For to weekender siden tog vi en hel dag i Tivoli. Bare os tre. Sylvester har endelig alderen, hvor han kan prøve ting uden at blive helt hysterisk. Oveni det har han droppet middagsluren, så vi har pludselig en frihed og alt skal ikke længere planlægges omkring luren. Den her alder er virkelig dejlig!
Heldigvis ramte vi en søndag, der bød på næsten 25 grader og høj sol. Det var nærmest indian summer tilstande, hvilket var værdsat. Vi var allerede i Tivoli ved 11 tiden, købte indgang og turpas til Sylvester + en ledsager. Dvs. vi skiftevis kunne tage med ham.
Han kunne prøve 9 ting ud fra hans højde. At 3 af tingene så var i stykker, var mindre heldigt og betød turpaset ikke helt kunne betale sig. Vi nød frokost, juice, is og en virkelig dårlig aftensmad på Mazzolis. Don’t waste your money. Dårlig service, frysepizza tilstande og virkelig høje priser. Så heller et af de andre steder.
Kl. 18, efter 7 timer, hvor vi fik krammet Rasmus Klump flere gange, spist en masse Cinnamon Bun is og drukket en halvkedelig caffe latte, smuttede vi hjem igen med en træt dreng. Vi har heldigvis en bus lige uden for døren der bringer os til Tivoli på 10 minutter.
Jeg håber I får en skøn fredag aften. Jeg er lidt træt efter vores buzzanova networking event i går for alle vores bloggere. Der var masser af cocktails indblandet, og selvom jeg var hjemme kl. 23. er jeg lidt træt i dag. I skal nok få lov at se alle de hyggelige billeder fra aftenens event i et seperat indlæg.