Da jeg blev klogere på min gravide krop

Rebozo øvelser som smertelindring, men også til at vende baby samt som naturlig igangsættelse

rebozo øvelser

Jeg kan slet ikke huske om jeg har fortalt jer, at vi for nogle uger tilbage fik at vide at hende i maven ikke nødvendigvis havde fundet sin optimale plads i bækkenet, og derved i forhold til fødslen – selvom det kan være svært at afgøre 100 % før det hele går igang.

Om ikke andet kom det bag på mig, men med en dårlig og langtrukken pressefase sidst, var jeg også villig til at lære og lave nogle gode øvelser, så hun fik en bedre placering i bækkenet. Heriblandt nogle fantastiske rebozo øvelser.

De bedste rebozo øvelser og hvad vi gør for at forberede os

Jordemoderhuset er nemlig startet op med et nyt hold på Vesterbro, hvor man kommer ind med sin bedre halvdel og får 2 timers undervisning i at skabe optimale forhold i bækkenet med fokus på bl.a. rebozo øvelser. Ting, jeg aldrig havde skænket en tanke før, men som giver så god mening nu og som jeg håber kan gøre en stor forskel, når fødslen en dag bestemmer sig for at gå igang..

rebozo øvelser

Jeg havde Rasmus med, da han kan hjælpe mig med mange af øvelserne, og vi kom igennem et hav af forskellige rebozo øvelser samt andre fantastiske øvelser og stillinger.

Læs også:
Naturlig igangsættelse af fødsel? Jeg deler mine bedste tips
Er du spændt? 10 tegn på at fødslen er ved at nærme sig
Bbhugme graviditetspuden, der har reddet min nattesøvn

Det var egentlig noget vi havde prøvet at læse os frem til inden, men vi forstod os ikke helt på det, og derfor blev det kun halvhjertet. Lige med rebozo øvelser er det ret vigtigt man har den rigtige teknik.

rebozo øvelser

Nu har vi til gengæld 10-15 forskellige rebozo øvelser vi laver hver aften. Det tager i omegnen af en lille time, men det er noget vi gerne investerer tid i, så vi kan hjælpe vores lille pige til en bedre placering samt lindre de smerter jeg har i bækken, lænd og symfyse.

Optimale forhold for baby, når han eller hun engang skal ud

Konsultationen er især for os, der oplever smerter i nederste del af maven, symfyse eller bækkenet, eller hvor det er blevet konstateret at barnet “står højt” eller ufordelagtigt. Det kan også hjælpe med at vende de børn, der ligger med hovedet op ad sent i processen uden at skulle igennem de klassiske vendingsforsøg.

rebozo øvelser

Man arbejder især med usmidige ligamenter i livmoderen og hvordan man kan få løsnet op, så der er bedre plads til barnet. Efter blot 10 dage med daglige rebozo øvelser kan jeg mærke en kæmpe forskel i forhold til mine iskiassmerter samt hvordan hun ligger i maven. Hun ligger igen i første hovedstilling og ligner ikke længere én, der kunne blive en potentiel stjernekigger, selvom man selvfølgelig overhovedet ikke kan sige det før sidste fase i fødslen.

Vi har gjort hvad vi kunne – resten er op til skæbnen

Nu har vi i hvert fald gjort hvad vi kunne og vores lille ritual er blevet enormt afslappende. Mest for mig – Rasmus får sved på panden af alt det rysten. Jeg nyder dog den lille time, hvor jeg som oftest enten falder halvt i søvn eller får verdens mest aktive baby i maven. Der er ingen tvivl om hun også elsker at blive rystet rundt.

rebozo øvelser

Eftersigende skulle rebozo øvelser også have en positiv effekt i forhold til fødslen. Der er en grund til at rebozo, og de andre øvelser vi lærte af Charlotte, der er jordemoder, ofte tages i brug under fødslen, hvis eksempelvis veerne går i sig selv igen eller barnet har brug for hjælp til at trænge ned i bækkenet.

Det er virkelig aldrig for sent at gå igang – hvad end det som os var en uge før termin eller senere. Jeg er i hvert fald blot glad for jordemoderen gjorde os opmærksomme på denne løsning, nu hvor jeg ikke selv var bevidst om hvordan hun lå eller hvad vi selv kunne gøre herfra.

Jeg skal selvfølgelig nok lave en samlet vurdering efter fødslen i forhold til de ting vi har taget til os. Mange af øvelserne kommer jeg nemlig også til bruge under vearbejdet samt imellem dem. Wish me luck!

PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.

Skriv en kommentar

 

2 kommentarer

  1. Skidr meget held og lykke. Det er super spændende med alt det du/I gør for jer selv. Jeg glæder mig til, at høre om hvad der har virket på et senere tidspunkt 😊

    1. Tak! Så må vi se hvordan det kommer til at gå i praksis, når det hele går igang ❤️