En sød læser spurgte ind til dét at flytte til en ny by og hvordan man overkommer det. Én ting er at tage springet og flytte til en ny by, men en anden ting er at falde til, når man er flyttet fra alt det man kender. Ofte uden familie, venner, arbejde og tryghed.
Om at flytte til en ny by
Jeg klapper i mine hænder, når folk tager springet og prøver noget nyt. Jeg var selv for sløv i mine unge år og troede aldrig jeg skulle flytte væk fra den by, jeg altid havde boet i. Det var jo her jeg hørte til og jeg kendte byen som min egen bukselomme. Alligevel valgte vi i foråret 2014, fra den ene dag til den anden, at opsige alle bånd til Aarhus. Vi var ved at blive kvalt i hverdagen og kedede os gevaldigt.
Vi blev ikke udfordret og var begge låst i intetsigende stillinger, vi ikke kunne se os selv i. Nu er det ikke alle, der ender dér, men i vores tilfælde blev livet for trivielt. Vi havde brug for at vende alt på hovedet og tage en stor chance. Nemlig at flytte til København uden job, lejlighed eller institutionsplads.
LÆS OGSÅ: IKEA HACKS – VI HAR HACKET IVAR SKABET OG TILPASSET DET BØRNEVÆRELSET
Jeg kan godt blive lidt træt i hovedet af at høre på folk brokke sig over deres tilværelse. At de keder sig og egentlig godt gad lave noget andet. Alligevel kunne de aldrig finde på at tage chancen og prøve noget nyt. Inderst vil de gerne, men det bliver ved snakken, og langsomt bliver de mere og mere træt af situationen.
I en tid, hvor Svend Brinkman er på alles læber og det handler om “at stå fast”, har vi tendens til at holde os til det trygge. Det er jo meget rart at have en vis sikkerhed, men jeg tror magien opstår, når vi rusker lidt op i hverdagen og tager nogle chancer. Det handler om at dreje til højre selvom du plejer at gå til venstre. Og jeg mener sagtens man kan stå fast og holde ved sine grundværdier, selvom underlaget skiftes ud.
Jer, der har flyttet til en ny by, taget en længere udlandsrejse, sagt det trygge job op eller på anden måde har brudt med forventninger og tryghed – I inspirerer mig. Det kan virke hårdt og overskueligt i øjeblikket. men man fortryder aldrig at prøve noget nyt. Livet er for kort til hvad nu hvis. Vi er så priviligerede herhjemme og det skal nydes til fulde.
Jeg lover jer også, at det hele nok skal gå. Selvom det kan virke uoverskueligt i starten og frygten for det IKKE går overskygger alt. Da vi flyttede hertil havde vi hverken job, lejlighed, venner eller et netværk. Men det kommer med tiden. Det kræver dog, man opsøger det og gøre sig sine egne erfaringer. Jeg står endnu engang et sted, hvor jeg er usikker på mit valg (min jobsituation), men jeg ved fra tidligere, at hvis jeg vil det nok, og kæmper for det, skal det hele nok gå. Ofte handler det om at stole på processen. Livet nydes i højere grad, når man har prøvet at udfordre sig selv og oplever forandringer. På den måde værdsætter man virkelig, når tingene kører på skinner. La Dolce Vita. Dét vi på mange måder søger i vores hverdag.
Er der andre tilflyttere derude eller andre, der på nogen måder har ændret jeres liv markant fra den ene dag til den anden? Hvad har I lært af sådan et skift?
P.S Husk også at følge med på min Instagram, hvor jeg deler små hverdagsøjeblikke, min Facebook-side, som jeg opdaterer hver eneste dag samt Snapchat (danica_chloe), hvor I virkelig kommer tæt på.
Tak for at dele. Jeg var tidligere en af de meget rod-løse, hvilket har gjort at jeg nu er mere i den trygge lejr. Jeg valgte et gymnasium i Aalborg langt væk fra min folkeskole i himmerland. Lige efter gymnasiet (2 uger efter huen var sat på hovedet) rejste jeg til København for at bo og følge de muligheder der var her. Et år inde i det eventyr, og lige da jeg begyndte at få netværk, åbnede der sig en mulighed for job i Bruxelles. Der tog jeg ned, for kun 6 måneder efter at skifte det ud med Rumænien… Læs mere »
Det har jeg aldrig prøvet – altså at være rodløs 🙂 Tænker det også må være svært hele tiden at ændre hverdagen og aldrig nå at finde sit sted i det man har. Godt du langt om længe har fundet de trygge rammer og er der, hvor du vil være. Men det må også være skønt, at have så meget erfaring i bagagen. Jeg har eksempelvis aldrig boet eller arbejdet i udlandet, da jeg valgte at blive hjemme. Er der ikke mindst lige så mange bæredygtige virksomheder i København som Sverige? Jeg tænker at du har gode muligheder for samarbejder,… Læs mere »
Men Danica, I havde jo dine forældre herover ikk? Det er altså noget af et plus. Vi har ingen familie her i Nordsjælland og jeg føler mig ret meget alene sommetider – jeg kan godt drømme om at flytte tættere på dem, men jobmæssigt er der for mig næsten intet at hente i det vestjyske, så jeg tror ikke det sker. Jeg synes det er svært at tage nye chancer når ens bagland er langt væk men omvendt skal man det nogle gange, for det er godt at få rusket lidt op i tingene. Det kommer til at ske i… Læs mere »
Jo, vi havde mine forældre lige da vi flyttede, men de flyttede jo selv til Qatar kort tid efter, så det har ikke gjort den store forskel. Udover at vi kunne bo ved dem den første måned indtil vi fandt en lejlighed. Men det havde ikke ændret på noget, hvis ikke de havde været her dengang. Vi havde stadigvæk taget chancen og jeg tror på det er sundt. Men måske jeg lige skal slå fast, at det ikke er for alle. Vi gjorde det kun, fordi vi ikke var tilfredse med hverdagen i Aarhus og vi trængte til noget nyt.… Læs mere »
Ahh, det er rigtigt, og det husker jeg egentlig godt nu, du nævner det. Så har I været helt selv om Sylvester. Må jeg spørge om det ikke var hårdt? og bliver det mindre hårdt, jo ældre de bliver? Selvom min søn er 1,5 år, så kan jeg stadig tage mig selv i at savne mere frihed. Især fordi vi ikke har nogen babysitter overhovedet og det er til tider virkelig hårdt :/
Ja, det har vi nærmest, men vi har heldigvis min gudmor, der bor herovre og hun har taget ham nogle gange med en overnatning det seneste halve år. Ellers får vi primært passet ham, når vi er hjemme i Aarhus. Men jo, det var hårdt, men han er heldigvis en alder nu, hvor han er selvkørende. Det bliver MEGET bedre. Mellem 2-3 år var det hårdeste – især fordi Rasmus var i Esbjerg i 4 uger på uddannelse og jeg var meget alene. Glemmer aldrig de uger kombineret med urimelig 2årig. Vi har et vennepar, der også næsten lige er… Læs mere »
Det er godt at høre:) Det er nemlig en lidt hård alder, føler jeg til tider. Netop fordi man konstant skal underholde og ikke helt kan de samme ting, som man kan med en lidt ældre. Det er rigtig god idé med sådan en babysitter-ordning. Det må gøre tingene lidt nemmere ind i mellem.
Jeg er uddannet salgsassistent og arbejdede tidligere i en butik, hvor der virkelig intet skete, og jeg stod næsten altid alene. Jeg ville så gerne lave noget andet, men havde svært ved at finde ud af, hvad det skulle være. Til sidst sagde jeg op og startede på studenterkursus (ligesom gymnasiet) og blev student i sommers. Nu arbejder jeg, mens jeg venter på at jeg flytter til København til februar, hvor jeg skal starte på uddannelsen Ernæring og Sundhed, og jeg glæder mig SÅ meget til, at der skal ske noget nyt! Jeg bliver 27 om en måned og jeg… Læs mere »
Ej, hvor spændende! Det er sejt! Jeg er sikker på der kommer til at ske en helt masse spændende ting. Det plejer der altid, når man prøver noget nyt 🙂
Jeg synes, det er sejt, at I har turde tage springet 🙂
For knap et halvt år siden tog jeg flere store beslutninger. Bl.a. skilsmisse, flyttede over 100 km væk, og at jeg ikke kan være i det fagområde, jeg er uddannet til mere.
Det har været/er sindssygt hårdt – det er mere usikker grund på mange måder, bl.a. økonomisk. Men føles som de rigtige valg…
Wauw! Det er godt nok modigt og inspirerende! Så længe det føles som det rigtige valg, så er det det hele værd 🙂