igen! Jeg kan ikke komme igennem en weekend uden at købe minimum én høj kanelsnegl  fra Emmerys. Der findes ikke noget værre end gå forgæves, fordi de er udsolgt..

3. Bare det at skrive det her blogindlæg gjorde, at jeg slappede meget mere af i weekenden. Den dårlige samvittighed over altid at være bagud, eller ikke at nå det man havde planlagt, blev pakket langt væk.

4. Jeg overvejer at tage en ny beslutning forretningsmæssigt. Ikke en, som jeg har lyst til, men en, der måske er nødvendig.

5. Findes der noget bedre end søndagshygge med gode veninder, kaffe og kage? Det tror jeg virkelig ikke. Det minder mig om jeg skal arrangere mange flere af sådan aftaler.

6. Jeg ved stadigvæk ikke hvordan Photoshop fungerer, og jeg lever endda af min blog.. Det er ikke noget jeg siger højt sådan til dagligt, men nu ved I det 😉

7. Den seneste uge er min urene hud kommer på retur. Eller i hvertfald nogle knopper. Så snart jeg ser det mindste tegn på det er på vej tilbage, går jeg i panik. Folk, der har lidt af acne, ved nok, hvad jeg taler om.

8. Jeg ser ingen grund til at betale for massage, når man kan få det gratis herhjemme. Det er virkelig gået op for mig på det seneste. Altså gør det nogen forskel eller har jeg bare ikke fundet den rette endnu? Jeg vil gerne finde en massør, der faktisk løsner op og gør en forskel.

9. HUSK at der er 15 % på ALT hos Daniel Wellington ved brug af koden DANICACHLOE. Det er et af de samarbejder, jeg er mest glad for, da jeg elsker designet på urene og tilmed synes priserne er rimelige.

10. I de her uger snakker alle om CPH:DOX. Jeg vil virkelig ønske, jeg var sådan én, der så sådan noget, men når alt kommer til alt, vil jeg bare hellere se end god actionfilm i biografen. Jeg ved ikke om det er fordi jeg ikke har prøvet det endnu. Går jeg glip af noget?

Har I nogle bekendelser, I gerne vil dele med mig?


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

Dårlig samvittighed? Mine erfaringer og tips

Dårlig samvittighed og mine tips til at overkomme den

Ja, dårlig samvittighed lider jeg til tider alvorligt af! Det fornemmer jeg mange af os gør? Den kan vise sig på mange irriterende måder, men det er især, hvis jeg har planlagt noget, og jeg ikke får overholdt mit eget skema, at det opstår.

Jeg elsker struktur, skemalagte planer og to-do-lists, da jeg på den måde føler jeg har styr mit liv og når en helt masse. På den anden side er det min forbandelse, for hvis jeg en dag ikke helt er oplagt, når jeg måske ikke halvdelen af dagens optimistiske planer, og så kommer den dårlige samvittighed snigende.

Jeg føler seriøst, jeg skuffer mig selv, hvilket er fuldstændig latterligt. Det kan være, når jeg ikke er på forkant med mit arbejde, som planlagt, når jeg ikke kommer til yoga, som jeg burde, eller ikke har nok kvalitetstid med dem, jeg holder af. You get the point. Et eller andet sted burde det ikke påvirke min dag eller humør, men det gør det.


Sådan forsøger jeg at håndtere dårlig samvittighed og mine erfaringer


HELDIGVIS er jeg blevet bedre til at anerkende og håndtere følelsen, og de erfaringer kan I måske bruge til noget, når I endnu engang slår jer selv oven i hovedet, fordi I ikke har levet op til egne krav.

1. Jeg forsøger at være mindre ambitiøs. Dvs. jeg overbooker ikke længere mit skema, og jeg har plads til pauser. Hvis jeg når mere end planlagt, og har overskud, er det fint, men hvis jeg ikke gør, er det også helt okay.

2. Jeg anerkender, at jeg ikke er et supermenneske og at jeg ikke kan nå ALT. Det er faktisk ganske rart at bryde rammerne og gøre noget andet end man plejer.

3. Jeg giver mig selv pauser, når jeg har behov. I går var jeg uoplagt fra morgenstunden. Hele ugen har været et kaos af jobs, møder, blogarbejde, praktiske ting, planlægning og koordinering. Derfor var jeg HELT mast fredag og havde mest af alt lyst til at ligge under dynen hele dagen. Så snart jeg havde mulighed tog jeg hjem, lavede verdens største kop kaffe og anerkendte min hjerne var træt. Det var ganske rart, at tillade sig selv bare at være i nogle timer.

4. Jeg er også blevet bedre til at forstå, jeg ikke kan det hele. Bare fordi jeg har en blog, er jeg ikke nødvendigvis god til alt, der har en relation til mit erhverv. Jeg har stærke og svage sider, som alle andre, og jeg bliver mere og mere tilpas med det.

5. Jeg arbejder med at tænke “jeg har lyst til” frem for “jeg burde”.. Sjovt nok øges livskvaliteten betydeligt, når man lever ud fra præmissen, at man kun skal bruge tid på ting man har lyst til. Prøv at gør det en hel uge, så vidt muligt, og mærk efter, hvad det faktisk ændrer for dig. Ofte er det små ting, der gør forskellen.

6. Jeg taler pænere til mig selv. Det er helt klart noget yoga bl.a. har lært mig, hvor man fokuserer på kærligheden til sig selv. Det lyder langhåret, men det er faktisk ganske simpelt. Du er din egen bedste ven. Hvordan behandler du dine venner og hvad vil du råde dem til, hvis de konstant var efter sig selv?

7. Inspireret af én af de mest lærende bøger, “Nuets kraft”, kan det være ganske sundt at fokusere på øjeblikket nu og her. Ikke dét, der skete i går, og heller ikke det du skal nå i næste uge. Bekymringer er der nok af, og hvis du spørger mig, fylder de ALT for meget. Livet er for kort til at bekymre sig eller stresse over alt det man ikke når eller som kan gå galt. Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort, men ofte er bekymringerne alligevel unødvendige. Derfor kan man øve sig i at lade dem forbipassere, når de dukker op.

8. Ros er ganske rart, især, hvis det kommer fra én selv. Hvad har jeg gjort godt i dag? Hvad skal jeg huske fra dagen i dag, som kan sprede positive tanker? Hvis jeg hele tiden fokuserer på det, jeg ikke gør godt nok, projekterer jeg det over på min familie og omgangskreds. Jeg ved ikke med jer, men jeg gider faktisk ikke være hende, der spreder negative tanker og dræner andre. Det kan være svært, da man nemt kan komme til at brokke sig uden at tænke over det. Det gør jeg også selv, men der kommer sjældent noget godt ud af det.

Kan I også være hårde ved jer selv og opleve dårlig samvittighed? Hvordan forsøger I at overkomme den?


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.

8 højdepunkter fra vores bryllup

8-hoejdepunkter

Nu er det over 6 måneder siden vi blev gift, men jeg mindes stadigvæk dagligt én af de vigtigste og mest betydningsfulde dage i mit liv. Så sent som i forgårs cyklede jeg forbi Botanisk Have, hvor alle følelserne kom op igen. Det er lidt skørt, at én dag kan have så stor betydning for resten af vores liv..

Fordi jeg tænker så meget på vores bryllupsdag, og gerne gennemgår den mentalt fra start til slut konstant, genfinder jeg også hele tiden nye højdepunkter fra dagen. Det fik mig til tasterne, da jeg har 8 dejlige øjeblikke, som jeg værner om på en helt særlig måde, og som jeg rigtig gerne vil dele med jer.


8 højdepunkter fra vores bryllup, som jeg husker særlig godt


1. At få lov til at blive viet i Botanisk Have, er i sig selv et højdepunkt. Skæbnen ville det, at vi endda skulle skiftes der uden selv at have valgt det. Hvordan det endte således, og hvorfor, kan I altsammen læse meget mere om her.

2. Man kommer som oftest ikke uden om taler. I vores tilfælde havde vi dog ikke et traditionelt bryllup med 3 retter, bordkort og taler. Jeg havde faktisk slet ikke forventet at nogen vil holde tale. Men det gjorde Rasmus. Vi var endda lige ankommet til Islands Brygge, hvor festen skulle holdes, og klokken var ikke meget mere end 16. Lige pludselig stopper han musikken, hvor han har nogle ord han gerne vil dele med mig. Resten holder vi os for os selv, men det var en utrolig rørende tale, der så fint gennemgik vores mange år sammen.

3. En anden ting, eller højdepunkt om man vil, som endda først er gået op for mig efterfølgende, er hvor meget tættere man kommer på de folk, der deltog i brylluppet. Både familie, venner og bekendte. De var med til at overvære en helt speciel dag i vores liv, og det vil jeg for evigt være taknemmelig for.

4. Vi fik hjælp fra alle sider, og det var jeg meget beæret over. Jeg er ellers super dårlig til at spørge om hjælp – sådan helt generelt, men her forstod folk det bare og hjalp til, hvor de kunne. De gjorde dagen så nem, at vi som nygifte slet ikke bemærkede alle de praktiske ting, der også var. Særligt ét vennepar gjorde dagen ekstra god, hvilket jeg altid vil huske.

5. Jeg husker også vores Myselfie som et af dagens højdepunkter. Ikke mindst pga. de herlige billeder, som vi har til evigt minde, men også fordi den blev brugt KONSTANT. Den var genstand for en masse sjov, grin og kys, og folk i alle aldre mødtes over et sjovt selfie. Jeg vil anbefale alle, der planlægger bryllup eller store fester, at booke en Myselfie. Det gjorde vitterlig kun dagen bedre, og var prikken over i’et.

6. Jeg husker i særdeleshed også, hvordan vi lidt efter midnat begge smed vores sko. Derefter festede og dansede vi til kl. 05 i bare tæer. Mit hår lignede en høstak og min make-up var røget halvt af efter alle de glædestårer og kys, men det er så fint et minde. Netop dét at vi bare levede i nuet og stornød følelsen af at være nygifte.

7. Da vi var færdige med billederne i Botanisk Have – eller faktisk imens – åbnede himlen sig over os. Jeg husker, hvordan vi løb alt hvad vi kunne i regnen. Med champagne i den ene hånd og brudebuketten i den anden, mens jeg prøvede at stå fast i mine høje sko. Da vi endelig kom ind i bilen, som Rasmus’ gode ven kørte, drak vi også (endnu) mere fulde og nød roen for en stund. Normalt vil sådan et øjeblik godt kunne irritere mig lidt, men lige den dag var alt tilladt.

8. Sidst men ikke mindst skal Sylvester nævnes. Han var nemlig lige så rørt og overvældet, som vi var. Han kunne til tider slet ikke håndtere følelserne, og havde brug for ekstra meget nærvær og krammere. Det mindede mig blot om, hvor dejlig, følsom og kærlig en dreng, vi har skabt. Han taler stadigvæk om brylluppet ugentligt og vil slet ikke se bryllupsvideoen, da alle følelserne så kommer op igen. Cute!

Hvad husker I især fra jeres egne bryllupper? Hvis I ikke er gift, men drømmer om det, hvad ser I så ekstra meget frem til? Hvis I gerne vil læse mere om vores bryllup, og alt hvad det indebar, kan I se det hele her.  


P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.