Vinterbadning (stort farvel til appelsinhud)

Vinterbadning

Jeg er begyndt at vinterbade. Og ikke bare en enkelt gang, som dengang i januar 2017, men regelmæssigt den seneste måned. Min veninde og jeg løber nogle ture et par gange hver uge, og den ene gang i weekenden bliver altid efterfulgt af et dyp i havet.

Vi har desværre hverken adgang til sauna eller varme efterfølgende, så det er altid noget med at gå i, lave mærkelige ansigter og derefter løbe rystende hjem.

Vinterbadning

Vinterbadning: Fordele, endorfiner, kuldegys og en følelse, der ikke kan beskrives med ord

Og hvorfor gør man så det frivilligt, tænker jeg I måske? Jamen, der er jo det med vinterbadning, at når kroppen får det her vilde kuldechok, trækker blodkarrene sig sammen og pulsen stiger. Vi får simpelthen det vildeste energikick, så snart vi rammer det kolde vand.

Når vi så går op igen, breder varmen sig øjeblikkeligt i hele kroppen, og det er det jeg er blevet glad for. Den følelse kan ikke beskrives. Det er så syret at opleve, og man føler sig på en eller anden mærkelig måde fri. Fra træthed, smerter, dårligt humør og hvad, der ellers måtte fylde.

Jeg har kunne søge mig frem til, at det udlodder endorfiner på lige fod med træning, forelskelse, latter og sex. Det er kroppens morfin og derfor ganske vanedannende, da man søger tilbage til samme følelse gang på gang.

Det giver i hvert fald bedre mening for mig nu, at andre mennesker bliver så afhængig af vinterbadning, og her en måned inde i mit eget forløb forstår jeg det i den grad.

Vinterbadning
Men er der sidegevinster udover de videnskabelige undersøgelser?

JA! Og jeg har intet belæg for det udover det jeg kan se på min egen krop. Det forholder sig nemlig sådan, at efter jeg er startet op med de her havdyp, er min appelsinhud på baller og lår formindsket betydeligt. Jeg kan ikke sige det 100 % kun er relateret til vinterbadningen, men i og med jeg ellers ikke har spist sundt eller gjort noget andet aktivt, kunne det tyde på det.

Jeg er meget imponeret. Prøv at tænk på alle de dyre behandlinger man kan købe sig til, og så skal man blot starte med at vinterbade, helt gratis endda, og huden bliver som resultat både mere jævn og fast? Det er næsten for nemt.. Jeg spurgte faktisk Rasmus, min mand, som har en videnskabelig tilgang til alt, hvad det kunne skyldes. Han mente det måske er fordi man tvinger kroppen til at trække sig sammen for derefter at udvide den igen øjeblikket. Som en slags træning af kroppens elasticitet. Giver det mening?

Hvis I nu også har oplevet det samme, eller sætter jer for at undersøge min udmelding, så vend endelig tilbage om det bare er mig eller det også sker for jer. Om ikke andet er det da en god sidegevinst ved noget, der giver både energi og glæde.

Vinterbadning

En fridag på Marienlyst med saunagus, havdyp og totalt velvære

I går var jeg på Marienlyst Strandhotel til saunagus, hvor vi løb frem og tilbage mellem sauna og Øresund hele tre gange. Det var en fantastisk oplevelse på så mange måder. Det mangler jeg så lidt i mit eget projekt vinterbad, så nu må jeg på udkig efter muligheden for saunagus i København, så jeg kan dyrke det mere. Vinterbader I og kan I anbefale nogle gode steder, der måske også har saunagus med?

Jeg fortsætter i hvert fald med min nye hobby. Jeg glæder mig sjældent på forhånd, men bagefter er det altid det værd. Indtil videre har januar været en god forlængelse af det her blogindlæg. Nemlig mere fokus på roen i hverdagen, god energi og at huske sig selv.

Jeg bliver i hvert fald et bedre menneske herhjemme, når jeg gør de ting for mig selv, så hvorfor stoppe igen? Og jeg kan aldrig mere brokke mig over koldt vand om sommeren. Nu må jeg efterhånden være så vikingagtig, at jeg kan bade hvor som helst og når som helst..

Fellow vinterbadere.. Hvorfor vinterbader I? Hvad oplever I af fordele? Eller måske har du blot overvejet at prøve det?

Skriv en kommentar