Uld til baby: Hvornår og hvorfor?

Reklamelinks

Uld til baby

Èn af de ting, jeg har lært de seneste par år som småbørnsmor er, at uld er et fantastisk materiale. Især uld til baby. Det hjælper på varme- og kuldereguleringen samt vores søvn herhjemme. Jeg er overbevist om, at når Nola sover i uld, eller i en kombination, hvor uld indgår, sover hun betydeligt bedre.

Læs også:
Delihood har taget bæredygtighed og no waste til et helt nyt niveau

I er mange der spørger ind til hvad der duer for os. Især, når det kommer til babysøvn, og der må man altså ikke undervurdere uld til baby. Derfor tænkte jeg det kunne være fint med en lille guide til hvornår vi bruger uld, hvilken slags der holder bedst og hvordan man får det brugt året rundt.

Uld til baby

Uld til baby: Hvornår og hvorfor?

Uld gør sig især godt i de kolde tider. Det kan være når man er på tur eller babyen skal pakkes godt ind til lur. Vi bor jo i et land, hvor vejret er meget omskifteligt. Nu er vi heldige at denne vinter er lidt mildere, men vi ved jo aldrig om det pludselig skifter over til frostgrader, og derfor er det godt at være forberedt.

Uld er et naturmateriale og har en masse gode egenskaber, som materialer som eksempelvis bomuld ikke kan imødekomme på samme måde. Uld er nemlig både temperaturregulerende og isolerende. Dvs. hvis babyen har det koldt varmer ulden, og omvendt hvis babyen har det varmt og sveder, vil ulden transportere det væk og give en optimal temperatur.

Uld til baby

Når babyen sveder meget og bliver fugtig

Nu ved jeg ikke med jer, men jeg har børn, der sveder meget. Især Nola, der er en stor basse. Der skal ingenting til, og derfor elsker jeg uld. Hvad end det er en body, bukser, heldragt, voksipose eller hue. Uld kan nemlig indeholde op til 30 % af sin egen vægt i væske. Derfor holdes hun også tør på en anden måde. Jeg er garanteret, at hvis hun ikke har uld på, så er baghovedet som regel helt vådt, når hun vågner fra sin lur.

Uld og silke eller uld og bambus?

Vi bruger uld året rundt. Lige nu, og generelt i vinterhalvåret, går vi efter ren uld, når vi er udenfor, hvorimod jeg er blevet glad for uld og silke eller uld og bambus i sommerhalvåret eller når vi er indenfor. Uld er nemlig ikke kun forbeholdt de kolde måneder. Når sommeren gør sit indtog, kan uld og silke altså noget magisk. Sidste år, hvor vi havde tropisk vejr i flere måneder, boede Nola i sin uld og silkebody fra Joha (den samme som på billedet under trøjen). Det var genialt!

Uld til baby

Uldtrøje på tilbud HER og uldbukser på tilbud HER

Jeg er først blevet bekendt med uld og bambus den seneste måned (det sæt som er vist på billederne – modtaget i gave/reklame for Mini A Ture). Bambusmateriale har nemlig en anden blødhed, der gør tøjet utroligt behageligt og let. Hun bliver på ingen måder klam eller fugtig. Tværtimod bor hun i det for tiden.

Derudover er jeg glad for Johas rene uld, når det kommer til bukser og trøjer. Det har hun altid på, når vi er ude, og hun sidder i sin kørepose. Derudover har en en termodragt fra MarMar på + uldhue og uldluffer fra Joha.

Uld til baby

Selvrensende, mindre slid og bedre for miljøet

Det gode ved uld er også, at det er selvrensende. Du kan derfor nøjes med at lufte det (med mindre der har været et uheld), og det betyder både mindre slid på tøjet, men også bedre for miljøet. Det meste babytøj bliver slidt op, men alle uldtingene har jeg kunne sælge videre eller gemme fra første barn. Nola bruger nemlig mange af Sylvesters gamle uldsager. Det siger lidt om hvor holdbart det er.

Hvis du skal vaske uld, så forsøg at bruge et uldprogram eller et særligt vaskemiddel til uld. Det gør at ulden holder sig pæn og ikke mister formen eller de gode egenskaber. Jeg har haft episoder hvor jeg har ødelagt for mange penge uld, fordi det blev smidt i en almindelig vask. Noget uld, som Joha, kan godt tåle det, men det reneste uld, som ikke er forbehandlet, har faktisk bedst af at blive luftet eller vasket for sig.

Og sådan fik jeg skrevet et helt indlæg om uld, haha! Men jeg elsker det. Jeg ved godt uld er animalske fibre, så hvis man er veganer i alle livets aspekter, findes der måske et alternativ? Del endelig i kommentarfeltet, da jeg gerne vil blive klogere på både produkt, bæredygtighed og hvilken udvikling, der sker indenfor produktionen.

Hvad med jer? Har I brugt uld til baby eller større børn? Uld og bomuld, ren uld, uld og silke eller uld og bambus? Hvad fungerer for jer? Hvilke mærker gør det godt? Og hvordan sikrer man sig, at ulden er lavet under gode forhold, hvor dyrene ikke har lidt?

Fra uld til baby til det her læseværdige indlæg. Nemlig min babyudstyr liste, hvor jeg delte ALT det vi ikke har kunne undvære. Kommentarfeltet bugner også af gode tips.

Skriv en kommentar

 

4 kommentarer

  1. Vi er også vilde med uld til vores Sia. Vi har en blanding af uld fra Joha og Dilling. Dig har vi også prøvet nogle billigere mærker, som jeg synes bliver hurtigere nusset.
    Interessant med søvnen. Det skal jeg da lige prøve at ligge mærke til☺️
    P.s Nola ligner dig så meget Danica. Hun er skøn!

    1. Dilling fungerede ikke helt for mig. Tøjet var lækkert, men jeg kom til at vaske det hele i en normal vask, og derefter var det ubrugeligt. Selvfølgelig min egen skyld, da jeg burde have læst op på det.

      Og tak! Det er jo det største kompliment man kan få ❤️

  2. Rosa har også godt gavn af uld. Her i de kolde måneder har hun ofte en ærmeløs uldbody fra Joha under sin body ellers og så har hun et par uldstrømpebukser fra GoBabyGo. Faktisk har jeg næsten lige bestilt en masse lækre uldsager fra Naturbarn, som jeg skal hente i dag!

    http://nouw.com/satinawandel

    1. Uld er guld værd! Og Joha er bare leveringsdygtige på uld. Må lige tjekke Naturbarn ud 😊