Det er meget oppe i tiden at tale om nærvær, tilstedeværelse og at koble fra. Digitale detox, hvad end man er blogger eller bare bruger for meget tid online, er det nye sort, og folk hopper gladeligt med på tendensen. Mig selv inklusiv.
Jeg kan desværre bare mærke det ikke altid fungerer for mig i praksis. Altså jeg kan godt sige det højt til hele verden, at nu kobler jeg lige lidt af, men i realiteten er det ikke altid så simpelt.
I skrivende stund er vi i Thailand. Vores barselsferie på 14 dage, som vi har planlagt og glædet os til længe. Jeg har hele tiden lovet mig selv, og min familie, at det vil blive minimalt med skærmtid. Muligvis et par opslag undervejs, og det var det. Virkeligheden er bare en anden. Jeg har heldigvis planlagt de fleste af blogindlæggene før vi tog afsted, og alene dét har gjort, at der har været mange dage hvor computeren aldrig er åbnet op. Telefonen er derimod en anden ting. Her er der Instagram, kamera, podcast og redigeringsværktøjer. Jeg har også en helt mappe dedikeret nærværet og offlinetiden med meditationsapp’s, afstressende musik og andet i den duer. Lidt ironisk, nu jeg tænker over det.
Problemet er, at jeg ikke kan afgøre, hvornår det er hyggeligt tidsfordriv, som jeg nyder, og ren afhængighed. Jeg kan med hånden på hjertet sige, at det har været meget mindre end normalt, men jeg har trods alt stadigvæk været aktiv, og det føler jeg nærmest skyld over. Burde jeg ikke bare være i hele den her ferie uden aktivitet?
Jeg kan nemlig slet ikke lade være med at dele. Ud af vores ferie, søde videoer, gode tips og hvad jeg nu engang laver. Det kan i og for sige være ganske hyggeligt, men også lettere uhyggeligt, når man ikke kan tage til Thailand uden at dele ud undervejs eller? Jeg har jo lyst, så hvorfor modarbejder jeg så mig selv?
Måske ligger det bare så dybt i os i den digitale tidsalder, som vi befinder os i nu. At dele til højre og venstre. Om det så er med 30.000 mennesker eller de nærmeste venner og familie.
Jeg er derfor et sted, hvor jeg gerne vil have mere nærvær og offlinetid. Det er jo skønt. På den anden side nyder jeg mit job og online tilstedeværelse så meget, at det er svært at give afkald på. Om det så er i en længere periode eller et par uger. Jeg er jo også “afhængig” af yoga, og på den måde kan en vane eller noget man bruger meget tid på, jo også være andet end stress og dårlig energi.
I bund og grund er jeg nok egentlig okay nærværende, og jeg har masser af fritid til trods for familie, arbejde og praktiske pligter. Søger man det mon bare ekstra meget, fordi det lige nu er oppe i tiden? Mere vil have mere og lige nu er det et simpelt liv uden digitale forstyrrelser? Har jeg allerede en god balance, som jeg bør værdsætte frem for hele tiden at jage noget endnu bedre? Jeg kan sagtens ligge min telefon fra mig, hvis det er, og jeg kan sagtens have dage, hvor jeg ikke er aktiv nogle steder. MEN lige nu har jeg ikke lyst. Jeg nyder det. Jeg får reflekteret over min dag på en visuel måde, og jeg keder mig ALDRIG, da jeg har et fantastisk fællesskab i form af jer.
Lettere rodet, og jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg vil. Måske er det problemet. De af jer, der har læst Nuets Kraft ved, at vi skal stoppe med hele tiden at planlægge, tænke og ønske os noget andet. Det stresser ofte mere end det gavner eller kommer til at handle om hvad man bør og hvad, der ikke gavner.. Jeg vil derimod bare gerne være og mærke efter lige nu. Om det så er med et par opslag undervejs eller ingenting overhovedet.
Hvad tænker I om hele den her nærværstendens, der huser for tiden? Er det et oprigtigt ønske eller mere et statement, som så meget andet? Er vi med til at skabe en identitet på baggrund af det folk søger mod lige nu? Er det blevet udskældt faktisk at være glad for de sociale medier? Tusinde spørgsmål, haha, men jeg synes det er interessant hvorfor vi agerer som vi gør og hvorfor vi allesammen pludselig har brug for at være offline.
PSST… Følg med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke samt min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag. HUSK også at anmod om at blive en del af den private Facebook gruppe KUN for kvinder.
Rigtig godt indlæg, Danica, og du sætter ord på nogle af de tanker, jeg også selv har gjort mig. For mig, som ikke har en blog eller nogen kommerciel tilgang til sociale medier, kan det ofte virke ret overdrevet med alle de indlæg og opslag om digital detox. Jeg tænker tit, at folk lige må slappe lidt af og bare gøre det, de har lyst til. Jeg lægger noget op, når jeg har noget, jeg gerne vil dele. Der kan gå en måned eller der kan gå to dage imellem. Jeg kan godt forstå, at man som en der lever… Læs mere »
Jeg tror det især bunder i det er en trend, og vi mennesker er jo rigtige gode til at forholde os til noget, der er oppe i tiden. Mig selv inklusiv. Nogle gange bliver det bare lidt for udpenslet, taget i betragtning af hvor simpelt det er. Online eller offline. Præcis! Det tror jeg du har ret i. Hvis man har lyst til at dele, så gør man det. Uanset hvad der lige er oppe i tiden. Det er jeg også nået frem til og pludselig “stresser” man ikke længere over hvad man burde og nyder det valg man har… Læs mere »
Jeg prøvede her i sommerferien at tage 3 uger fri fra Instagram og Facebook (som er de eneste sociale medier, jeg bruger), og nåde frem til, at digital detox er totalt opreklameret. Jeg oplevede hverken større indre ro eller mere nærvær. Omvendt følte jeg heller ikke, at jeg gik glip af noget. Mest af alt savnede jeg bare det daglige fix af nuttede hundehvalpe, som Instagram giver mig…
Det er lige præcis dét min tanke er. Jeg kan søge efter nærvær på titusinde måder, men i bund og grund rykker det nok ikke det store, hvilket nok skyldes at jeg jo allerede har det godt. Jeg har tid til at lege med mine børn, se serier, gå til yoga og læse et blad, hvis jeg prioriterer det. Nogle gange skal vi bare huske, at det slet ikke er så slemt, som det måske bliver gjort til. Med mindre man selvfølgelig går og har det helt vildt dårligt. Så må man forsøge at ændre i sin adfærd. Jeg vil… Læs mere »
Jeg synes, at man skal passe på med at gøre det så sort/hvidt, som med alle andre ting i livet. Måske behøver man ikke tage en kold tyrker, men kan blot slette et par apps eller fjerne notifikationer. Måske er det okay at være mere eller mindre online i forskellige perioder af livet. Af person, er jeg ret privat, så jeg har ikke instagram eller snapchat, da jeg ikke bryder mig om at ‘dele ud’ af mig selv på den måde, men jeg har respekt for, at det er givende for andre. Jeg oplevede på et tidspunkt, at min smartphone… Læs mere »
Det tror jeg du har ret i! Jeg ryddede en dag ud i de folk jeg fulgte på Instagram, og alene dét gjorde det mere overskueligt. Jeg behøvede ikke gå offline en måned eller slette alle app’s for at opnå en mere overskuelig hverdag. Notifikationer har jeg også altid slået fra. Jeg skal aktivt gå ind og tjekke medierne, hvilket jeg så også er ret god til, haha. Det er sjovt det du siger med at svare folk med det samme. Jeg føler ALTID jeg skal svare lige efter jeg har læst den. Mest af alt fordi den anden part… Læs mere »
Jeg synes selv jeg går ret meget op i ikke at bruge min telefon for meget. Det kan dog være utroligt svært at sætte grænser for sig selv, og derfor er jeg også blevet super glad for den nye opdatering af iOS, hvor jeg kan sætte grænser for hvor mange minutter jeg må bruge forskellige apps. Tidsrøveren hos mig er LinkedIn, hvor jeg lige nu har en daglig limit på 24 minutter, men hvor jeg prøver at skære et minut fra om dagen – indtil nu fungerer det rigtigt godt.
Det er nemlig rigtig svært! Lige pludselig flyver tiden afsted og man har brugt en time på sociale medier. Det synes jeg også er for meget. Især når man ligesom jeg, får ondt i nakken og spænder op i kæben.
Uhh, den opdatering kendte jeg ikke. Tak for tip! Det lyder jo genialt. Hvor henne slår du det til?
Hvis du har opdateret til seneste version, kan du finde det i Indstillinger > Skærmtid > Apptidsgrænser. Her finder du også funktionen “Skærmfri tid” som lukker ned for alt andet end opkald og specifikke apps du vælger. 🙂
Jeg tror, det er vigtigt at undersøge, hvorfor man deler. Hvad er det, der gør, at du har lyst til at dele, mens du er på ferie? Nogle mennesker føler jo nærmest ikke, at det, de foretager sig, virkelig er sket, hvis ikke de fortæller verden om det. Og dét synes jeg er trist. Så jeg synes, man skal være ærlig over for sig selv og finde frem til årsagerne til, hvorfor man selv deler på forskellige tidspunkter – og så træffe valget med udgangspunkt i det, snarere end om det er en trend eller ej. Er man bange for… Læs mere »
Du har fuldstændig ret og det må man gøre op med sig selv. Jeg tror bare (desværre) man nogle gange er så viklet ind i den sociale medie verden, at det kan være svært at adskille. Altså om det er af egen glæde eller fordi man føler man SKAL dele alt. Meget interessant og skræmmende på samme tid.