Det er ikke meget, jeg har fået blogget på det seneste, men det er der faktisk en god forklaring på. Først var vi fem dage i Rom, og det var nærmest lige så afslappende som at skulle op i fuld pensum. Så kom vi hjem til arbejde, lidt mere arbejde, forældremøde, 1-års undersøgelse og 90’er fest. Det var en presset uge, som heldigvis endte med en god fest i lørdags. I hvert fald indtil midnat, hvor jeg returnerede med en mavevirus.
Jeg har således brugt over 24 timer i en seng, hvoraf jeg sov de 18 timer af dem. Hvad sker der lige for det? Gudskelov havde Rasmus fri fra arbejde i går. Ellers havde jeg ikke overlevet. I dag er jeg alene med børnene hele dagen, men til gengæld kaster jeg ikke op længere. Jeg er træt og mast, men i bedring, og alt andet end mavevirus er at foretrække. Jeg absolut hader det!
Nu har jeg en del hængepartier og ting, der skal ordnes. Den kommende uge er tætpakket. Ikke mindst fordi Gåsehud skal genoptages, men også fordi jeg har et par freelancejobs, der skal færdiggøres. Aldrig har jeg glædet mig så meget til sommerferien, hvor der forhåbentligt kommer lidt ro på igen.
Men inden jeg dykker ned i arbejdsopgaverne (som jeg skal nå langt med inden Nola vågner fra lur), vil jeg lige kigge tilbage på de op- og nedture, der i særdeleshed har præget den seneste tid.
Opture:
.. At så historisk mange stemte til EP-valget, men også at klimaet spillede så stor en rolle i de stemmer, der blev givet. Det gør mig glad og forventningsfuld.
.. At jeg i en alder af 33 år stadigvæk kan feste som jeg var 20 år igen. Det sker ikke så tit, men når det gør nyder jeg det. Jeg vil huske tilbage på en solrig lørdag med shots, drinks, dans og knæklys. Og til trods for det var jeg alligevel hjemme til midnat.
.. At jeg har en mand, der midt i gårsdagens sygdom gjorde hele hjemmet rent. Endda mens jeg sov. Det var en god overraskelse.
.. Dig, der kom hen og roste bloggen i lørdags. Tak for det! Det gør mig så glad, når folk tør hilse. Især fordi jeg selv ved hvor svært det kan være. Det gør bare alverden til forskel, når man får lov til at sætte ansigter på de folk, der følger med. Også selvom det var midt i en knæklysdans til 90’er festen.
.. At mine forældre kommer hjem på ferie i morgen og vi generelt set har familiemedlemmer, der gerne vil hjælpe med både pasning og praktiske gøremål. Det er jeg meget taknemmelig for.
Nedture:
.. At vi åbenbart er inde i en fase, hvor alt går i stykker. Først var det min nye Guasha sten. Så var det Sylvesters iPad. Så klapvognen, babyalarmen og parasollen på altanen. Altsammen på utrolig kort tid. Det er ligesom om, at når først én ting går i stykker, så går ALT i stykker. Fortæl mig lige, der er en højere universel forklaring på uheldet.
.. Weekendens alkoholrus, der endte i en mavevirus. Jeg synes mavevirus er forfærdeligt nok i sig selv, men når man samtidigt er halvfuld og senere har tømmermænd, intensiveres det gange 100. Det håber jeg aldrig bliver aktuelt igen.
.. Når man ikke føler man kan følge med. Jeg leder stadigvæk efter balancen i privatlivet kontra arbejdslivet, og jeg håber sådan at Nolas vuggestuestart kan hjælpe lidt mit kaos. På den måde bliver det nemmere at holde fri, når vi alle er sammen.
.. At jeg hev 10 øjenvipper af, da jeg skulle fjerne min mascara lørdag nat. Nu har jeg et stort hul uden øjenvipper på højre øje. Det ser forfærdeligt ud.
.. Det er lidt hårdt at være Nola for tiden. Vi har i hvert fald ikke 30 sekunder for os selv. Hun hænger i vores bukseben, og græder hver gang vi lige skal vaske en kop op eller lave mad. Hvert sekund hun ikke får vores fulde opmærksomhed, er derfor lig med skrig og skrål. Jeg synes ærlig talt også det er lidt hårdt..
