En ny (og tiltrængt) start

Jeg ELSKER seriøst januar måned i år. Og det er altså ikke vejrets skyld. Hvor måneden de seneste par år har været lang, mørk og hård at komme igennem, er jeg i år inspireret, glad og motiveret. Både privat (hej boligprojekter og oprydning), men i den grad også arbejdsmæssigt. Jeg føler jeg har fundet en god balance og bruger tiden på de ting, jeg elsker.

Det har dels også noget at gøre med det karrieremæssige valg jeg har taget. Selvom det muligvis kun er interessant for mig og de implicerede, påvirker det alligevel rammerne omkring mine sociale kanaler så meget, at det inddirekte også kommer jer til gode.

Alle billederne er taget at talentfulde Renate Photography, der især er skarp i portrætbilleder

Sagen er nemlig, at jeg om nogle dage officielt starter et lille foretagende sammen med to andre dygtige damer samt en fantastisk agent. Jeg vil ikke afsløre hvem, da jeg tænker de selv skal have den mulighed først, men jeg kan alligevel godt glæde mig over fremtiden. Det betyder nemlig, at jeg får meget mere tid til at skabe indhold.

Alt salg, al kommunikation med virksomheder, samarbejder, udviklingsmuligheder og deslige kommer nemlig til at gå igennem min agent. Det er en befrielse uden lige, og udover jeg sparer tid på den del, højner det også min værdi. Jeg er nemlig IKKE en sælger, og derfor er det ekstra rart at have en på den anden side af bordet, der kan fortælle mig hvad det er værd, guide mig og på mine vegne opsøge de brands, jeg elsker inderligt højt.

Læs også: Jeg har startet noget uhyggeligt og skræmmende!

Det er ikke en spontan idé. Jeg har drømt om det siden sommeren 2017, men begyndte først for alvor at tage møder med potentielle agenter i foråret 2018. Siden da har jeg været frem og tilbage, lavet lister, mødtes med mange forskellige mennesker og planlagt. Alt skulle gå op i en højere enhed, da vi alle satser butikken.

I og med jeg ikke længere forhandler med potentielle kunder, skal hele min indkomst komme igennem min agent, hvilket betyder vi selvfølgelig allesammen har meget på spil. Både hende og os hun repræsenterer.

Der er en opstart med alt, og selvom vi lige skal igang og gøre alle virksomheder opmærksomme på den nye konstellation, ved jeg det bliver godt. Jeg stoler enormt meget på min mavefornemmelse, og den har altid været god med det her projekt. Planen er ikke flere sponsorerede samarbejder, selvom min blog sagtens vil kunne bære det.

Det er derimod mere langsigtede projekter, hvor min løn hæves i forhold til det arbejde jeg lægger i det. Jeg vil gerne opsøge mine yndlings brands og vise dem hvorfor det er mere troværdigt, når jeg tager initiativ til noget der passer perfekt til mig, fremfor jeg bare venter passivt til nogen byder ind.

Såå.. det er status på forretningslivet. Det har ikke været en hemmelighed, og heller ikke noget jeg har nævnt herinde, da jeg gerne forsøger at adskille de to. Nemlig det interessante for mig og det interessante for jer. Nogle gange sker der bare noget så godt, som man har ventet på i flere år, at man ikke kan undlade at dele.

I har altid været enormt søde til at følge min rejse. Fra jeg var lønmodtager til at hoppe ud som selvstændig. Hold nu op, jeg var nervøs i starten, men ved I hvad? Det hele gik så fint, og jeg er stolt af hvor det har båret mig hen. Det har været benhårdt, men det hele værd. Tænk engang, at der gået 2 år og 4 måneder siden jeg tog springet.

På fredag launcher vi officielt. Med bobler og snacks. Det er lidt ligesom den nytårsaften, jeg ikke fik (jeg lå på sofaen og småsov den væk). Vi kan skåle det ind med et brag og glædes over hvad fremtiden bringer. Det bliver godt! Det ved jeg bare.

Tak fordi I læser med. Nu hvor jeg har jeres opmærksomhed, må I gerne smide idéer til emner I godt gad at læse mere om. Familieliv, skønhedsindlæg, videoer, opskrifter, guides? You name it..

Fik du nogensinde læst indlægget om min første tid som selvstændig? Eller hvad med sidste års januar måned, hvor jeg skulle sluge nogle kameler?

Skriv en kommentar